Taksonomi
Puljeaktiviteter med fokus på de taksonomiske niveauer
Klik på spørgsmålene for at finde et hurtigt svar.
Hvornår skal jeg have forløbet?
Modulerne om taksonomi
afvikles: Foråret 2021
1. modul
Introduktion til, og øvelser med, at skrive redegørelse, analyse og vurdering/diskussion.
2. modul
Introduktion til, og øvelser med, at skrive indledning og konklusion
Eksempel på en opgaveformulering
Redegør for Rwandas udvikling fra og med Berlinkonferencen i 1884 til i dag, men fokus på brud og kontinuitet.
Analyser kilden ”The Ten Hutu Commandments”, og sæt den i relation til ”Folkedrabets otte faser” af Stanton.
Vurder hvordan Rwandas kolonihistorie kan have med medvirket til at skabe spændingerne mellem landets ledende stammer.
Diskuter, med inddragelse af vedlagte artikler ”Da FN og USA lod Rwanda i stikken” og ”Kirken svigtede i Rwanda” om de tidligere koloniserende magter har et ansvar for Rwandas folkemordet i 1994?
Hvorfor skal jeg have forløbet?
I de store opgaver er det normalt at starte med det laveste taksonomiske niveau og derefter bevæge sig opad, som opgaven skrider frem. Se eksemplet på en opgaveformulering til højre. Denne struktur sikrer progression og sammenhæng i din opgave.
I disse moduler undervises du i de forskellige typer taksonomi, lærer at navigere på de forskellige taksonomiske niveauer.
Hvad er taksonomi?
Taksonomi og de taksonomiske niveauer er en inddeling af viden på forskellige niveauer. Der er forskellige måde at lave denne inddeling, men fælles for dem er, at man bevæger sig fra det simple til det mere komplekse.
Blooms taksonomi
Den amerikanske pædagog Benjamin Bloom præsenterede i 1950'erne, en taksonomi over undervisningsmål. Han stillede et system op, som kategoriserede sværhedsgraderne af de spørgsmål, som al undervisning bygger på.
Som det fremgår af figuren, består taksonomien af 6 trin, som angiver en stigende sværhedsgrad. Inden for hvert trin er anført nogle nøgleord, som afspejler det, man kan gøre, hvis man vil opfylde trinnets mål. Ethvert trin i taksonomien indeholder samtidigt alle underordnede trin. Man kan fx ikke foretage en vurdering uden at have den nødvendige viden inden for området.
SOLO taksonomi
Den australske læringsteoretiker J. Biggs har igennem de sidste 20 år udviklet SOLO taksonomien. Den bruges primært inden for de naturvidenskabelige fag. Den omhandler elevens forståelse.
Som det fremgår af figuren er taksonomien bygget op over 5 trin, hvor hvert trin såvel forudsætter de tidligere trin som tilføjer nyt. Tankegangen er, at viden udvikler sig til højere og højere niveauer, hvor de lavere niveauer udgør grundlaget for de højere niveauer. De første tre trin afspejler en overfladisk læring, hvor elevens viden begrænser sig til enkle og konkrete problemstillinger og redegørelser, og eleven leverer ikke andet end basal viden, mens eleven på de to sidste trin selvstændigt tilegner sig viden, skaber selv meningsfulde sammenhænge, arbejder på et højt abstraktionsniveau og er i stand til at anvende sin viden generelt og ikke kun specifikt.
