Biologi

på Fjerritslev Gymnasium

Figur 1: Trust me i´m a Biologist

Hvis du undrer dig over hvordan en Kaskelothval kan holde vejret i over 45 min og dykke mere end 2km ned under havets overflade, hvordan hjertet på et menneske kan pumpe mellem 7-8 tons blod rundt i kroppen på et døgn, hvorfor covid-19 kunne sprede sig over hele jorden med så høj en hastighed eller hvordan klimaet ændrer naturen omkring dig, så er Biologi det rette fag for dig og din nysgerrighed

 

Biologi er et fag der er helt unikt i den naturvidenskabelige verden, det er nemlig det eneste af de naturvidenskabelige fag der fokuserer næsten 100% på det levende aspekt i verden. Bios betyder liv og logia kan oversættes til "læren om", biologi er derfor læren om det levende og samspillet mellem det levende og det omgivende miljø.

I biologi arbejder vi både teoretisk og praktisk, her prøver vi at få det teoretiske og det praktiske til at smelte sammen enten ude i naturen eller i laboratoriet, for bl.a. at opnå en dybere forståelse for en selv og det omgivende miljø. 

 

Du vil får en forståelse for hvor fantastisk menneskekroppen er, hvor utrolig evolutionen kan være, hvor kompleks naturen er og hvor dybt afhængig vi er til vores omgivende miljø.

 

Biologi er et fag der vil give dig solide kompetence til at arbejde naturvidenskabeligt, lave analyser og tænke kritisk. Du vil opnå en bred vifte af almen viden om dig selv og verden omkring dig som du kan bruge i andre fag. Derudover vil du få en forståelse for, hvor du og alt liv stammer fra. Biologi er altså et fag der vil udvide din horisont og få dig til at sætte en større pris på verden omkring dig.

 

Du behøver hverken være god til matematik eller naturvidenskab, du skal bare være nysgerrig på verden omkring dig, så er biologi et fag for dig

 

 

Charles-Darwin.jpg

“It is not the strongest of the species that survives, nor the most intelligent that survives. It is the one that is most adaptable to change.”

Charles Darwin

 
Hvordan forløber eksamen i biologi?
 

Den skriftlige eksamen i biologi:


Der er kun en skriftlig eksamen på A-niveau. Varighed på prøven er 5 timer, og opgavesættet består normalt af 4 opgaver. Det er vigtigt at eksaminanden kun vælger 3 af de 4 opgaver, så sørg for at læse dem godt igennem før der vælges. Hvis man laver alle 4, vil censor kun rette de tre først forekommende opgaver. Det er ikke lovligt at bruge internettet.

Bedømmelseskriterier:

Bedømmelsen af opgaven udføres af to censorer der skal blive enige om den givne karakter. Bedømmelsen er en helhedsvurdering på baggrund af de faglige mål og bedømmelseskriterierne. Dvs karakteren ikke alene er en opgørelse af rigtige versus fejlagtige svar på de enkelte opgaver. Der lægges vægt på at eksaminanden er i stand til at vise overblik og inddrage og anvende relevant kernestof og relevante metoder eller modeller i besvarelsen af opgavens problemstilling. Der lægges vægt på at besvarelsen er fokuseret og tankegangen fremstår klart ved sammenhængende faglige forklaringer, anvendelse af fagbegreber, fagsprog, grafer, figurer, modeller, beregninger, digitale værktøjer og forklarende tekst. For de enkelte opgaver er det således ikke tilstrækkeligt, hvis den nok indeholder det korrekte resultat, men ikke indeholder dokumentation eller begrundelser i tilstrækkeligt omfang.

