Fransk
på Fjerritslev Gymnasium
Oversigt

Klik på spørgsmålene for at læse mere

Hvad skal jeg lære i fransk?

Formål og kernestof

Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel kommunikativ kompetence. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger gensidigt hinanden og sikrer faglig dybde. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og globale sammenhænge, dels som genvej til forståelse af andre sprog og kulturer. Fagets arbejdsområde er sprog, kultur, historie og samfundsforhold i bredeste forstand i de fransksprogede områder.

Faget fransk bidrager til, at eleverne udvikler deres evne til at kommunikere på fransk. Faget bibringer eleverne indsigt i og forståelse af væsentlige aspekter af de fransksprogede samfund og kulturer og øger deres kommunikative, interkulturelle og æstetiske bevidsthed.

 

Faget udvikler elevernes evne til at anvende fremmedsproget som indgang til at forstå og agere i en globaliseret og digitaliseret verden. Undervisningen i fagets forskellige discipliner udvikler elevernes sproglige og kulturelle viden samt demokratiske bevidsthed og bidrager dermed både til studie- og karrierekompetence og til elevernes almene dannelse. Gennem arbejdet med sproget opnår eleverne viden, kundskaber og færdigheder i relation til kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de fransksprogede områder.

Kernestof

  • et centralt alment ordforråd til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation

  • et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner

  • grundlæggende principper for sprogets anvendelse og opbygning, herunder morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik

  • moderne fiktive og ikke-fiktive tekster fra Frankrig og andre fransksprogede områder

  • historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner

  • centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Frankrig og andre fransksprogede områder

  • aktuelle forhold i Frankrig og andre fransksprogede områder

  • fagets centrale hjælpemidler, herunder hensigtsmæssig anvendelse af digitale hjælpemidler.

 
Hvordan er eksamen i fransk?

Eksamensform og faglige mål

Den mundtlige prøve

Mundtlig prøve med eksaminationstid på ca. 30 minutter. Der gives 60 minutters forberedelsestid.


1) Præsentation på fransk af en ukendt, ubearbejdet fransksproget tekst af et omfang på ca. en normalside. Teksten skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende perspektiverende samtale.


2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billede om almene emner.

Den skriftlige prøve

​Grundlaget for den skriftlige prøve er en todelt centralt stillet opgave. Prøvens varighed er fire timer. Under første delprøve må hjælpemidler ikke benyttes. Efter højst én time afleveres besvarelsen af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet.

Eleverne skal kunne:

  • forstå hovedpunkterne i et tydeligt talt fransk om almene og kendte emner formidlet gennem forskellige medier

  • læse og forstå ubearbejdede fransksprogede fiktive og ikke-fiktive tekster

  • deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende fransk, herunder beskrive oplevelser og begivenheder samt begrunde og forklare holdninger

  • præsentere og redegøre for kendte problemstillinger på et klart og nogenlunde flydende mundtligt fransk

  • udtrykke sig skriftligt på et ukompliceret og sammenhængende fransk

  • analysere og fortolke tekster inden for forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, interkulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhænge

  • perspektivere den erhvervede viden om samfunds- og kulturforhold i de fransksprogede områder til andre samfunds- og kulturforhold

  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag

  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder

  • benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde.

 
Hvad skal jeg huske til den skriftlige prøve?

Gode råd til den skriftlige prøve

Den skriftlige eksamen i fransk varer 4 timer i alt. Der er to delprøver:
 

Delprøve 1 - varer 1 time, og det er ikke tilladt at bruge nogen hjælpemidler til denne prøve. Der udleveres en tekst på ½-1 normalside og 14 opgaver, som skal besvares på baggrund af den udleverede tekst. Opgaverne handler om læsefærdighed, tekstforståelse, grammatisk forståelse og ordforråd. Desuden skal du vise, at du kan formulere dig på fransk uden brug af hjælpemidler.

Delprøve 2 - varer 3 timer og her er følgende hjælpemidler tilladt: egne noter, grammatikbog, downloadet materiale samt netadgang til materialer og hjælpemidler, som har været brugt i undervisningen. Besvarelsen af delprøve 2 tager udgangspunkt i den tekst, du fik udleveret og læste til delprøve 1. Derudover vil der være en ny tekst og andre ’tekster’ i form af billeder, lyd eller film. Du skal også vælge mindst én af disse øvrige ’tekster’ til delprøve 2, men bemærk at det godt kan være et foto. Du kan altså nøjes med at læse én tekst, nemlig den fra delprøve 1, og så inddrage foto/billedmateriale/film/lyd som den anden ’tekst’. I delprøve 2 skal du skrive en besvarelse på 250 ord. Besvarelse skal skrives i én af følgende genrer:

