FÅ SVAR PÅ:
LINKS:
_MATERIALER og HENVISNINGER_
KØREPLAN - 2022/23
16. maj
1. modul:
Besøg på Jammerbugt Bibliotek
Klasserne besøger Jammerbugt Bibliotek og bliver oprettet som lånere. Herudover gives der en kort introduktion til materialesøgning, og hvordan biblioteket kan være behjælpelige hermed.
16. maj
2. modul:
Henvisninger og litteraturliste
Klasserne får en introduktion til at lave korrekte kildehenvisninger, samt opsætning af litteraturliste.
"Hvad skal jeg bruge det til?"
Der er en række opgavetekniske forhold som alle elever skal kende til, og tage højde for i deres opgaver. I bekendtgørelsen for de afsluttende opgave SRP/SSO, er to helt centrale bedømmelseskriterier at eleverne kan finde relevante materialer (litteratursøgning) og skrive videnskabeligt (især henvisninger og litteraturliste).
"Eleverne skal kunne:
- skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout
-udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale"
Fra bekendtgørelsen til SRP, 2017
I disse to puljemodulerne fokuserer vi på at alle elever har de fornødne værktøjer til at skrive en opgave der lever op til formalia - herunder at bruge henvisninger i teksten til en korrekt opsat litteraturliste. Herudover taler vi om informationssøgning, og sikrer at alle elev er oprettet, som lånere på biblioteket så de selv kan bestille materialer hjem.
"Hvad er plagiat?"
Du skal for alt i verden undgå plagiat!
Plagiering er at bruge en andens tekst som sin egen - uden at lave præcise kildehenvisninger.
-
“At bruge” kan fx være at: nævne, citere, referere, oversætte, inddrage, analysere, fortolke, diskutere, vurdere etc.
-
“Tekst” kan uafhængigt af medie fx være: idéer, sætninger, strukturer, data, figurer, plots, billeder, grafer, tabeller, grafik, programkoder, statistik, audio, video, internet-streams, diagrammer, websider, bøger, sange, noder, radio- og tv-programmer, skuespil og andre forestillinger, koreografi, film, musik, bøger, artikler, emails, interviews, taler, breve, kunstværker, påstande, udtalelser, noter, synspunkter, teorier, udsagn etc.
-
En “kildehenvisning” kaldes også reference, litteraturhenvisning etc. En kildehenvisning skal være så præcis at man entydigt kan identificere den oprindelige kilde.
Kildehenvisninger er vigtige for at undgå mistanke om plagiat.
Plagiering i opgaver kan have meget stor konsekvenser
Læs mere om plagiat via linket nedenfor:
"Hvordan laver jeg henvisninger?"
En kildehenvisning har til formål at give læseren en ide, om hvilket materiale de givne passager, er skrevet på baggrund af. For at sikre dette skal en kildehenvisning ALTID indeholde informationer om: forfatteren af materialets efternavn, årstallet materialet er udgivet, samt sidetallet hvor informationerne er fundet. Alle øvrige informationer som fx bogens titel mv. skal IKKE angives i henvisningen, men derimod i litteraturlisten.
-
I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at finde en konkret forfatter, på fx internetsider. Her kan man blot skrive navnet på den institution, eller firma som har skrevet materialet fx Legoland mv. Hvis man ikke kan finde hverken forfatter, eller et bagvedliggende firma, bør man finde en anden kilde at basere sit arbejde på.
-
Hvis man ikke kan finde årstallet som et materiale er fra, kan man skrive (BECK, UD s. 35 – 38). Det er ikke fordelagtigt med udaterede kilder, og man bør man ligeledes lede efter bedre alternativer.
Man kan selv skrive sine henvisninger, altså (Beck, 1999 s. 35 – 38), enten i teksten eller i en fodnote. Alternativt kan man bruge Words referencesystem, der automatisk hjælper dig med at lave korrekte kildehenvisninger og ligeledes hjælper dig med at lave litteraturlisten. Læs mere om det nedenfor.
Eksempel på en henvisning:
(Beck, 1999 s. 35-38)
Figur 1: I henvisningen er det angivet at forfatterens efternavn er “Beck” og materialet er skrevet i 1999, og den baggrundsviden som teksten er skrevet ud fra stammer fra side 35 til 38.
Alle øvrige informationer om materialet skal læseren skulle kunne finde i litteraturlisten. Derfor skal bogens titel, udgiver mv. IKKE skrives ind i hver eneste henvisning.
Kildehenvisninger kan indsætte på to måder:
1. I en fodnote; der kommer et lille hævet tal i teksten og i bunden af siden - hvor henvisningen så står.
2. I teksten; hvor henvisningen står umiddelbart før punktum i slutningen af sætningen.
Vælg ÉN af metoderne og følg den igennem hele opgaven.
Hvornår skal jeg lave henvisninger?