Mere præcist lægges der vægt på at eleven kan 

  • Strukturere og formidle stoffet med sikker anvendelse af fagudtryk

  • Vise faglig indsigt og overblik

  • Inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling

  • Forstå biologiske problemstillinger           

  • Sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiske problemstillinger

  • Analysere og vurdere eksperimentelt arbejde i biologi

  • Analysere og vurdere biologiske data

 

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation

Den mundtlige eksamen i biologi:

På A- niveau er eksamen en 24 timers eksamen, hvor du trækker en opgave ca. 24 timer før du skal til en 30 minutters eksamen. Til opgaven vil der være en række kendte og ukendte bilag samt en artikel eller case.
Du skal i de 24 timer før eksamen udarbejde et foredrag hvor du skal løse din eksamensopgave ud fra de tilhørende bilag og artikel/case. Dit foredrag skal vare i ca 10 minutter, hvorefter eksamen gerne skulle blive en samtale mellem elev og eksaminator 

På B-niveau er selve eksaminationen på 30 minutter og forberedelsesdelen er på ca 60 minutter. Man trækker en opgave lige inden forberedelsen starter og de tilhørende bilag (som både er kendte og ukendte) udleveres samtidig. Igen skal eksaminanden lave et foredrag på omkring de 10 minutter og efterfølgende skulle eksaminationen gerne blive en samtale

På C-niveau er selve eksaminationen på ca 24 minutter og forberedelsestiden er på omkring de 24 minutter. Ligesom på B-niveau trækker man en opgave med bilag lige inden forberedelsen starter.

 Her skal eksaminanden også lave et foredrag på baggrund af opgaven og de tilhørende bilag

 Opgaverne uden bilag skal være kendte af eksaminanderne inden prøven på alle niveauer. De kan derfor angive retning og rammer for eksamenslæsningen, men eksaminanderne skal være opmærksomme på at det er opgavens bilag, der danner udgangspunkt for eksaminandens fremlæggelse og at samtalen ved prøven kan inddrage andet relevant indhold fra undervisningen

 

Bedømmelses kriterier:

Der lægges vægt på eksaminandens evne til at anvende relevant faglig viden, fagbegreber og fagsprog til beskrivelse, forklaring og analyse af bilagsmaterialets problemstilling.

Ved helhedsvurderingen lægges vægt på analyse af data, sammenhængende faglige forklaringer og argumentation og på perspektivering. Eksaminandens samlede overblik og indsigt har større vægt end detaljen

Fig 2: Forløbet af den skriftlige eksamen i Biologi A

Figur 3: Forløbet af den mundtlige eksamen i Biologi.

Nedenstående kan du downloade eksempler på tre forskellige skriftlige eksamens opgaver samt deres besvarelse

Figur 4: Eksempler på skriftlige opgaver og deres besvarelse

20180412_102226.jpg
Portugisisk orlogsmand

Fun facts

  • Den er en superorganisme, hvilket betyder
    den består af flere forskellige dyretyper

  • Det mærkelige navn kommer af den luftfyldte blære skulle minde om et vindfyldt sejl på et gammel krigsskib

  • Den er meget giftig, og kontakt med dens brændetråde kan medføre døden

Foto: Rasmus Højer, Porto Santo

Gode råd til eksamen i Biologi

7 råd til eksaminanden til den skriftlige eksamen:
 

  1. Vær opmærksom på hvilke krav, der stilles i opgaven, fx beskriv, forklar, diskutér eller vurdér.

  2. Svar så præcist som muligt på de stillede spørgsmål. Skriv ikke fyld – mængden af tekst giver ikke i sig selv bedre karakter.

  3. Undlad at skrive indledninger til opgaverne og lad være med at gentage de stillede spørgsmål i din opgavebesvarelse.

  4. Besvar altid alle de opgaver, der forlanges i besvarelsen og spring aldrig et delspørgsmål over. Planlæg din tid, så du når det hele.

  5. Brug bøger til opslag. Undlad at skrive afsnit af efter bøger eller hente hele afsnit ind fra egen computer.

  6. Læs korrektur på din besvarelse og kontroller, at du har svaret præcist på alt og på det, der bliver spurgt om.

  7. Anvend biologiske, kemiske og bioteknologiske fagudtryk frem for dagligdagsudtryk, og formuler dig i øvrigt på almindeligt forståeligt dansk.