 

  • artikel (ikke til Le Monde men fx til et skoleblad)    

  • læserbrev/blog

  • Dagbog/personlig blog

  • Brev/e-mail

 
Hvilken genre, du skal skrive i, vil fremgå af opgaveformuleringen. I opgaveformuleringen er der desuden en boks med nogle forskellige verber, som du skal bruge i din besvarelse. Opgaveformuleringen vil blandt andet omfatte følgende instruks:  ”Du skal bruge mindst 5 af nedenstående verber. Verberne står i infinitiv nedenfor. I din tekst skal du bøje verberne, så følgende verbalformer indgår naturligt i teksten. Du skal markere de fem anvendte verber med enten fed eller understregning samt markere den anvendte verbaltid i parentes eller fodnote."

 
Hvordan skriver jeg en artikel?

Genreformen artikel

Du skal skrive en artikel, som på baggrund af et kildemateriale behandler et emne, skal informere en modtagergruppe. Artiklen skrives i en personlig stil. En artikel kan skrives til forskellige målgrupper og i forskellige sammenhænge. Derfor skal du være bevidst om afsender- og modtagerforhold, jf. Det retoriske pentagram.


Vær opmærksom på følgende:

  • Tjek opgaveformulering

  • Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om

  • Gør dig klart, hvilken avis artiklen skal trykkes i – dvs. tænk på modtageren og afsenderen, samt hvilket sprog man kan forvente

  • Vær opmærksom på, hvor lang artiklen må være (antal tegn)

 
Artiklen skal som minimum indeholde følgende elementer

  • Rubrik = En passende overskrift, der fænger

  • Manchet = Et ultrakort resumé af teksten: hvem, hvad, hvor, hvornår

  • Byline = Dato og forfatter (dvs. dit navn)

  • Brødtekst der består af en tekst som uddyber, præciserer og sammenfatter budskabet. Inddrager oplysninger fra baggrundsmaterialet. Strukturerer indholdet logisk og passende. Besvarer formuleringen fyldestgørende – vær opmærksom på opgaveformuleringen. En diskussion, hvor du overvejer emnet mere bredt ved at holde kildernes synspunkter op mod hinanden. I brødteksten kan indgå fx citater, illustrationer, grafer etc. med tilhørende forklaringer. Egne kilder fra fx internettet skal mærkes med en kildehenvisning som fodnote.

  • Konklusion = Artiklen afsluttes med en sammenfatning af synspunkter

 

Tænk over layout, det må meget gerne ligne en artikel

 
Hvordan skriver jeg et brev?

Genreformen brev

Et brev kan både være formelt og uformelt. Vær opmærksom på genren, da ord, vendinger og hilsener varierer derefter. Du skal være opmærksom på, hvem afsender og modtager for brevet er. Tjek opgaveformuleringen
 

Brevet skal som minimum indeholde følgende elementer

Brevhoved, med dato og en passende velkomsthilsen – vær opmærksom på, hvem modtager er.
Indledning - Skriv, hvorfor du henvender dig / eller skriv, hvis du henviser til tidligere breve
Hovedafsnit
    Inddrag oplysninger fra baggrundsmaterialet
    Opdel din tekst i klare logiske og passende afsnit
    Sørg for, at du besvarer/stiller de spørgsmål, som opgaveformuleringen kræver
 
Afslutning (Afslut på en passende måde fx)
    En sætning, der peger frem mod yderligere kommunikation
    Markere, at du vil afslutte
    Udtrykke, hvis du vil bede om svar
    Udtrykke held og lykke
    Hilsner til og fra andre
    Afskedshilsen
    Efterskrift
    PS

 
Hvordan skriver jeg et dagbogsindlæg?

Genreformen dagbogsindlæg

En dagbog er en bog til at skrive uformelle kronologiske, daterede indlæg. En dagbog er for det meste privat, hvor man skriver til sig selv om sin hverdag, sine tanker, holdninger og ønsker. Du skal have dato og indledning - fx kære dagbog - og en afslutning. Afslutningen angiver grunden til at stoppe skriveriet og vil være af personlig karakter, som fx at du skal i seng eller at du skal i gang med at lave lektier. Men en dagbog kan også bruges mere offentlig i form af en webblog, og vil i den forbindelse lægge sig op ad beskrivelsen under overskriften Hvordan skriver man et personligt blogindlæg.
 