Man SKAL altid indsætte en henvisning, når man har et direkte citat, en model, et billede eller lignende. Man kan lave citater i en opgave, når man vil fremhæve en pointe. Citaterne viser, om du er i stand til at slå ned på centrale steder, og skal bruges til at dokumentere dine analyser og konklusioner.
Eksempel på et citat med en henvisning
"Even the situation [længde- og breddegrad] of such islands as we past without touching at are by means of Mr. Kendall's Watch determined with almost equal accuracy."
(Beaglehole, 1992 s. 579-580)
Der skal også laves henvisninger når du bearbejder andres tanker og ideer og formulerer dem med dine egne ord og din egen sætningsstruktur. Dette kaldes parafrasering, og det er vigtigt at der er lavet henvisninger til den baggrundslitteratur man er blevet inspireret af.
Eksempel på parafrasering (bearbejdning af andres pointer)
For at tilskynde videnskaben til hurtigst muligt at finde en effektiv metode til at bestemme længdegraden på åbent hav, udlovede lederne i både Spanien, Holland og Storbritannien en stor dusør. Den britiske ”Longitude Prize” blev udlovet i 1714, med en præmiesum på £ 20.000. Den store dusør medførte et væld af løsningsforslag, som umiddelbart ikke blev fundet effektive nok (Andrews, et al., 1996 s. 2).
Husk på at det ikke er nok blot at bytte lidt om på sætninger og erstatter nogle ord med synonymer, når du parafraserer. Hvis du gør dette er du i risikozonen for at blive fanget i plagiat. Den mest effektive måde at udarbejde en korrekt parafrase på er at læse originalkilden, lægge den til side og skrive, hvordan du forstår kilden med dine egne ord.
Et godt råd er altid at lave en henvisning for meget end en henvisning for lidt.
"Hvad er en litteraturliste?"
Alle opgaver skal indeholde en litteraturliste. I litteraturlisten skal læseren kunne finde alle oplysninger om de bøger, websider, film, sange osv. der er brugt i opgaven. Det er derfor vigtigt, at alle de bøger, websider osv. der optræder i kildehenvisningerne, også kan findes på litteraturlisten.
Litteraturlisten placeres bagerst i opgaven, og skal være sorteret i alfabetisk rækkefølge efter efternavn eller opslag (altså hvornår i opgaven materialet introduceres). Der findes mange forskellige metoder, som alle er korrekte, det vigtigste er dog at metoden følges stringent.
Ligesom man selv kan skrive sine henvisninger, kan man også skrive sin egen litteraturliste. Der er dog udviklet mange gode programmer der kan hjælpe, hvor især Word har en god funktion. Ved få indtastninger kan Word hjælpe dig med at lave korrekte kildehenvisninger og hjælper ligeledes med at lave litteraturlisten.
"Hvordan laves henvisninger og litteraturliste?"
"Hvordan finder jeg gode materialer?"
I de store skriftlige opgaver bliver man bedømt på sin evne til at finde, udvælge og bearbejde gode materialer. Gode materialer er skrevet af anerkendte forfattere indenfor et område, til den målgruppe som din opgave også henvender sig til. Derfor er tilfældige websider, børnebøger eller EkstraBladet, (typisk) ikke gode materialer.
Der findes forskellige gode platforme hvor man kan finde gode materialer til sine opgaver - se nedenfor.
Stærk database til at skabe et tidligt overblik over et emne, og foretage videre materialesøgning.
De danske bibliotekers fælles webside. Her kan man som bruger hjemlåne alle bøger i landet, til sit lokal bibliotek.
God side til at finde historiske materialer af forskellig art.
Portrætter af forskellige forfattere, skrevet af professionelle skribenter, litterater og journalister.
Mediearkiv for stort se alle danske medier. Her kan der findes avisartikler mv. mange år tilbage i tiden.
"Hvad er primær - og sekundær litteratur?"
Primærlitteratur
I forbindelse med det selvstændige arbejde i dine opgaver, fx analysen eller diskussionen, benyttes primærlitteratur. Det er altså det materiale som der undersøges. Altså historiske kilder, malerier, skønlitterære værker, data, observationer og andre kilder der fungerer som den primære genstand for din analyse.
Sekundærlitteratur
Til at skrive baggrundstekster, fx redegørelser eller teoriafsnit i dine opgaver, skal du bruge sekundærlitteratur. Det er vigtigt at sekundærlitteratur er skrevet af troværdige forfattere med et vis niveau. I skrivningen er det vigtigt at brugen af sekundærlitteraturen ikke blot bliver refererende, men at den bruges bevidst med et bestemt formål. For at sikre dig relevant og brugbar sekundær, skal du lave en litteratursøgning via platformene på denne side. Vær varsom på nettet, da man risikerer at basere din opgave på svag sekundærlitteratur, skrevet af upålidelige forfattere.