Fig 5: Gode råd til den skriftlige eksamen

Typeord til den skriftlige eksamen

Opgaverne i den skriftlige eksamen består af en række delopgaver hvor der vil optræde et såkaldt typeord der bestemmer på hvilket niveau og og med hvilket fokus der ønskes for besvarelsen. Det er meget vigtigt man besvare opgaven efter hvilket typeord der spørges med. F.eks betyder typeordet analyser at du skal:

 

Give en grundig gennemgang og forklaring af data, fx en figur. Afslut med en konklusion, hvis det er muligt. En ren beskrivelse er ikke tilstrækkelig.

Fig 6: Typeord man kan støde på til den skriftlige eksamen og hvordan man skal forklare og analysere en figur i skriftlig biologi

020.JPG
Gepard

Fun facts:

  • Den kan løbe omkring 119 kilometer i timen

  • I sprint er skridtlængden omkring de 8 meter

  • tårestriberne menes at fungere som "solbriller"

  • De har meget lav genetisk variation

  • Den eneste af de store katte der ikke kan brøle
    den piber som en lille fugl

     

Foto: Rasmus Højer, Reepark

Hvad skal jeg lære i biologi?

I bekendtgørelsen for Biologi A, B og C niveau på STX er der angivet et kernestof der skal sikre faglig forståelse og dybde.

 

De overordnede emner i kernestoffet er næsten det samme på de tre forskellige niveauer. Dog er dybden og detaljerne man arbejder med meget forskellige. På alle tre niveauer skal man lære om temaer inden for:

  • Cellebiologi

  • Mikrobiologi

  • Makromolekyler

  • Enzymer

  • Biokemiske processor

  • Genetik og molekylær biologi

  • Evolutionsbiologi

  • Fysiologi

  • Populationsbiologi (A-niveau)




     

 

 

 

 

De faglige mål for alle tre niveauer kan kategoriseres i følgende fire naturvidenskabelige kompetence områder:

  • Repræsentations- og modellerings kompetencer

  • Empirikompetencer

  • Formidlingskompetencer

  • Perspektiveringskompetencer

Nedenstående kan de faglige kompetencer ses på skemaform​

FIG 8: et eksempel på differentiering og niveau forskelle inden for emnet genetik for biologi C, B og A

Bekendtgørelser for Biologi A, B og C

Fig 7: Bekendtgørelse for Biologi A, B og C

Fig 8: Tabeller der beskriver de fire videnskabelige kompetence områder i biologi 

Den naturvidenskabelige metode

Biologi er et naturvidenskabeligt fag hvor vi arbejder ifølge den naturvidenskabelige metode. Det vil sige vi indsamler data i felten og laboratoriet, via observationer og eksperimenter. Herudfra opstilles der hypoteser, disse testes via analyse af resultaterne. Derefter kan der opstilles teorier og modeller. Det vil sige fagets teori er evidensbaseret ud fra objektive undersøgelser.

Det er derfor helt grundlæggende inden for naturvidenskaben at være nysgerrig og stille spørgsmål og definere problemer

Fig 10: Et eksempel på hvordan den naturvidenskabelige arbejdsmetode kan se ud 

Fig 9: Beskrivelse af den naturvidenskabelige

          arbejdsmetode

_MG_6825.jpg
Kapgrib

Fun facts:

  • Er en endemisk art for sydafrika

  • Har et vingespænd på næsten 3 meter

  • Har områder i nakken man mener kan registrere termik

  • De kan blive over 30 år gamle

Foto: Rasmus Højer, Drakensberg

Hvordan laver jeg en rapport/journal i biologi

I biologi faget kommer du til at lave en række forskellige typer af afleveringer. Bl.a. rapporter, journaler, film, posters/planchers.

I dette afsnit vil der blive fokuseret på hvordan en rapport/journal skal opstilles. En journal er en kortfattet beskrivelse af et forsøg og dets resultater og er – uanset om de skal afleveres til retning eller ej – beregnet til eget/teamets brug, som en slags meget grundig og gennemarbejdet note. Derfor er kravene til omfang og formalia mindre end til en rapport.

 

En rapport er en gennemarbejdet og udvidet journal, der som udgangspunkt skal kunne udgives. Der er derfor krav om at teori er dokumenteret med kildehenvisninger og litteraturliste. Da den er til eksternt brug, er der naturligvis også større krav til grundighed af forsøgets udførelse (metode), resultater, diskussion og konklusion.