Vær opmærksom på følgende:

  • Tjek opgaveformulering

  • Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om

  • Gør dig klart, hvem afsenderen er, og hvilket sprog man kan forvente

  • Vær opmærksom på, hvor lang indlægget må være (antal tegn)

 
Vær sikker på at imødekomme disse krav:

Du skal forestille dig, at du skriver til dig selv i en reflekterende tone. Skriv i et let læseligt sprog – et sprog, der passer til indholdet
    Sørg for at lave mange afsnit – så det ikke bliver for tungt at læse. Lav en indledning som fænger – den skal være interessant, men ikke love mere end den kan holde. Stram din tekst op, så det ikke bliver til gentagelser. Dine refleksioner skal gerne munde ud i en form for erkendelse for personen, som skriver dagbogen. Lav originale tekster, der afspejler afsenderen. Brug gerne stilistiske figurer som fx retoriske spørgsmål, sammenligninger og metaforer. Sørg for at læseren kan fornemme personen, der skriver (i denne genre er det en opdigtet person). Du skal i dagbogsindlægget ikke skrive om dig selv, men være den person, som opgaveformuleringen fremsætter, at du skal være. Summa summarum: Et dagbogsindlæg er et spejlbillede af afsenderen (jf. Opgaveformuleringen)

 
Sprogbrug i et dagbogsindlæg

  • adjektiver

  • menings- og ytringsverber

  • bruge mange verbaltider (datid, førnutid, nutid, fremtid, subjonctif)

  • billedsprog og retoriske greb

 

 

 
Hvordan skriver jeg et personligt blogindlæg?

Genreformen personligt blogindlæg

En blog er en åben webbaseret dagbog, hvor der er mulighed for at afsenderen kan dele sin viden og læseren kan kommentere det (besvare blogindlæg). Du skal i blogindlægget ikke skrive om dig selv, men være den person, som opgaveformuleringen fremsætter, at du skal være.Summa summarum: En blog er et spejlbillede af afsenderen (jf. Opgaveformuleringen)
 

Vær opmærksom på følgende:

  • Tjek opgaveformulering

  • Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om

  • Gør dig klart, hvem modtageren er og hvilket sprog man kan forvente

  • Vær opmærksom på, hvor lang bloggen må være (antal tegn)

 
Du skal forestille dig, at du skriver til en god ven, som er i den målgruppe, som du skriver til. Skriv i et let læseligt sprog – et sprog der passer til indholdet. Sørg for at lave mange afsnit – så det ikke bliver for tungt at læse. Lav en overskrift som fænger – den skal være interessant, men ikke love mere end den kan holde. Stram din tekst op. Lav originale tekster, der afspejler afsenderen
 

Sørg for at læseren kan fornemme personen, der skriver:

  • Vedlæg evt. et billede (i denne genre er det en opdigtet person)

  • Lav evt. en side der hedder: ”Siden om mig”

  • Find evt. link, som du mener vil give læseren et helhedsbillede af dig (de skal selvfølgelig være på det sprog, som du skriver på)

  • Indsæt billeder der understøtter teksten (husk kilder)

 
Sprogbrug:

  • adjektiver

  • menings- og ytringsverber

  • bruge af mange verbaltider (datid, førnutid, nutid, fremtid, subjonctif)

 
Hvordan skriver jeg et læserbrev?

Genreformen læserbrev

Læserbreve skrives ikke af journalister, men af avisens læsere. De kan handle om alt: fra vigtige samfundsproblemer til personlige irritationer. Nogle læserbreve er både oplysende og fulde af gode argumenter, andre blot udtryk for helt personlige følelser.
Sørg for at følge opgaveformuleringens krav. Et læserbrev vil også kunne publiceres på en blog
 

Vær opmærksom på følgende:

  • Tjek opgaveformulering

  • Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om

  • Gør dig klart, hvilken avis læserbrevet skal trykkes i – dvs. tænk på modtageren og hvilket sprog man kan forvente

  • Vær opmærksom på, hvor langt læserbrevet må være (antal tegn)

 
Opbygning:

  • Lav en overskrift som fænger og samtidig opsummerer læserbrevets budskab

  • Lav først en opsummering af sagen og dit budskab, evt. en personlig vinkling (tænk her på såvel afsender som modtager)

  • Argumenter og analyser for din sag (her skal man behandle det generelle)

  • Slut evt. af med at genoptage dit budskab på en anden måde end i begyndelsen


Sprog:
    Brug forstærkende adverbier, fx først, dernæst, endelig
    Lav eksemplificering
    Lav henvisninger til andre kilder fx fra nettet (avisartikler, nyhedsudsendelser etc.)
    Lav modsætninger og kontraster
    Forklar (årsag/begrundelse) (følge/konsekvens)
    Sørg for at opsummere, sammenfatte og konkludere til sidst.
    Sørg for at afspejle avisens sprog (ordvalg + tone)
 

