Historieopgaven - HO
Oversigt

Klik på spørgsmålene for at læse mere

HO-køreplan 2020
 
Fredag 15/4:

1. modul: Information om Historieopgave + formalia, fx kildehenvisninger og litteraturliste

 

HO-skrivning:

Mandag 18/5: Individuel skrivning + vejledning

Tirsdag 19/5: Individuel skrivning + vejledning

Onsdag 20/5: Individuel skrivning + vejledning

Søndag 24/5:

Historieopgaven afleveres i Lectio, senest kl. 23:30

Fredag 19/6:

Individuel mundtlig feedback Vejlederen voterer opgaven med ekstern skriftlig censor. Karakteren offentliggøres inden eksamensperioden.

Hvorfor skal jeg skrive Historieopgaven?

Formålet med Historieopgaven

 

For at øve evnen til at skrive store opgaver, skal man som HF-elev skrive en historieopgave. Opgaven skal udarbejdes individuelt.

​"”I undervisningen skal der individuelt udarbejdes en historieopgave på mindst fem normalsider a 2400 enheder (antal anslag inkl. mellemrum). Læreren sætter rammen for opgaven. Historieopgaven har som formål at opøve eleverne i at arbejde med og fordybe sig i historiske problemstillinger, herunder inddrage de faglige mål og fagets kernestof.”

Fra bekendtgørelsen for KS på HF 2017

Når historieopgaven er afleveret, læser din historielærer den igennem, udfylder et evalueringsark og giver dig mundtlig feedback på hvad du gjorde godt og hvad du skal have fokus på at forbedre i arbejdet med den større skriftlige opgave (SSO). Dette er en eksamensdisciplin og optræder selvstændigt på studentereksamensbeviset.

Hvad skal jeg skrive historeopgave om?

Opgaveformuleringen

 

Historielæreren afgør i samråd med eleverne inden for hvilke(t) tema(er) opgaven skal skrives. Sammen med temaet udleveres problemformulering(er), samt underspørgsmål hertil på de forskellige taksonomiske niveauer.

Opgaveformulering 2020
 
Tema:
Oplysningstanker og den amerikanske revolution i 1776
Problemformulering:
Hvilken påvirkning har oplysningstankerne haft på den amerikanske uafhængighedserklæring, og påvirker de stadig det amerikanske samfund i dag?
Underspørgsmål:
  1. Redegør for et udvalg af oplysningstænkeres tanker om en anderledes samfundsindretning end det traditionelle enevældige system.

  2. Analyser den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776, med henblik på at identificere inspiration fra oplysningstankerne.

  3. Vurder med inddragelse af artiklen ”Bush-familien retter indirekte kritik mod Trump” om uafhængighedserklæringens 

 
Hvordan skal min Historieopgave bygges op?

De formelle krav til historieopgaven

Et at formålene med historieopgaven er at træne evnen til at sætte en opgavekorrekt op. Nedenfor præsenteres opgaveelementerne i den rækkefølge de skal være i opgaven.
 
Bemærk at omfanget af historieopgaven er 5 -10 sider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum), uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.
Forside

Opgaven skal have en forside med opgavens titel, opgaveformuleringen, faget, vejlederen, gymnasium, dit navn og din klasse samt årstal. Er der et stort ønske om illustrationer mv. på forsiden skal de have relation til opgavens emne og skal være forsynet med en henvisning (husk at en "pæn" forside ingen betydning har).

Indholdsfortegnelse + sidehoved og sidefod

Efter forsiden skal opgaven have en indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelsen skal angive hovedafsnit og underafsnit i opgaven med sidehenvisninger. Herudover skal der være et sidehoved med informationer om navn, opgave, skole og dato. I bunden af dokumentet skal sidefoden indeholde sidetal og sideantallet i formatet "Side X af Y".

Indledning

Indledningen er den første "rigtige" side i din historieopgave, og skal stå på side lige efter indholdsfortegnelsen. Indledningen skal føre din læser ind i opgaven – se det som om, du skal tage din læser i hånden og forklare emnet, opridse problemstillingerne og begrunde opgavens disposition. Udover at introducere dit emne kan du evt. også afgrænse det.

 

Brug din viden fra dansk, om at en god indledning indeholder; anslag, faglig motivation og struktur.

