SO4 - Dansk-historieopgaven (DHO)
 
EAwC-OIW4AAc6zr.jpg
Hvornår skal jeg have forløbet?

 

10/12, 11/12 og 14/12
Introduktion

 

Fagligt arbejde med relation til DHO. (se Lectio)
15/12, 16/12 og 17/12
Skrivning

Dansk-historie opgaven skrives individuelt, med mulighed for vejledning (se Lectio for tider).
18/12 - kl. 12.00
Aflevering
Dansk-historie opgaven afleveres udprintet i 2 eksemplarer på kontoret, senest kl. 12.00
Hvad skal jeg skrive DHO om?

Opgaveformulering

Dansk-historieopgaven kan skrives i stort set alle perioder med forskelligt fokus. Centralt er det dog at valget af periode og fokus har relevans for de to fag i samarbejde.

 

Elever vælger enten opgave A eller opgave B, og skriver et skriftligt produkt med et  omfang på 5-8 sider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum), uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.

 

Opgave A

Det moderne gennembruds kvinder

 

Problemstillinger:

Hvad kendetegner den samfundsmæssige udvikling i 1800-tallets Danmark med særligt henblik på kvindernes position?

 

Foretag en analyse og fortolkning af uddragene af Amalie Skrams roman med særligt henblik på fremstillingen af kvinders vilkår.

 

Foretag afslutningsvis en perspektivering til den nuværende #metoo-bevægelse.

Opgave B

Systemskiftet

 

Problemstillinger:

Redegør for udviklingen af det danske demokrati fra grundloven 1849 til systemskiftet 1901, som det kommer til udtryk i Fokus 2, kap.5.

Foretag en analyse og fortolkning af Pontoppidans novelle ”Den første gendarm”

Med udgangspunkt i Pontoppidans novelle ønskes en diskussion af, hvordan forskellige samfundsgrupper så på demokratiet i Danmark.

Hvordan skal min DHO bygges op?

De formelle krav til DHO

Et at formålene med dansk-historieopgaven er at træne evnen til at sætte en opgave korrekt op. Nedenfor præsenteres opgaveelementerne i den rækkefølge de skal være i opgaven.
 
Bemærk at omfanget af dansk-historieopgaven er 5 -8 sider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum), uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.
Forside

Opgaven skal have en forside med opgavens titel, opgaveformuleringen, faget, vejlederen, gymnasium, dit navn og din klasse samt årstal. Er der et stort ønske om illustrationer mv. på forsiden skal de have relation til opgavens emne og skal være forsynet med en henvisning (husk at en "pæn" forside ingen betydning har).

Indholdsfortegnelse + sidehoved og sidefod

Efter forsiden skal opgaven have en indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelsen skal angive hovedafsnit og underafsnit i opgaven med sidehenvisninger. Herudover skal der være et sidehoved med informationer om navn, opgave, skole og dato. I bunden af dokumentet skal sidefoden indeholde sidetal og sideantallet i formatet "Side X af Y".

Indledning

Indledningen er den første "rigtige" side i din dansk-historieopgave, og skal stå på side lige efter indholdsfortegnelsen. Indledningen skal føre din læser ind i opgaven – se det som om, du skal tage din læser i hånden og forklare emnet, opridse problemstillingerne og begrunde opgavens disposition. Udover at introducere dit emne kan du evt. også afgrænse det.

 

Brug din viden fra dansk, om at en god indledning indeholder; anslag, faglig motivation og struktur.

 

Anslag = Den gnist der skal vække nysgerrigheden hos læseren. Anslaget kan være et spørgsmål, et citat, en fængende ytring.

 

Eksempel: "Stalin i Sovjetunionen, Hitler i Tyskland og Mussolini i Italien: Alle tre frygtindgydende diktatorer, som men banebrydende tanker stormede frem i starten af det 20. århundredes Europa."

 

Faglig motivation = Forklar hvorfor emnet er vigtigt og interessant, gør de gerne relevant og aktuelt. Lad vær med at skrive hvorfor du selv synes det er interessant - hold fokus på hvorfor det er fagligt interessant.

 

Eksempel: "Alle de nye diktaturer var totalitære - men hvad dækker begrebet totalitarisme over, og hvordan kunne de totalitære diktaturer vinde frem i et ellers moderne Europa? Den engelske forfatter George Orwell beskæftiger sig netop med denne undren og stiller blandt andet det spændende spørgsmål; hvorfor totalitarismen ikke mødte mere modstand i Europa?

 

Struktur = Til sidst forklarer du hvordan du svarer på opgaveformuleringen. Dette gøres ved at omskrive opgaveformuleringen til sammenhængende tekst.

