Godt i gang på FG
Puljeaktiviteter med fokus på at få alle "godt i gang" på Fjerritslev Gymnasium
Klik på spørgsmålene for at finde et hurtigt svar.
Figur 1: En ny årgang på Fjerritslev Gymnasium. Alle kommer med forskellige computerprogrammer mv. FG vil være sikre på at alle kommer "godt i gang". Foto: Fjerritslev Gymnasium
Hvornår skal jeg have forløbet?
"Godt i gang"-dagen afvikles i 2022
Mandag d. 18/8
1. modul
Introduktion til og installation af:
-
Introduktion og Fagpaletten (PB)
-
Installation af OfficePakken (PB)
-
Lectio og funktionerne her (AK)
-
FrontRead opstart (LM)
2 - 4. modul
45-minutters introduktioner i klasserne til:
-
Notatteknik - OneNote (JJ)
-
Tekstbehandling - Word (PB)
-
Regneark - Excel (AK)
-
Præsentationer - PowerPoint (CS)
-
Læseteknik - FrontRead (LM)
-
FG's faciliteter (Du/CK)
Der afvikles ligeledes 5 moduler fordelt over grundforløbet i 2020
Ét "godt i gang" modul hvert 14. dag med:
-
Studieteknik og klasserumskultur (TEAM)
-
Motivation, læring og bevægelse (Du)
-
Læsevejledning (MS/PC)
-
Eksamenstræning (MS)
-
Gruppearbejde (JJ/PB/CS)
Hvorfor skal jeg have forløbet?
Formålet med "godt i gang" forløbet
Når du starter på gymnasiet introduceres du for en hel masse nye ting. Du skal lære en masse nye mennesker at kende, ligesom du skal vende dig til en ny hverdag. I den proces kan de være svært at få overblik over fx at få installeret et tekstbehandlingsprogram, få startet op med et godt notatsystem osv.
For at sikre at alle har optimale forudsætninger for at gå i gang med arbejdet på gymnasiet, afholdes en række puljeaktiviteter i dette forløb.
Figur 2: Forskning viser at det vigtigste for elevernes trivsel at have det fornødne værktøjer til at løse opgaverne.
Kilde: Hattie "Synlig læring" (2013)
Hvilke programmer skal jeg have installeret?
Programmerne kan installeres 5 gange i din tid på skolen.
Det er vigtigt at alle elever har de fornødne værktøjer til at følge undervisningen, og lave deres aflevering mv. Derfor får vi i puljemodulerne installeret en række programmer og værktøjer.
Fjerritslev Gymnasium har til alle elever købt adgang til Microsoft Office, og de dertilhørende programmer som fx Word, Excel, PowerPoint, OneNote, TEAMS mv.
Oplever du problemer med din office-pakke eller din computer generelt, kan du kontakte skolens it-afdeling som kan hjælpe dig.
Figur 3: Videoguide til installation af Microsoft Office
Fra: Fjerritslev Gymnasium
Seneste version af Office-pakken kan bruges online, eller downloades her: login.microsoftonline.com
Du får adgang med dit uni-login efterfulgt af
@fjerritslev-gym.dk (fx elev3452@fjerritslev-gym.dk).
Passwordet er det sædvanlige uni-login-password.
På forsiden kan programmerne bruges online eller downloades. Se evt. videoguiden til ovenfor.
Hvad er FrontRead og hvad skal jeg bruge det til?
Alle elever følger et forløb i online-programmet FrontRead
I din tid på Fjerritslev Gymnasium skal du læse flere tusind siders tekst. I den forbindelse er læsehastigheden, og metoden der bruges til læsning afgørende.
Vores elever starter typisk med at kunne læse 100 - 200 ord i minuttet. Ved hjælp af programmet FrontRead og et træningsforløb heri, ender de fleste med at kunne læse op mod 500 ord i minuttet.
FrontRead er en kombination af fysisk øjentræning, træning af hjernens mønstergenkendelse, nedsættelse af regressioner og en bevidstgørelse af læseprocessen, der til sammen effektiviserer den daglige læsning.
Figur 4: Introduktion til programmet FrontRead
Fra: www.frontread.com
For at komme i gang med FrontRead, skal du ind på websiden www.frontread.dk, og gøre følgende:
-
Vælg "Mit FrontRead" i øverste højre hjørne.
-
Log ind med UNI-LOGIN og dertilhørende adgangskode.
