_SPANSK_
_PÅ FJERRITSLEV GYMNASIUM_
FÅ SVAR PÅ:
LINKS:
"Hvad er formålet med spansk?"
Spansk er verdens næstmest talte modersmål, med omkring 400 millioner spansktalende mennesker. Ved at lære spansk får du muligheden for at kommunikere på mange steder rundt om i verden. Du kan bruge det til at finde vej til en flamenco-koncert i Sevilla, eller til at tale med lokale i Bolivia.
Det kan også være en værdifuld del af din uddannelse og fremtidige jobmuligheder, både i Danmark og i udlandet.
På Fjerritslev Gymnasium er spansk tilgængelig som et studieretningsfag på A-niveau i studieretningen "Studieretning E: Sprog & Kultur". Herudover kan spansk vælges som valgfag.
Formålet med faget er at lære spansk - læsning, forståelse, samtale og skrivning - og udforske kulturen, historien og samfundsforholdene i spansktalende lande.
¡Hasta luego! - Vi ses!"
"Hvordan er den mundtlige eksamen i spansk?"
Som afslutning på undervisningen i spansk afholdes der en mundtlig eksamen på 30 minutter med ekstern censur.
Den mundtlige eksamen i spansk består af en præsentation af en ukendt tekst på spansk, og en samtale om et ukendt billede. Du får 60 minutter til at forberede dig på begge dele.
Din præsentation af den ukendte tekst skal vare ca. 5-7 minutter, og derefter indgår du i en dialog med lærer og censor om teksten. Denne del af prøven varer ca. 15 minutter i alt. Det er vigtigt, at du selv sørger for at holde dialogen kørende om teksten, så censor og lærer kan se, at du kan finde ud af at holde en samtale i gang på spansk.
Efterfølgende har du en samtale med lærer og censor på spansk om det ukendte billede, hvor du skal vise at du kan lave en billedbeskrivelse på spansk. Her kan du også inddrage din viden om samfundsmæssige og kulturelle forhold i den spansktalende verden.
Figur 1: Eksempel på et billede til den mundtlige eksamen. Kilde: Tornby Gymnasium - Skriftstedet
"Hvordan er den skriftlige eksamen i spansk?"
Som afslutning på undervisningen i spansk afholdes der en skriftlig eksamen på 4 timer med to delprøver.
Delprøve 1 - varer 1 time, og det er ikke tilladt at bruge nogen hjælpemidler til denne prøve. Der udleveres en tekst på ½-1 normalside og 14 opgaver, som skal besvares på baggrund af den udleverede tekst. Opgaverne handler om læsefærdighed, tekstforståelse, grammatisk forståelse og ordforråd. Desuden skal du vise, at du kan formulere dig på spansk uden brug af hjælpemidler.
Delprøve 2 - varer 3 timer og her er følgende hjælpemidler tilladt: egne noter, grammatikbog, downloadet materiale samt netadgang til materialer og hjælpemidler, som har været brugt i undervisningen.
Besvarelsen af delprøve 2 tager udgangspunkt i den tekst, du fik udleveret og læste til delprøve 1. Derudover vil der være en ny tekst og andre ’tekster’ i form af billeder, lyd eller film. Du skal også vælge mindst én af disse øvrige ’tekster’ til delprøve 2, men bemærk at det godt kan være et foto. Du kan altså nøjes med at læse én tekst, nemlig den fra delprøve 1, og så inddrage foto/billedmateriale/film/lyd som den anden ’tekst’.
I delprøve 2 skal du skrive en besvarelse på 250 ord. Besvarelse skal skrives i én af følgende genrer:
-
artikel (ikke til El País men fx til et skoleblad)
-
læserbrev/blog
-
dagbog/personlig blog
-
brev/e-mail
Hvilken genre, du skal skrive i, vil fremgå af opgaveformuleringen. I opgaveformuleringen er der desuden en boks med nogle forskellige verber, som du skal bruge i din besvarelse.
Se guides til de forskellige genrer nedenfor.
"Hvilke genrer er der i spansk?"
"En artikel - hvordan skriver jeg det?"