 

Eksempel: "For at besvare opgaveformuleringen gives der først en definition af begrebet totalitarisme. I forlængelse heraf skitseres baggrunden for totalitarismens opblomstring i Europa i det 20. århundrede, da det er denne periode Orwells roman Animal Farm omhandler. Dette leder frem til en analyse og fortolkning af romanen Animal Farm [...]."

Besvarelse af det redegørende spørgsmål

Redegørelsen er ofte første del af opgaven. Du forventes - i detaljer - at kunne fremstille hvordan noget er forløbet eller hvordan noget specifikt forholder sig. Dette kunne eksempelvis være en historisk periode, et fagligt begreb, en teori eller forskellige modeller og beregninger. Redegørelser kan være meget forskellige på tværs af fag, men har det til fælles at de er baseret på sekundær litteratur som skal udvælges og bearbejdes. Du skal udtrække det væsentlige, og give en loyal beskrivelse på baggrund af materialet, som der skal være henvisninger til.

 

Det vil ofte være fordelagtigt at lave en relevant afsnitsinddeling fx med under afsnit. Bemærk at afsnittet må ikke hedde "redegørelse" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet. Pas på ikke blot at lave et referat af et matetiale , men hold fokus på det stillede spørgsmål og svar på dette. 

 

Eksempel: "Selvfremstillingen på det sociale medier inddrager aspekter af den økonomiske, sociale og kulturelle kapital, der ifølge Pierre Bourdieu har betydning for individets samfundsposition, som gør sig gældende for en online-indflydelse og identitetsopfattelse. Den økonomiske kapital afspejles i omtalen af materielle gevinster, den sociale kapital i antallet af venner og den kulturelle kapital i individets beskæftigelse og viden, der vises gennem sproget på sociale netværkssider (Brejnrod, 2011 s. 45). En central pointe er, at den mediemæssige afspejling af samfundets magtmønstre og normer betegnes som afgørende for udformningen af det ideale selvbillede, hvilket giver de sociale medier rollen som et selvreflekterende forum. Grundlæggende kan de sociale medier siges at fungere som den generaliserende anden, da begrebet ifølge George Herbert Mead dækker over skabelsen af et socialt "me" på baggrund af, at selvet kan se sig selv fra andres synsvinkel (Brøndum, 2011 s. 67 - 69)

Besvarelse af det analyserende spørgsmål

Analysen er det afsnit, hvor du skal vise, at du kan bruge fagenes metoder i besvarelsen af din opgaveformulering. En metode er et værktøj og alle fag har en værktøjskasse med forskellige metoder der benyttes når der analyseres. Der arbejdes med primært materiale, som der typisk er udleveret sammen med opgaveformuleringen. 

Analyse betyder på græsk at pille noget fra hinanden, og det er netop det du skal gøre. Du skal dykke ned i dit materiale og nærstudere dets enkelte dele. For at løfte den faglige argumentation skal du præsentere det du tolker ud fra, fx dine data fra undersøgelser eller citater fra tekster. Dette skal kommenteres med henblik på besvarelsen af spørgsmålet. Det er meget vigtigt at der i analysen benyttes de relevante fagtermer for de fag der skrives i,

 

Eksempel: "(citat af Hitler fra udleveret primært materiale) - af citatet fremgår det hvordan Hitler på tendentiøs vis plukker af Darwins hypotese, så den passer ind i hans egen dagsorden og styrker hans budskab. Det er vigtigt at huske på at selvom Darwin forudså tanken om eugenik, var han bestemt ikke fortaler for den. Alligevel lykkes det Hitler at bruge Darwins hypotese til at overbevise om og retfærdiggøre eugenikkens nødvendighed i samfundet."

 

Bemærk at afsnittet må ikke hedde "analyse" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet.

Besvarelse af det vurderende spørgsmål

Ordet vurdering indgår måske ikke i din opgaveformulering, og der kan i stedet stå diskussion eller perspektivering. Fokus kan være en smule forskelligt, men udgangspunktet er at du på baggrund af hovedpointerne fra redegørelse og analyse skal lave en faglig vurdering. Det skal være en faglig vurdering og ikke din personlige subjektive vurdering.

Eksempel: "Som nævnt i analysen er udtrykket blevet langt mere aggressivt og provokerende, og man fornemmer mere kampånd fra Harvey og Dent end hos tidligere kunstnere. Alligevel er deres udtryk vidt forskellige. På den ene side har vi Harvey, som er indadvendt pessimistisk og distanceret. På den anden side Dent, som er positiv, udadvendt og direkte. Dette indikerer at genren har større betydning for udtrykket end køn. Sangene deler desuden, som tidligere nævnt, et budskab om selvtillid og at kvinder skal tro på sig selv". 

Bemærk at afsnittet må ikke hedde "vurdering" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet.