-
Log på med det hold-id du har fået af din underviser eller kan se på afleveringerne i Lectio.
-
Se introfilmen og lav start testen.
-
Træn herefter øvelserne, og lav mellem-testene indtil du er igennem.
-
Der arbejdes løbende i programmet indtil, man har gennemført.
Hvordan skal jeg tage notater?
Alle elever skal tage notater på Fjerritslev Gymnasium - metoden er valgfri
Notater er et værktøj, som alle elever skal benytte sig af. Når man som elev tager gode notater skærper det opmærksomheden i undervisningen, ligesom det sparer kræfter, når man skal forberede sig til eksamen.
Der er mange forskellige måder at tage noter på. Det er vigtigt at finde den metode der passer bedst til dig. Dette gøres ved at vi diskuterer fordele og ulemper ved forskellige metoder, og introducerer programmet OneNote, som skolen har tegnet abonnement på.
Figur 4: Introduktion til notatteknik og OneNote
Fra: Study Smarter
Ligegyldig hvilken form for notatteknik du vælger, er det centrale, at du får skabt struktur på materialet, også gerne ved brug af forskellige symboler, farver, tegninger m.m.
Notér kun det, du forstår, og brug egne ord, så du får bearbejdet det faglige stof. En vis form for efterbehandling af notaterne kan være hensigtsmæssig også for den videre brug af notaterne.
Kun de noter, du selv har lavet, er brugbare noter.
Hvordan skal mit skriftlige arbejde se ud?
De generelle krav til det skriftlige arbejde
Sidehoved og sidefod
Når du skriver en opgave er det vigtigt at kan man se at det er dig der har udarbejdet den, ligesom det er fordelagtigt at angive i hvilken forbindelse opgaven er udarbejdet. Herudover kan informationer om dato og uddannelsesinstitution være relevante. Informationer som disse angives normalt i dokumentets sidehoved.
I sidefoden angives man typisk sidetal og antallet af side i formatet "Side X af Y". For at få lov at aflevere sin opgave til en skriftlig prøve skal disse formalia være i orden, derfor er det vigtigt at viden hvordan man gør.
Figur 5: Eksempel på sidehoved og sidefod
Fra: Fjerritslev Gymnasium
Figurer og figurtekst
Figurer, skemaer og tabeller kan bruges i opgaver, når du gerne vil understøtte og supplere din tekst. Der er dog et par regler som skal følges.
-
Du kan ikke bruge figurer, skemaer og tabeller som pynt. De skal have en funktion i din opgave, og selvstændig information give til din tekst og understøtte den.
-
Figurer skal altid forsynes med et nummer, og en dertilhørende figurtekst. Teksten skal være med mindre skriftstørrelse end brødteksten. fx "Figur 4: Danmarks BNP fra 1934 til 2009 (Henvisning)"
-
Figurer skal forklares og kommenteres i brødteksten. Du skal altså bruge dem aktivt, så de ikke står alene. Det er ligeldes vigtigt at figurerne placeres på den side, hvor de omtales i brødteksten.
Indlæring af stoffet sker ofte på tre forskellige måder: undervisning, gruppearbejde og selvstudium. De er repræsenteret i nedenstående figur.
Figur 1: Indlæring af fagligt stof (Brun, 2015)
Som figur 1 viser er der overlap mellem de tre felter. Dette understøtter det tidligere præsenterede argument om at...
Figur 6: Eksempel på brug af figurer i en opgave
Fra: Brun, 2016
Disposition og evt. indholdsfortegnelse
Når en opgave påbegyndes er det næsten altid fordelagtigt at lave en oversigt over opbygningen, en såkaldt disposition. Dette gøres ved at skrive og markere de afsnit, som skal være i opgaven
-
Skriv opgavens over-overskrifter og under-overskrifter ind i dit dokument
-
Herefter markerer man dem i typografien, som overskrifter på niveau 1 (over-overskrifter) eller 2 (under-overskrifter)
-
Herefter skriver du relevant brødtekst under hvert afsnit.
-
Hvis din underviser eller opgaveformuleringen stiller krav om det (typisk i længere opgaver) kan du indsætte en indholdsfortegnelse.
-
Hvis du har markeret overskrifterne i typografien, kan du under "referencer" vælge indsæt indholdsfortegnelse. Denne kan løbende opdateres nemt og simpelt
Figur 6: Videoguide til at indsætte indholdsfortegnelse, figurtekst og sidetal.
Fra: Fagpaletten