Informationssøgning og henvisninger

Puljemoduler med fokus på informationssøgning og henvisninger til dansk-historie opgaven (DHO)

Forløbsplan

1. modul:

Introduktion til dansk-historie opgaven, opsætning af dokumentet, med afsnit og litteraturliste mv.

2. modul:

Besøg på biblioteket med oplæg

og konkret informationssøgning. Alle elever bliver oprettet som lånere på biblioteket.

3. modul:

Oplæg og kildehenvisninger, litteraturliste og plagiat. Eleverne får skrevet deres materialer ind i deres litteraturliste mv.

Hvorfor skal jeg have puljemoduler op til DHO?

Formålet med empiriforløbet

 

Dansk-historieopgaven (DHO) er den første store opgave der skal skrives. Der er en række opgavetekniske forhold som alle elever skal kende til, og tage højde for i deres opgaver. I bekendtgørelsen for det afsluttende Studieretningsprojekt (SRP) i 3g, fokuseres der især på følgende punkter i DHO og i puljemodulerne der leder frem til. 

 

"Eleverne skal kunne:

- skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout

-udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale"

Fra bekendtgørelsen til SRP, 2017

​​I puljemodulerne fokuserer vi på at alle elever har de fornødne værktøjer til at skrive en opgave der lever op til formalia - herunder at bruge henvisninger i teksten til en korrekt opsat litteraturliste. Herudover taler vi om informationssøgning, og sikrer at alle elev er oprettet, som lånere på biblioteket så de selv kan bestille materialer hjem.

Når man udarbejder de store skriftlige opgaver, og generelt arbejder skriftligt skal man lave kildehenvisninger til en litteraturliste, der klart præsenterer det materiale der er benyttet i opgaven.

 

Især i de store skriftlige opgaver er det et ufravigeligt krav at de afleverede opgaver indeholder kildehenvisninger og litteraturliste, over den litteratur, der er brugt eller omtalt i opgaven.

 

Det er vigtigt at henvise til den henvise til den litteratur, man har brugt, fordi man på den måde fortæller læseren, hvor man har sine oplysninger og viden fra.

 

I forbindelse med opgaveskrivningen læser man baggrundslitteratur for at blive klogere. Det er fint at bruge den litteratur i opgaven, men det betragtes som snyd og plagiat at bruge litteratur, citere litteratur eller oversætte litteratur uden at henvise til det i en note.

Undgå plagiat!

Kildehenvisninger er vigtige for at undgå mistanke om plagiat. Læs mere om hvordan plagiat han undgås med henvisninger her:

www.stopplagiat.nu

 

Plagiering er at bruge en andens tekst som sin egen uden at lave præcise kildehenvisninger.

  • “At bruge” kan fx være at: nævne, citere, parafrasere, referere, oversætte, inddrage, analysere, fortolke, diskutere, vurdere etc.

  • “Tekst” kan uafhængigt af medie fx være: idéer, sætninger, strukturer, data, figurer, plots, billeder, grafer, tabeller, grafik, programkoder, statistik, audio, video, internet streams, diagrammer, websider, bøger, sange, noder, radio- og tv-programmer, skuespil og andre forestillinger, koreografi, film, musik, bøger, artikler, emails, interviews, taler, breve, kunstværker, påstande, udtalelser, noter, synspunkter, teorier, udsagn etc.

  • En “kildehenvisning” kaldes også reference, litteraturhenvisning etc. En kildehenvisning skal være så præcis at man entydigt kan identificere den oprindelige kilde.

 
Hvorfor skal jeg lave henvisninger?

Årsagen til at der skal være henvisninger i opgaver

Hvilke typer henvisninger findes der?

Henvisninger

 

Der findes forskellige typer henvisninger i opgaver, den ene har til formål at henvise til den litteratur, der er brugt i opgaven, og som man kan læse mere om i litteraturlisten. Dette er den klassiske henvisning, og den som du primært skal benytte dig af.

 

Der findes og så en anden type henvisninger, der bruges til at uddybe eller forklare noget, der ikke passer ind i selve teksten. Dette er de såkaldte forklarende henvisninger, som bruges sjældnere.

Hvordan laver jeg henvisninger?
 