Læserbrevet bør indeholde:

  • Rubrik = En passende overskrift, der fænger

  • Manchet = Et ultrakort resumé af teksten: hvem, hvad, hvor, hvornår

  • Byline = Dato og forfatter (dvs. dit navn)

  • Brødtekst der består af en tekst som uddyber, præciserer og sammenfatter budskabet. Inddrager oplysninger fra baggrundsmaterialet. Strukturerer indholdet logisk og passende. Besvarer formuleringen fyldestgørende – vær opmærksom på opgaveformuleringen. En diskussion, hvor du overvejer emnet mere bredt ved at holde kildernes synspunkter op mod hinanden. I brødteksten kan indgå fx citater, illustrationer, grafer etc. med tilhørende forklaringer. Egne kilder fra fx internettet skal mærkes med en kildehenvisning som fodnote.

  • Konklusion = Artiklen afsluttes med en sammenfatning af synspunkter

 
Hvordan skriver jeg et interview?

Genreformen interview

Der er tre parter i et interview:  jf. opgaveformuleringen
    Den der interviewer
    Den der interviewes
    Den der skal læse interviewet
 

Sprog, ordvalg og vinkling
    Hvilken vinkel skal interviewet have. Tjek her opgaveformuleringen. Ordvalget skal være dækkende i forhold til emnet.
    Hvem er målgruppen for interviewet
    Intervieweren skal benytte sig af den stil, som den interviewede bruger
    Brug af interrogative pronomener (spørgeord)
    Vær bevidst om forskellen på åbne og lukkede spørgsmål
    Få evt. den interviewede til at forklare en problemstilling
    Intervieweren skal aldrig komme med gode råd og forslag – kun udspørge med uddybende spørgsmål
    Husk at være høflig, brug høflighedsfraser og vær opmærksom på, om man skal tiltale personen med du eller De
 

Opbygning:
    Lav en overskrift der fænger
    Lav en manchet, der kort præsenterer interviewet
    Indsæt et billede af den interviewede
    Skriv, hvem der interviewer
    Brødteksten - interviewet


Typer af interview – Læs opgaveformuleringen

  • Erfaringsinterview: Er for eksempel et øjenvidnes fortælling om, hvad han eller hun så, hørte, tænkte og følte.

  • Ekspertinterview: Skal præsentere eller underbygge de påstande, som journalisten præsenterer i sin fortælling

  • Partsinterview: Er det kritiske interview, fordi journalisten typisk forholder sig kritisk til interviewpersonens argumentation ved at bede interviewpersonen om at forholde sig til journalistens researchmateriale og udtalelser fra øvrige interviewpersoner.

  • Portræt- og stemningsinterview: Skal give indblik i en persons liv. Formålet er at underholde læseren.

  • Meningsinterview: Skal dække flere forskellige personers holdninger for at skabe et bredt billede af begivenheden.

 
Hvordan skriver jeg en e-mail

Genreformen e-mail

 

En e-mail kan være formel eller uformel afhængig af modtagerforhold og kontekst
 

Vær opmærksom på følgende:

  • Tjek opgaveformulering

  • Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om

  • Gør dig klart, hvem modtageren er og hvilket sprog man kan forvente

  • Vær opmærksom på, hvor langt brevet må være (antal tegn)

 
En e-mail har normalt følgende opbygning:

  • Hoved: Emnelinje – modtager- afsender - dato. Lav en kort, enkel og præcis emnelinje, som samtidig formår at samle budskabet i din mail. Modtager - Tjek opgaveformuleringen.     Afsender - Tjek opgaveformuleringen

  • Starthilsen.  Lav en passende velkomsthilsen – vær opmærksom på, hvem modtager er. Skriv, hvorfor du henvender dig / eller skriv, hvis du henviser til tidligere mails

  • Hovedafsnit/brødtekst: Inddrag oplysninger fra baggrundsmaterialet. Opdel din tekst i klare logiske og passende afsnit. Sørg for, at du besvarer/stiller de spørgsmål, som opgaveformuleringen kræver

  • Afslutning: Afslut på en passende måde fx  1. Markere, at du vil afslutte  2. Udtrykke, hvis du vil bede om svar 3. Udtrykke held og lykke 4. Hilsner til og fra andre 5. Afskedshilsen

 

Kontakt "Fagpaletten":

pab@fjerritslev-gym.dk

Fjerritslev Gymnasium

www.fjerritslev-gym.dk

  • Instagram - sorte cirkel
  • facebook-square

Fjerritslev Gymnasium

på Instagram

Fjerritslev Gymnasium

på Facebook