Du skal skrive en artikel, som på baggrund af et kildemateriale behandler et emne, skal informere en modtagergruppe. Artiklen skrives i en personlig stil. En artikel kan skrives til forskellige målgrupper og i forskellige sammenhænge. Derfor skal du være bevidst om afsender- og modtagerforhold, jf. Det retoriske pentagram.
Vær opmærksom på følgende: Tjek opgaveformulering
-
Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om
-
Gør dig klart, hvilken avis artiklen skal trykkes i – dvs. tænk på modtageren og afsenderen, samt hvilket sprog man kan forvente
-
Vær opmærksom på, hvor lang artiklen må være (antal tegn)
Rubrik = En passende overskrift, der fænger
Manchet = Et ultrakort resumé af teksten: hvem, hvad, hvor, hvornår
Byline = Dato og forfatter (dvs. dit navn)
Brødtekst der består af:
-
En tekst som uddyber, præciserer og sammenfatter budskabet
-
Inddrager oplysninger fra baggrundsmaterialet
-
Strukturerer indholdet logisk og passende
-
Besvarer formuleringen fyldestgørende – vær opmærksom på opgaveformuleringen
-
En diskussion, hvor du overvejer emnet mere bredt ved at holde kildernes synspunkter op mod hinanden.
I brødteksten kan indgå fx citater, illustrationer, grafer etc. med tilhørende forklaringer. Egne kilder fra fx internettet skal mærkes med en kildehenvisning som fodnote.
Konklusion = Artiklen afsluttes med en sammenfatning af synspunkter
Tænk over layout, det må meget gerne ligne en artikel
"Et brev - hvordan skriver jeg det?"
Et brev kan både være formelt og uformelt. Vær opmærksom på genren, da ord, vendinger og hilsener varierer derefter. Du skal være opmærksom på, hvem afsender og modtager for brevet er. Tjek opgaveformuleringen
Brevhoved, med dato og en passende velkomsthilsen – vær opmærksom på, hvem modtager er.
Indledning - Skriv, hvorfor du henvender dig / eller skriv, hvis du henviser til tidligere breve
Hovedafsnit
-
Inddrag oplysninger fra baggrundsmaterialet
-
Opdel din tekst i klare logiske og passende afsnit
-
Sørg for, at du besvarer/stiller de spørgsmål, som opgaveformuleringen kræver
Afslutning
Afslut på en passende måde fx
-
En sætning, der peger frem mod yderligere kommunikation
-
Markere, at du vil afslutte
-
Udtrykke, hvis du vil bede om svar
-
Udtrykke held og lykke
-
Hilsner til og fra andre
-
Afskedshilsen
-
Efterskrift
-
PS
"Et læserbrev - hvordan skriver jeg det?"
Læserbreve skrives ikke af journalister, men af avisens læsere. De kan handle om alt: fra vigtige samfundsproblemer til personlige irritationer. Nogle læserbreve er både oplysende og fulde af gode argumenter, andre blot udtryk for helt personlige følelser.
Sørg for at følge opgaveformuleringens krav. Et læserbrev vil også kunne publiceres på en blog
Vær opmærksom på følgende: Tjek opgaveformulering
- Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om
- Gør dig klart, hvilken avis læserbrevet skal trykkes i – dvs. tænk på modtageren og hvilket sprog man kan forvente
- Vær opmærksom på, hvor langt læserbrevet må være (antal tegn)
Opbygning:
- Lav en overskrift som fænger og samtidig opsummerer læserbrevets budskab
- Lav først en opsummering af sagen og dit budskab, evt. en personlig vinkling (tænk her på såvel afsender som modtager)
- Argumenter og analyser for din sag (her skal man behandle det generelle)
- Slut evt. af med at genoptage dit budskab på en anden måde end i begyndelsen
Sprog:
- Brug forstærkende adverbier, fx først, dernæst, endelig
- Lav eksemplificering
- Lav henvisninger til andre kilder fx fra nettet (avisartikler, nyhedsudsendelser etc.)
- Lav modsætninger og kontraster
- Forklar (årsag/begrundelse) (følge/konsekvens)
- Sørg for at opsummere, sammenfatte og konkludere til sidst.