 

Både journal og rapport skal som minimum indeholde:

  •  Forside/sidehoved – med navn, klasse, gruppemedlemmer, afleveringsdato og forsøgstitel

  • Indledning – kort beskrivelse af øvelsens/undersøgelsens emneområde og problemstilling. I indledningen sættes undersøgelsen ind i et større perspektiv. En god indledning fører naturligt til formålet.

  • Formål – hvad er meningen med at lave undersøgelsen/forsøget?

  • Teori – relevant baggrundsviden fra bøger, artikler, internettet, undervisning, dokumentarfilm mv.

  • Hypotese – et velbegrundet gæt på udfaldet af forsøget. Laves før forsøget udføres. (Nogle gange er hypotesen overflødig)

  • Materialer – hvilket udstyr og materialer har været anvendt til forsøgets udførelse.

  • Metode/fremgangsmåde – hvordan er forsøget udført. Jo mere præcist jo bedre. Ofte kan en forsøgsskitse/-billede være et godt supplement. Skriv kort og præcist.

  • Resultater – rådata og behandlede data. Billeder, målinger osv. er rådata. Hvis der laves beregninger eller diagrammer er det behandlede data. Nogle gange giver det mening at dele resultater op i 2 afsnit: Rådata og Behandlede data.

  • Diskussion – hvad viser resultaterne? Passer resultaterne med det forventede (altså teorien)? Har forsøgsdesignet (metoden) kunne opfylde formålet/hypotesen? Har der været betydende fejlkilder?

  • Konklusion – en opsummering af hvad I har fundet ud af. En konklusion er kort – især hvis diskussionen er god!

  • (Perspektivering – ofte vil forsøget og dets konklusioner give anledning til tilretninger til forsøgsdesignet eller en ny undren, der kan undersøges).

Som I kan se, er journaler og rapporter opbygget ens. Den væsentligste forskel ligger i omfanget af afsnittene og grundigheden af teorien, hvor rapporten er mere grundig. Desuden er der også krav om kildehenvisninger og litteraturliste i en rapport. Dette skyldes, som tidligere nævnt, at en rapport er et dokument som potentielt skal kunne offentliggøres, mens en journal er et dokument til internt brug.

I en journal kan forsiden erstattes af et sidehoved med de relevante oplysninger,

Figurmateriale til rapporten/journalen

Alt figurmateriale skal:

  • Alle grafer, tabeller o. lign skal så vidt muligt være forsynet med enheder på akserne, overskrifter eller andre forklaringer, der kan hjælpe læseren til hurtigt at fortolke figuren.

  • Have en figurtekst (i Word: højreklik på foto/grafik og vælg ”Indsæt billedtekst”). Der dukker nu en tekst op under graf/foto: ”Figur 1”, næste du indsætter, hedder så ”Figur 2” osv.).

  • Være beskrevet i figurteksten under fotoet/grafen: ”I billedet ses..” eller ”Denne graf viser…”

  • Være henvist til i selve rapportens tekst, f.eks.: ”Resultaterne af undersøgelsen ses i Figur 1”.

  • Figurteksten skal indeholde et nummer, en overskrift, hvad læseren skal bemærke samt kilde for data
    eksempel ses nedenfor

Et eksempel på hvordan en rapport kan laves

Fig 11: Ugens Vejrudsigt. bemærk vinden skifter retning samtidig med opklaringen på tirsdag. Kilde: dmi.dk 

Fig 12: Et eksempel på hvordan en rapport kan besvares

_MG_7159.jpg
Hvidt Næsehorn

Fun facts:

  • Som voksen er de ekstremt nærsynet

  • Navnet Hvid næsehorn kommer af en fejloversættelse
    af ordet wijd (Hollandsk og betyder bred) til det engelske
    ord white der betyder hvid. I Danmark har vi så oversat
    det engelske ord til Hvid, derfor det danske navn
    Hvidt Næsehorn

Foto: Rasmus Højer, Sydafrika

Hvordan laver jeg en poster/planche i biologi

Hvad er meningen med en poster

At formidle naturvidenskabelige resultater eller emner er ikke altid lige nemt. Derfor kan man bruge posters/plancher til at fremvisse sine resultater på en overskuelig måde. Meningen med en poster er altså at fortælle om din viden kort og præcist og på en måde der fanger læserens interesse. Den skal kunne læses af alle inden for målgruppen på max 10minutter.