En kildehenvisning har til formål at give læseren en ide, om hvilket materiale de givne passager, er skrevet på baggrund af. For at sikre dette skal en kildehenvisning ALTID indeholde informationer om: forfatteren af materialets efternavn, årstallet materialet er udgivet, samt sidetallet hvor informationerne er fundet. Alle øvrige informationer som fx bogens titel mv. skal IKKE angives i henvisningen, men derimod i litteraturlisten.

 

I henvisningen til højre er det angivet at forfatterens efternavn er “Beck” og materialet er skrevet i 1999, og den baggrundsviden som teksten er skrevet ud fra stammer fra side 35 til 38. De øvrige informationer om materialet skal læseren skulle kunne finde i litteraturlisten. Derfor skal bogens titel, udgiver mv. IKKE skrives ind i hver eneste henvisning.

I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at finde en forfatter, på fx internetsider. Her kan man blot skrive navnet på den institution, eller firma som har skrevet materialet fx DMU, Legoland mv. Hvis man ikke kan finde hverken forfatter, eller en bagvedliggende firma, bør man finde en anden kilde at basere sit arbejde på.

 

Hvis man ikke kan finde årstallet som et materiale er fra, kan man skrive (BECK, UD s. 35 – 38). Men igen er det ikke fordelagtigt med udaterede kilder, og man bør man ligeledes lede efter bedre alternativer.

 

Man kan selv skrive sine henvisninger, altså (Beck, 1999 s. 35 – 38), enten i teksten eller i en fodnote.

 

Alternativt kan man bruge Words referencesystem, der automatisk hjælper dig med at lave korrekte kildehenvisninger og ligeledes hjælper dig med at lave litteraturlisten. Læs mere om det nedenfor.

Eksempel på en henvisning:

(Beck, 1999 s. 35-38)

Man kan indsætte sin kildehenvisning to forskellige steder i sin opgave

1. I en fodnote, hvor der kommer et lille hævet i teksten og i bunden af siden, hvor henvisningen så står.

2. I teksten, hvor henvisningen står umiddelbart før punktum i slutningen af sætningen.

Vælg ÉN af metoderne og følg den igennem hele opgaven.

Hvornår skal jeg lave henvisninger?

Man SKAL altid indsætte en henvisende note, når man har et direkte citat, en model, et billede eller lignende. Man kan lave citater i en opgave, når man vil fremhæve en pointe. Citaterne viser, om du er i stand til at slå ned på centrale steder, og skal bruges til at dokumentere dine analyser og konklusioner.

 

Der skal også laves henvisninger når du bearbejder andres tanker og ideer og formulerer dem med dine egne ord og din egen sætningsstruktur. Dette kaldes parafrasering, og det er vigtigt at der er lavet henvisninger til den baggrundslitteratur man er blevet inspireret af.

Husk på at det ikke er nok blot at bytte lidt om på sætninger og erstatter nogle ord med synonymer, når du parafraserer. Hvis du gør dette er du i risikozonen for at blive fanget i plagiat. Den mest effektive måde at udarbejde en korrekt parafrase på er at læse originalkilden, lægge den til side og skrive, hvordan du forstår kilden med dine egne ord.

 

Et godt råd er altid at lave en henvisning for meget end en henvisning for lidt. Antallet af noter kan variere fra afsnit til afsnit. Men laver man f.eks. en redegørelse ud fra baggrundslitteratur, er det en god idé, at man mindst laver 3-4 henvisninger på hver side gerne fra forskellige materialer.

 

Eksempel på henvisninger

Eleven har fundet følgende materiale på nettet, på siden: http://www.lr.dk/planteavl/diverse/lpk07-151-efterafgrder.htm: Efterafgrøder: Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Skrevet af Østergaard, H.S., Tersbøl, M., & Thorup-Kristensen, K. i 1999

Eleven skriver følgende i sin tekst udfra materialet:

For at undgå at efterafgrøden på denne måde konkurrerer med den kommende hovedafgrøde om kvælstof, bør man derfor nedpløje vinterfaste efterafgrøder i det sene efterår eller om vinteren, Således kan vinterfaste efterafgrøder formuldes inden hovedafgrøden skal bruge kvælstoffet. (Østergaard et al.,1999)

Eleven skriver følgende i sin litteraturliste til sidst i opgaven:

Østergaard, H.S., Tersbøl, M., & Thorup-Kristensen, K. (1999). Efterafgrøder: Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Århus: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Lokaliseret den 26. maj 2008 på http://www.lr.dk/planteavl/diverse/lpk07-151-efterafgrder.htm

 
Hvad er en litteraturliste?