- Sørg for at afspejle avisens sprog (ordvalg + tone)
Læserbrevet bør indeholde:
- En rubrik
- En byline
- En brødtekst, opsummering af sagen + diskussion
- En konklusion
"Et dagbogsindlæg - hvordan skriver jeg det?"
En dagbog er en bog til at skrive uformelle kronologiske, daterede indlæg. En dagbog er for det meste privat, hvor man skriver til sig selv om sin hverdag, sine tanker, holdninger og ønsker.
Du skal have dato og indledning - fx kære dagbog - og en afslutning. Afslutningen angiver grunden til at stoppe skriveriet og vil være af personlig karakter, som fx at du skal i seng eller at du skal i gang med at lave lektier.
Men en dagbog kan også bruges mere offentlig i form af en webblog, og vil i den forbindelse lægge sig op ad beskrivelsen under overskriften Hvordan skriver man et personligt blogindlæg.
Vær opmærksom på følgende: Tjek opgaveformulering
-
Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om
-
Gør dig klart, hvem afsenderen er, og hvilket sprog man kan forvente
-
Vær opmærksom på, hvor lang indlægget må være (antal tegn)
Du skal forestille dig, at du skriver til dig selv i en reflekterende tone
-
Skriv i et let læseligt sprog – et sprog, der passer til indholdet
-
Sørg for at lave mange afsnit – så det ikke bliver for tungt at læse
-
Lav en indledning som fænger – den skal være interessant, men ikke love mere end den kan holde
-
Stram din tekst op, så det ikke bliver til gentagelser. Dine refleksioner skal gerne munde ud i en form for erkendelse for personen, som skriver bagbogen.
-
Lav originale tekster, der afspejler afsenderen. Brug gerne stilistiske figurer som fx retoriske spørgsmål, sammenligninger og metaforer.
-
Sørg for at læseren kan fornemme personen, der skriver (i denne genre er det en opdigtet person)
Sprogbrug i et dagbogsindlæg
-
menings- og ytringsverber
-
bruge af mange verbaltider (datid, førnutid, nutid, fremtid, konditionalis)
-
billedsprog og retoriske greb
HUSK: Du skal i dagbogsindlægget ikke skrive om dig selv, men være den person, som opgaveformuleringen fremsætter, at du skal være.
Summa summarum: Et dagbogsindlæg er et spejlbillede af afsenderen (jf. Opgaveformuleringen)
"Et interview - hvordan skriver jeg det?"
Der er tre parter i et interview: jf. opgaveformuleringen
-
Den der interviewer
-
Den der interviewes
-
Den der skal læse interviewet
Sprog, ordvalg og vinkling
-
Hvilken vinkel skal interviewet have. Tjek her opgaveformuleringen. Ordvalget skal være dækkende i forhold til emnet.
-
Hvem er målgruppen for interviewet
-
Intervieweren skal benytte sig af den stil, som den interviewede bruger
-
Brug af interrogative pronomener (spørgeord)
-
Vær bevidst om forskellen på åbne og lukkede spørgsmål
-
Få evt. den interviewede til at forklare en problemstilling
-
Intervieweren skal aldrig komme med gode råd og forslag – kun udspørge med uddybende spørgsmål
-
Husk at være høflig, brug høflighedsfraser og vær opmærksom på, om man skal tiltale personen med du eller De
Opbygning:
-
Lav en overskrift der fænger
-
Lav en manchet, der kort præsenterer interviewet
-
Indsæt et billede af den interviewede
-
Skriv, hvem der interviewer
-
Brødteksten - interviewet
Typer af interview – Læs opgaveformuleringen
Erfaringsinterview:
Er for eksempel et øjenvidnes fortælling om, hvad han eller hun så, hørte, tænkte og følte.
Ekspertinterview:
Skal præsentere eller underbygge de påstande, som journalisten præsenterer i sin fortælling
Partsinterview:
Er det kritiske interview, fordi journalisten typisk forholder sig kritisk til interviewpersonens argumentation ved at bede interviewpersonen om at forholde sig til journalistens researchmateriale og udtalelser fra øvrige interviewpersoner.
Portræt- og stemningsinterview:
Skal give indblik i en persons liv. Formålet er at underholde læseren.