Konklusionen

I konklusionen skal opgavens pointer samles og præsenteres i en ny sammenfatning. Konklusionen skal demonstrere overblik, forståelse og sammenhæng i opgaven. Husk at opgaveformuleringen og konklusionen skal kunne læses i direkte forlængelse af hinanden. Kan de ikke det, er konklusionen ikke god nok.

Det kan være en god ide at lave delkonklusioner jævnligt undervejs i opgaven, så læseren fastholdes på det relevante af, hvad der læses. Udover at det holder læserens fokus fast, er det også en god måde at styre skrivningen, således at teksten rent faktisk er en besvarelse af opgaveformuleringen.

 

Eksempel: "Totalitarismen kan defineres som et politisk styre, hvor staten har den totalte kontrol over individet [...] De totalitære diktatorer kunne vinde frem, i et ellers moderniseret Europa i begyndelsen af det 20. århundrede, fordi de gav befolkningen håb om bedre tider. I romanen Animal Farm fremstiller og kritiserer George Orwell totalitære styrer - især Sovjetunionen som bogen er en satirisk allegori over. Persongalleriet viser at de totalitære ledere, i kraft af grisene i historien, misbruger deres magt [...]. Orwell forklarer og begrunder totalitarisme med løgnagtig propaganda og udpeger dette som en af de væsentligste årsager til at totalitarismen kunne vinde frem. I Animal Farm bliver netop dette fremhævet som den væsentligste årsag til at styret opretholdes.",

Bemærk at afsnittet skal hedde "Konklusion" i opgaven.

Henvisninger og litteraturliste

Når man skriver sin historieopgave, og generelt arbejder skriftligt skal man lave kildehenvisninger til en litteraturliste, der klart præsenterer det materiale der er benyttet i opgaven. Formålet er at vise læseren hvor  man har sine oplysninger og viden fra. Hvis man ikke laver korrekte henvisninger kan man risikere at bliver taget for plagiat. LÆS MERE OM PLAGIAT HER: http://stopplagiat.nu/

 

En kildehenvisning har til formål at give læseren en ide, om hvilket materiale de givne passager, er skrevet på baggrund af. For at sikre dette skal en kildehenvisning ALTID indeholde informationer om: forfatteren af materialets efternavn, årstallet materialet er udgivet, samt sidetallet hvor informationerne er fundet. Alle øvrige informationer som fx bogens titel mv. skal IKKE angives i henvisningen, men derimod i litteraturlisten.

 

Eksempel: 

Eleven har fundet følgende materiale på nettet, på siden: Efterafgrøder: Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Skrevet af Østergaard, H.S., Tersbøl, M., & Thorup-Kristensen, K. i 1999.

 

Eleven skriver følgende i sin tekst udfra materialet: For at undgå at efterafgrøden på denne måde konkurrerer med den kommende hovedafgrøde om kvælstof, bør man derfor nedpløje vinterfaste efterafgrøder i det sene efterår eller om vinteren, Således kan vinterfaste efterafgrøder formuldes inden hovedafgrøden skal bruge kvælstoffet. (Østergaard et al.,1999 s. 35 - 38)

Eleven skriver følgende i sin litteraturliste til sidst i opgaven: Østergaard, H.S., Tersbøl, M., & Thorup-Kristensen, K. (1999). Efterafgrøder: Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Århus: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Lokaliseret den 26. maj 2008 på http://www.lr.dk/planteavl/diverse/lpk07-151-efterafgrder.htm

 

Som det frem går af henvisningen er det angivet at forfatterens efternavn er “Østergaard” og flere andre forfattere (et. al), samt at materialet er skrevet i 1999, og den baggrundsviden som teksten er skrevet ud fra stammer fra side 35 til 38. De øvrige informationer om materialet skal læseren skulle kunne finde i litteraturlisten. Derfor skal bogens titel, udgiver mv. IKKE skrives ind i hver eneste henvisning.

I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at finde en forfatter, på fx internetsider. Her kan man blot skrive navnet på den institution, eller firma som har skrevet materialet fx DMU, Legoland mv. Hvis man ikke kan finde hverken forfatter, eller en bagvedliggende firma, bør man finde en anden kilde at basere sit arbejde på. Hvis man ikke kan finde årstallet som et materiale er fra, kan man skrive (Østergaard, UD s. 35 – 38). Men igen er det ikke fordelagtigt med udaterede kilder, og man bør man ligeledes lede efter bedre alternativer.

Man kan selv skrive sine henvisninger, altså (Østergaard et. al., 1999 s. 35 – 38), enten i teksten eller i en fodnote. Alternativt kan man bruge Words reference ystem, der automatisk hjælper dig med at lave korrekte kildehenvisninger og ligeledes hjælper dig med at lave litteraturlisten. Se en guide hertil nedenfor.