Afsnittet med alle informationerne, som henvisningerne henviser til

Alle opgaver skal indeholde en litteraturliste. I litteraturlisten skal læseren kunne finde alle oplysninger om de bøger, websider, film, sange osv. der er brugt i opgaven. Det er derfor vigtigt, at alle de bøger, websider osv. der optræder i kildehenvisningerne, også kan findes på litteraturlisten.

 

Litteraturlisten placeres bagerst i opgaven, og skal være sorteres i alfabetisk rækkefølge efter efternavn eller opslag (altså hvornår i opgaven materialet introduceres). Der findes mange forskellige metoder, som alle er korrekte, det vigtigste er dog at metoden følges stringent. I forhold hertil er det igen meget fordelagtigt og tidsbesparende at benytte.

Ligesom man selv kan skrive sine henvisninger, kan man også skrive sin egen litteraturliste. Der er dog udviklet mange gode programmer der kan hjælpe, hvor især Word har en god funktion. Ved få indtastninger kan Word hjælpe dig med at lave korrekte kildehenvisninger og hjælper ligeledes med at lave litteraturlisten. Videoen ovenfor viser hvordan man gør.

 

Faktalink

​​Faktalink er rigtig god til den indledende undersøgelse af et givent emne, da den kan give et godt overblik og give en referencer til det videre arbejde

www.faktalink.dk

Infomedia

Infomedia er som den eneste platform rigtig god til at finde konkrete artikler fra Danmark. Den er let søge i og den giver gode konkrete kilder at arbejde videre med.

https://autologin.infomedia.dk/mediaarchive/unic/deff

Bibliotek.dk

Bibliotek.dk er en uundværlig platform hvis du vil bestille bøger hjem. Nemt og fuldstædig gratis kan du bestille stort set alle bøger i Danmark hjem og få dem udleveret på dit lokale bibliotek. Du bliver i forbindelse med denne puljeblok oprettet som låner ved Jammerbugt Bibliotekerne, hvilket kan suppleres med andre biblioteker i Danmark.

www.bibliotek.dk

Forfatterweb

Infomedia er som den eneste platform rigtig god til at finde konkrete artikler fra Danmark. Den er let søge i og den giver gode konkrete kilder at arbejde videre med.

https://forfatterweb.dk/

Hvordan finder jeg gode materialer til min opgave?

Gode opgaver skrives ud fra gode materialer

 

I de store skriftlige opgaver bliver man bedømt på sin evne til at finde, udvælge og bearbejde gode materialer. Gode materialer er skrevet af anerkendte forfattere indenfor et område, til den målgruppe som din opgave også henvender sig til. Derfor er tilfældige websider, børnebøger eller EkstraBladet, ikke gode materialer.

 

Der findes forskellige gode platforme hvor man kan finde gode materialer til sine opgaver. Se boksen til højre.

Primærlitteratur

I forbindelse med det selvstændige arbejde i dine opgaver, fx analysen eller diskussionen, benyttes primærlitteratur. Det er altså det materiale som der undersøges. Altså historiske kilder, malerier, skønlitterære værker, data, observationer og andre kilder der fungerer som den primære genstand for din analyse.

Sekundærlitteratur

Til at skrive baggrundstekster, fx redegørelser eller teoriafsnit i dine opgaver, skal du bruge sekundærlitteratur. Det er vigtigt at sekundærlitteratur er skrevet af troværdige forfattere med et vis niveau. I skrivningen er det vigtigt at brugen af sekundærlitteraturen ikke blot bliver refererende, men at den bruges bevidst med et bestemt formål. For at sikre dig relevant og brugbar sekundær, skal du lave en litteratursøgning via platformene på denne side. Vær varsom på nettet, da man risikerer at basere din opgave på svag sekundærlitteratur, skrevet af upålidelige forfattere.

Kontakt "Fagpaletten":

pab@fjerritslev-gym.dk

Fjerritslev Gymnasium - 2019

www.fjerritslev-gym.dk

  • Instagram - sorte cirkel
  • facebook-square

Fjerritslev Gymnasium

på Instagram

Fjerritslev Gymnasium

på Facebook