 

Anslag = Den gnist der skal vække nysgerrigheden hos læseren. Anslaget kan være et spørgsmål, et citat, en fængende ytring.

 

Eksempel: "Stalin i Sovjetunionen, Hitler i Tyskland og Mussolini i Italien: Alle tre frygtindgydende diktatorer, som men banebrydende tanker stormede frem i starten af det 20. århundredes Europa."

 

Faglig motivation = Forklar hvorfor emnet er vigtigt og interessant, gør de gerne relevant og aktuelt. Lad vær med at skrive hvorfor du selv synes det er interessant - hold fokus på hvorfor det er fagligt interessant.

 

Eksempel: "Alle de nye diktaturer var totalitære - men hvad dækker begrebet totalitarisme over, og hvordan kunne de totalitære diktaturer vinde frem i et ellers moderne Europa? Den engelske forfatter George Orwell beskæftiger sig netop med denne undren og stiller blandt andet det spændende spørgsmål; hvorfor totalitarismen ikke mødte mere modstand i Europa?

 

Struktur = Til sidst forklarer du hvordan du svarer på opgaveformuleringen. Dette gøres ved at omskrive opgaveformuleringen til sammenhængende tekst.

 

Eksempel: "For at besvare opgaveformuleringen gives der først en definition af begrebet totalitarisme. I forlængelse heraf skitseres baggrunden for totalitarismens opblomstring i Europa i det 20. århundrede, da det er denne periode Orwells roman Animal Farm omhandler. Dette leder frem til en analyse og fortolkning af romanen Animal Farm [...]."

Besvarelse af det redegørende spørgsmål

Redegørelsen er ofte første del af opgaven. Du forventes - i detaljer - at kunne fremstille hvordan noget er forløbet eller hvordan noget specifikt forholder sig. Dette kunne eksempelvis være en historisk periode, et fagligt begreb, en teori eller forskellige modeller og beregninger. Redegørelser kan være meget forskellige på tværs af fag, men har det til fælles at de er baseret på sekundær litteratur som skal udvælges og bearbejdes. Du skal udtrække det væsentlige, og give en loyal beskrivelse på baggrund af materialet, som der skal være henvisninger til.

 

Det vil ofte være fordelagtigt at lave en relevant afsnitsinddeling fx med under afsnit. Bemærk at afsnittet må ikke hedde "redegørelse" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet. Pas på ikke blot at lave et referat af et matetiale , men hold fokus på det stillede spørgsmål og svar på dette. 

 

Eksempel: "Selvfremstillingen på det sociale medier inddrager aspekter af den økonomiske, sociale og kulturelle kapital, der ifølge Pierre Bourdieu har betydning for individets samfundsposition, som gør sig gældende for en online-indflydelse og identitetsopfattelse. Den økonomiske kapital afspejles i omtalen af materielle gevinster, den sociale kapital i antallet af venner og den kulturelle kapital i individets beskæftigelse og viden, der vises gennem sproget på sociale netværkssider (Brejnrod, 2011 s. 45). En central pointe er, at den mediemæssige afspejling af samfundets magtmønstre og normer betegnes som afgørende for udformningen af det ideale selvbillede, hvilket giver de sociale medier rollen som et selvreflekterende forum. Grundlæggende kan de sociale medier siges at fungere som den generaliserende anden, da begrebet ifølge George Herbert Mead dækker over skabelsen af et socialt "me" på baggrund af, at selvet kan se sig selv fra andres synsvinkel (Brøndum, 2011 s. 67 - 69)

Besvarelse af det analyserende spørgsmål

Analysen er det afsnit, hvor du skal vise, at du kan bruge fagenes metoder i besvarelsen af din opgaveformulering. En metode er et værktøj og alle fag har en værktøjskasse med forskellige metoder der benyttes når der analyseres. Der arbejdes med primært materiale, som der typisk er udleveret sammen med opgaveformuleringen. 

Analyse betyder på græsk at pille noget fra hinanden, og det er netop det du skal gøre. Du skal dykke ned i dit materiale og nærstudere dets enkelte dele. For at løfte den faglige argumentation skal du præsentere det du tolker ud fra, fx dine data fra undersøgelser eller citater fra tekster. Dette skal kommenteres med henblik på besvarelsen af spørgsmålet. Det er meget vigtigt at der i analysen benyttes de relevante fagtermer for de fag der skrives i,

 

Eksempel: "(citat af Hitler fra udleveret primært materiale) - af citatet fremgår det hvordan Hitler på tendentiøs vis plukker af Darwins hypotese, så den passer ind i hans egen dagsorden og styrker hans budskab. Det er vigtigt at huske på at selvom Darwin forudså tanken om eugenik, var han bestemt ikke fortaler for den. Alligevel lykkes det Hitler at bruge Darwins hypotese til at overbevise om og retfærdiggøre eugenikkens nødvendighed i samfundet."