Når du skal lave din poster

Det er en god ide at tænke over hvad det er du gerne vil fortælle med din poster, hvad er meningen/formålet med din poster?
En ide kunne være at lave en råd tråd der skal guide læseren fra start til slut, lav en historie som læseren kan følge, som helst skal gøre dit budskab lettere at forstå

Sådan laver du din poster

Det er meget vigtigt med et godt layout til din poster, det skal nemlig hjælpe dig med at fortælle om dit budskab på en let og overskuelig måde.

  • Brug 10 minutter på at skitsere din poster, så du har en ide om hvordan din poster skal se ud før du begynder på selve posteren, f.eks skal den være liggende eller stående?

  • SKitsens formål er at alle i gruppen er med på hvordan posteren skal se ud og hvad dens mål er. Husk at skitsen selvfølgelig kan laves om hvis man finder på en bedre ide hen ad vejen.

  • Det er ofte vigtigt at guide læseren i den rækkefølge man gerne vil have læseren skal læse posteren. Dette kan gøres med grafiske elementer som billeder eller grafik, men en nummerering kan også sagtens fungere

  • Powerpoint er et rigtig godt program til at lave postere i, i sideopsætning skal du i starten definere posterens størrelse

  • Det er vigtigt at du fortæller mest muligt med grafik og billeder og at du minimere tekst. Brug tabeller, billeder, grafer og illustrationer og understøt dem med forklarende figur tekster. Tekst kan også placeres i fakta bokse eller skemaer.

  • Når du bruger billeder til din poster skal du tænke på at de skal have en høj nok opløsning til at blive skalleret op






     

  • Farvevalget på en poster er også yderst vigtigt. Farverne på en poster bør som udgangspunkt være relativt afdæmpede så de ikke stjæler fokus fra det udførte arbejde som posteren skal formidle. Dog kan der benyttes stærke farver til at ligge særlig vægt på enkelte elementer som fx en særlig vigtig graf eller figur.

  • Det vigtigste ved teksten på en poster er at den er letlæselig. Dette opnås lettest hvis der er stor kontrast mellem farven på teksten og baggrunden.






























     

  • Ofte skal man i naturvidenskabelige fag lave en poster/plance over en rapport eller et forsøg. Her skal posteren indeholde næsten de samme afsnit som selve rapporten.
     1. Titel og navn. Overskriften på posteren, må gerne være lidt chatchy, det er det første læseren ser og bør derfor være spændende for at fange opmærksomhed.
    2. Introduktion. Her gives kort baggrunden for projektet og en angivelse af målet med posteren.
    3. Metoder og materialer. Hvilke metoder er der brugt til at opnå resultaterne. Fotos af forsøgsudstyr eller opstillinger er gode.
    4. Resultater. Her vises dine resultater. Det vil ofte vor i form af billeder, grafer eller tabeller: Dette afsnit bruger ofte meget plads på posteren. Det er vigtigt kun at medtage de vigtigste resultater.
    5. Diskussion og konklusion. Her diskuteres og konkluderes på resultaterne. Diskussionen kan også præsenteres i forbindelse med resultaterne, det kommer an på hvad der giver det bedste overblik 6. Referencer og litteraturliste

























     

  • Keep it simpel!!, undlad hellere noget forklarende tekst eller nogen resultater ide en overfyldt poster nemt kan blive kedelig. Posteren skal i bund og grund være et illustreret resume!!






     

Fig 13: Eksempel på planche. Kilde: docplayer.dk 

Fig 14: Teksten kan afbildes i diagrammer. I dette tilfælde ledes læserens fra den ene oplysning til den næste

Fig 15: To eksempler af postere, den til venstre er fra en 3.g klasse og den til højre er en professionel poster hvor talebobler præsentere posterens pointer

Fig 16: Et eksempel på hvordan en poster der dækker over en rapport kan se ud

Andalusien 2015 277.jpg
Kaskelot Hval

Fun facts:

  • Den kan dykke ned til 3000 meters dybde

  • Den kan holde vejret i omkring 2 timer

  • Byttes fanges via ekkolokalisering ligesom mange flagermus

  • Kaskelot hvaler "snakker" sammen via en form for 
    morsekode. De laver kliklyde i næsen og sender dem ud igennem vandet.