Meningsinterview:
Skal dække flere forskellige personers holdninger for at skabe et bredt billede af begivenheden.
"Et blogindlæg - hvordan skriver jeg det?"
Hvordan skriver man et personligt blogindlæg?
En blog er en åben webbaseret dagbog, hvor der er mulighed for at afsenderen kan dele sin viden og læseren kan kommentere det (besvare blogindlæg)
Vær opmærksom på følgende: Tjek opgaveformulering
-
Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om
-
Gør dig klart, hvem modtageren er og hvilket sprog man kan forvente
-
Vær opmærksom på, hvor lang bloggen må være (antal tegn)
Du skal forestille dig, at du skriver til en god ven, som er i den målgruppe, som du skriver til. Skriv i et let læseligt sprog – et sprog der passer til indholdet. Sørg for at lave mange afsnit – så det ikke bliver for tungt at læse. Lav en overskrift som fænger – den skal være interessant, men ikke love mere end den kan holde. Stram din tekst op. Lav originale tekster, der afspejler afsenderen
Sørg for at læseren kan fornemme personen, der skriver:
-
Vedlæg evt. et billede (i denne genre er det en opdigtet person)
-
Lav evt. en side der hedder: ”Siden om mig”
-
Find evt. link, som du mener vil give læseren et helhedsbillede af dig(de skal selvfølgelig være på det sprog, som du skriver på)
-
Indsæt billeder der understøtter teksten (husk kilder)
Sprogbrug:
-
menings- og ytringsverber
-
bruge af mange verbaltider (datid, førnutid, nutid, fremtid, konditionalis)
HUSK: Du skal i blogindlægget ikke skrive om dig selv, men være den person, som opgaveformuleringen fremsætter, at du skal være. Summa summarum: En blog er et spejlbillede af afsenderen (jf. Opgaveformuleringen)
"En e-mail - hvordan skriver jeg det?"
En e-mail kan være formel eller uformel afhængig af modtagerforhold og kontekst
Vær opmærksom på følgende: Tjek opgaveformulering
-
Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om
-
Gør dig klart, hvem modtageren er og hvilket sprog man kan forvente
-
Vær opmærksom på, hvor langt brevet må være (antal tegn)
En e-mail har normalt følgende opbygning
-
Hoved: Emnelinje – modtager- afsender - dato
Hoved - Emnelinje:
-
Lav en kort, enkel og præcis emnelinje, som samtidig formår at samle budskabet i din mail
-
Modtager - Tjek opgaveformuleringen
-
Afsender - Tjek opgaveformuleringen
Starthilsen
-
Lav en passende velkomsthilsen – vær opmærksom på, hvem modtager er
-
Skriv, hvorfor du henvender dig / eller skriv, hvis du henviser til tidligere mails
Hovedafsnit
-
Inddrag oplysninger fra baggrundsmaterialet
-
Opdel din tekst i klare logiske og passende afsnit
-
Sørg for, at du besvarer/stiller de spørgsmål, som opgaveformuleringen kræver
Afslutning
-
Afslut på en passende måde fx
-
Markere, at du vil afslutte
-
Udtrykke, hvis du vil bede om svar
-
Udtrykke held og lykke
-
Hilsner til og fra andre
"Hvad skal tjekkes inden aflevering?"
For at undgå de mest typiske fejl kan du bruge nedenstående tjekliste med 18 punkter, som dine undervisere i spansk har udarbejdet.
Læs din tekst igennem med fokus på
ét af de nedenstående spørgsmål af gangen.
1.
Formalia
-
Har du opfyldt kravene til det ønskede antal ord? (STX ca. 250 ord. HHX ca. 200 ord). Husk at accepterede afvigelser max må være på 10 % +/- hvilket svarer til at STX'ere skal skrive mellem 225 og 275 ord i delprøve 2 og HHX'ere skal skrive mellem 180 og 220 ord i delprøve 2).
-
Har du læst opgaveformuleringerne grundigt, og gør du det, du bliver bedt om?
-
Har du skrevet teksten i den genre, du er blevet bedt om? Sørg for at have de ting med, som er karakteristiske for genren.