 

Bemærk at afsnittet må ikke hedde "analyse" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet.

Besvarelse af det vurderende spørgsmål

Ordet vurdering indgår måske ikke i din opgaveformulering, og der kan i stedet stå diskussion eller perspektivering. Fokus kan være en smule forskelligt, men udgangspunktet er at du på baggrund af hovedpointerne fra redegørelse og analyse skal lave en faglig vurdering. Det skal være en faglig vurdering og ikke din personlige subjektive vurdering.

Eksempel: "Som nævnt i analysen er udtrykket blevet langt mere aggressivt og provokerende, og man fornemmer mere kampånd fra Harvey og Dent end hos tidligere kunstnere. Alligevel er deres udtryk vidt forskellige. På den ene side har vi Harvey, som er indadvendt pessimistisk og distanceret. På den anden side Dent, som er positiv, udadvendt og direkte. Dette indikerer at genren har større betydning for udtrykket end køn. Sangene deler desuden, som tidligere nævnt, et budskab om selvtillid og at kvinder skal tro på sig selv". 

Bemærk at afsnittet må ikke hedde "vurdering" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet.

Konklusionen

I konklusionen skal opgavens pointer samles og præsenteres i en ny sammenfatning. Konklusionen skal demonstrere overblik, forståelse og sammenhæng i opgaven. Husk at opgaveformuleringen og konklusionen skal kunne læses i direkte forlængelse af hinanden. Kan de ikke det, er konklusionen ikke god nok.

Det kan være en god ide at lave delkonklusioner jævnligt undervejs i opgaven, så læseren fastholdes på det relevante af, hvad der læses. Udover at det holder læserens fokus fast, er det også en god måde at styre skrivningen, således at teksten rent faktisk er en besvarelse af opgaveformuleringen.

 

Eksempel: "Totalitarismen kan defineres som et politisk styre, hvor staten har den totalte kontrol over individet [...] De totalitære diktatorer kunne vinde frem, i et ellers moderniseret Europa i begyndelsen af det 20. århundrede, fordi de gav befolkningen håb om bedre tider. I romanen Animal Farm fremstiller og kritiserer George Orwell totalitære styrer - især Sovjetunionen som bogen er en satirisk allegori over. Persongalleriet viser at de totalitære ledere, i kraft af grisene i historien, misbruger deres magt [...]. Orwell forklarer og begrunder totalitarisme med løgnagtig propaganda og udpeger dette som en af de væsentligste årsager til at totalitarismen kunne vinde frem. I Animal Farm bliver netop dette fremhævet som den væsentligste årsag til at styret opretholdes.",

Bemærk at afsnittet skal hedde "Konklusion" i opgaven.

Henvisninger og litteraturliste

Når man skriver sin historieopgave, og generelt arbejder skriftligt skal man lave kildehenvisninger til en litteraturliste, der klart præsenterer det materiale der er benyttet i opgaven. Formålet er at vise læseren hvor  man har sine oplysninger og viden fra. Hvis man ikke laver korrekte henvisninger kan man risikere at bliver taget for plagiat. LÆS MERE OM PLAGIAT HER: http://stopplagiat.nu/

 

En kildehenvisning har til formål at give læseren en ide, om hvilket materiale de givne passager, er skrevet på baggrund af. For at sikre dette skal en kildehenvisning ALTID indeholde informationer om: forfatteren af materialets efternavn, årstallet materialet er udgivet, samt sidetallet hvor informationerne er fundet. Alle øvrige informationer som fx bogens titel mv. skal IKKE angives i henvisningen, men derimod i litteraturlisten.

 

Eksempel: 

Eleven har fundet følgende materiale på nettet, på siden: Efterafgrøder: Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Skrevet af Østergaard, H.S., Tersbøl, M., & Thorup-Kristensen, K. i 1999.