Foto: Rasmus Højer, Andalusien

Hvordan laver jeg en figuranalyse i biologi

Noget helt grundlæggende i biologifaget er anvendelse og analyse af forskellige figurtyper.

I følgende afsnit vil der være et forslag til hvordan man metodisk laver en præsentation af en figur. Husk det ikke nødvendigvis alle punkter der skal inddrages, da figurer har forskelligt indhold.

 

Grundlæggende skal man igennem 3 hovedpunkter når man arbejder med en figuranalyse

  • Beskrivelse

  • Analyse

  • Vurdering
     

En figuranalyse er både nemt og svært. Det er ligetil at begynde (punkt 1-3)​, det bliver lidt svære at uddrage det relevante indhold (punkt 4-5) og det kan være ret svært at få det hele til at gå op i en højere enhed (punkt 6)

Fig 17: Evolutionstræet viser hvordan alt liv har et fælles udspring

Beskrivelse

  1. Hvilken figurtype?
    Start med at forklare hvilken type figur det drejer sig om, et billede, en graf, et diagram, et tekstuddrag

  2. Hvordan er figuren bygget op
    Forklar f.eks hvad der er den forklarende og afhængige variabel i et koordinatsystem. Eller hvad kurverne viser i et kurvediagram. Eller om farverne har en betydning. Hvilke enheder der bruges osv osv

  3. Brug figurteksten til at afgøre hvad der er figurens indhold. Ved en pulskurve over tid så nævn arbejdsområder, tidsintervaller, afvigelser osv osv

    Analyse

  4. Hvad er typisk ved figuren?
    Afgør hvilke tendens(er), typisk udvikling eller hvilket hovedindhold figuren har. Det er overblikket af figuren der skal vises her

  5. Hvilke undtagelser er der fra reglen
    Er der tal, udsving på en kurve eller punkter på et diagram der er atypiske, så udpeg dem og giv en mulig forklaring. Du skal dog passe på ikke at gå i for små detaljer, da det er det er det overordnede spørgsmål du skal belyse

    Vurdering

  6. Alle figurer er en del af en større sammenhæng. Hvis man referere den ene figur efter den anden uden at kunne placere dem i en overordnet sammenhæng som f.eks. et eksamensspørgsmål lægger op til, har man ikke klaret det til top karakter. Hvis man derimod  forstår at kæde sine fremlæggelse af materialet sammen til et hele, hvor man udtrækker de nødvendige oplysninger fra de enkelte figurer til en flydende præsentation, klare man sig ofte rigtig godt.
     

Fig 18: Gennemgang af en figuranalyse i biologi

_MG_6093.jpg
Greater double-collared sunbird

Fun facts:

  • Når hannen laver display for hunnen har den nogle fine små gule fjer på skuldrene den viser frem

  • Den lever hovedsageligt af nektar

  • Er Sydafrikas svar på en kolibri, et eksempel på konvergent evolution

Foto: Rasmus Højer, Drakensberg

Laboratoriesikkerhed

I faget biologi vil du komme til at lave eksperimenter i et laboratorium.

Det vil sige du kommer til at arbejde med potentielt farligt eller dyrt udstyr, biologisk aktivt materiale (levende bakterier/virus) eller farlige kemiske stoffer. Derfor er der en række sikkerhedsregler der skal overholdes ud over almindelig sund fornuft.

Fig 19: Kort om laboratoriesikkerhed

Kontakt "Fagpaletten":

pab@fjerritslev-gym.dk

Fjerritslev Gymnasium

www.fjerritslev-gym.dk

  • Instagram - sorte cirkel
  • facebook-square

Fjerritslev Gymnasium

på Instagram

Fjerritslev Gymnasium

på Facebook