 

Eleven skriver følgende i sin tekst udfra materialet: For at undgå at efterafgrøden på denne måde konkurrerer med den kommende hovedafgrøde om kvælstof, bør man derfor nedpløje vinterfaste efterafgrøder i det sene efterår eller om vinteren, Således kan vinterfaste efterafgrøder formuldes inden hovedafgrøden skal bruge kvælstoffet. (Østergaard et al.,1999 s. 35 - 38)

Eleven skriver følgende i sin litteraturliste til sidst i opgaven: Østergaard, H.S., Tersbøl, M., & Thorup-Kristensen, K. (1999). Efterafgrøder: Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Århus: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Lokaliseret den 26. maj 2008 på http://www.lr.dk/planteavl/diverse/lpk07-151-efterafgrder.htm

 

Som det frem går af henvisningen er det angivet at forfatterens efternavn er “Østergaard” og flere andre forfattere (et. al), samt at materialet er skrevet i 1999, og den baggrundsviden som teksten er skrevet ud fra stammer fra side 35 til 38. De øvrige informationer om materialet skal læseren skulle kunne finde i litteraturlisten. Derfor skal bogens titel, udgiver mv. IKKE skrives ind i hver eneste henvisning.

I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at finde en forfatter, på fx internetsider. Her kan man blot skrive navnet på den institution, eller firma som har skrevet materialet fx DMU, Legoland mv. Hvis man ikke kan finde hverken forfatter, eller en bagvedliggende firma, bør man finde en anden kilde at basere sit arbejde på. Hvis man ikke kan finde årstallet som et materiale er fra, kan man skrive (Østergaard, UD s. 35 – 38). Men igen er det ikke fordelagtigt med udaterede kilder, og man bør man ligeledes lede efter bedre alternativer.

Man kan selv skrive sine henvisninger, altså (Østergaard et. al., 1999 s. 35 – 38), enten i teksten eller i en fodnote. Alternativt kan man bruge Words reference ystem, der automatisk hjælper dig med at lave korrekte kildehenvisninger og ligeledes hjælper dig med at lave litteraturlisten. Se en guide hertil nedenfor.

Man kan indsætte sin kildehenvisning to forskellige steder i sin opgave

1. I en fodnote, hvor der kommer et lille hævet i teksten og i bunden af siden, hvor henvisningen så står.

2. I teksten, hvor henvisningen står umiddelbart før punktum i slutningen af sætningen.

Vælg ÉN af metoderne og følg den igennem hele opgaven.

Hvordan bedømmes min Historieopgave?

Bedømmelseskriterier for historieopgaven

 

Når du har afleveret din historieopgave læser din lærer opgaven igennem og udfylder et evalueringsark. 

I bedømmelsen af Historieopgaven, lægges der vægt på;

– demonstrere evne til at planlægge og undersøge en faglig problemstilling gennem at anvende relevante faglige tilgange og metoder samt vurdere fagets/fagenes bidrag til resultatet af undersøgelsen. Samt besvare en stillet opgave, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

  • Imødekommes ved at svare fyldestgørende og veldisponeret på alle dele af den opgaveformulering, som dine vejledere har givet dig

 

– demonstrere faglig indsigt og fordybelse gennem at opfylde relevante faglige mål i de(t) indgående fag og ved at sætte sig ind i nye faglige områder

  • Imødekommes ved at bruge, kombinere og have styr på teori og metode fra de fag du skriver i, fx kildeanalyse i historie, eller teorien om pladetektonik i naturgeografi.

- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

  • Imødekommes ved at finde og bruge gode forskelligartede materialer i opgaven. Materialerne skal bearbejdes og ikke blot gengives.

 

- beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse, herunder resumé, citatteknik, noter, kildehenvisninger og litteraturliste. Samt demonstrere evne til faglig formidling, herunder faglig argumentation og anvendelse af faglige begreber

  • Imødekommes ved at bruge relevant fagsprog, skrive sammenhængende og fornuftigt, samt leve op til de formelle krav for opgaven, fx have korrekte henvisninger, litteraturliste mv.

Kontakt "Fagpaletten":

pab@fjerritslev-gym.dk

Fjerritslev Gymnasium - 2019

www.fjerritslev-gym.dk

  • Instagram - sorte cirkel
  • facebook-square

Fjerritslev Gymnasium

på Instagram

Fjerritslev Gymnasium

på Facebook