-
Har du husket at bruge verberne fra boksen?
-
Har du bøjet verberne i de 3 krævede tider?
-
Har du markeret verberne fra boksen med fed eller understregning i besvarelsen?
-
Har du angivet den valgte verbaltid i en fodnote eller en parentes efter verbet i din tekst? Fx han tenido (perfektum)
-
Har du inddraget din viden fra og henvist til tekst A og én eller flere af teksterne B, C, D i en parentes eller fodnote?
Der er mange gode gloser og udtryk i teksterne, som det er en god ide at bruge, men skriv ikke dele eller hele sætninger af fra originalteksterne. Skriver du noget direkte af fra teksten, skal du huske at sætte det i citationstegn, så man kan se at du citerer fra teksten. Ellers kan det opfattes som plagiat. Bemærk, at citater ikke tæller med i antallet af ord i din besvarelse!
2.
Generelt
Skriv hellere let, enkelt og flydende end meget avanceret, hvor det hele vælter. Brug det spansk du har til at fortælle det, du kan! Skriv så du selv forstår, hvad du skriver. Kog komplicerede sætninger ned til flere korte og enkle konstruktioner, som du er sikre på.
Hvis du er i tvivl om brugen af et særligt ord eller begreb, så overvej, om du kan finde alternative formuleringer (omskriv), eller se om du kan finde det i stikordslisten i "Tag Tyren ved Hornene" s. 287-293.
3.
Skal verbet bøjes?
Enhver sætning kræver et bøjet verbum. Der er altid kun et bøjet verbum i en sætning. Tjek, at det er det rigtige verbum, der er bøjet?
Hvis der er infinitiv på dansk, skal der være infinitiv på spansk.
Husk de faste udtryk på spansk, fx ir + a + infinitiv og tener que + infinitiv. Her er det (naturligvis) kun henholdsvis "ir" og "tener", der bøjes. Tjek om verberne er bøjet rigtigt i forhold til subjektet.
I nutid: § 164 i Tag tyren ved hornene.
Om entals- eller flertalsord. Husk at fx familia, policía, dinero, gente, población, clase osv. alle er entals-ord, - hvorfor at verbet så skal bøjes i 3. person ental. § 19 i Tag tyren ved hornene.
Bøjes nogle af verberne uregelmæssigt (herunder også difongering og vokalskifte)? Check for en sikkerheds skyld i Tag Tyren ved Hornene eller Verbix under den tid, du bøjer verbet i, om der skulle være uregelmæssigheder. Herom i Tag tyren ved hornene § 165 - 168.
4.
Ser/estar/hay?
-
Har du brugt ”ser” ved substantiver? - altså når nogen/noget ER "et substantiv, fx. (Pedro) es un chico.
-
Har du brugt ”ser” ved adjektiver, der betegner nogetvedvarende eller kendetegnende? - fx es simpático.
-
Har du brugt ”estar” ved adjektiver, som betegner noget forbigående eller en tilstand? - fx está cansada.
-
Har du brugt ”estar”, når "at være" kan erstattes af "at befinde sig/ligge/stå/sidde"? - fx está en Cuba
-
Har du brugt "hay" når du ville sige "der er" eller "er der" på dansk? - fx hay dos chicas en la foto.
Kig evt. i Tag tyren ved hornene § 273 – 285
5.
Gustar og andre dativstyrede verber:
-
Husk dativpronomen før verbet: me, te, le , nos, os , les (det er den/dem, der kan lide noget...)
-
”Gustar” står i singularis, hvis nogen kan lide noget i singularis. ”Gustar” står i pluralis, hvis nogen kan lide noget i pluralis. – fx ”Le gusta el libro”. ”Le gustan los libros”.
-
Hvis den, der kan lide noget, nævnes, skal der "a" foran : A Pedro/a él le gusta el libro.
-
Andre dativ-verber er fx parecer (le parece = han/hun synes), importar (no le importa = han/hun er ligeglad), encantar (le encanta el vestido = hun/han er vild med kjolen).
-
doler [dift.] (le duele la cabeza = han/hun har ondt i hovedet).
Kig lige i § 88-90 i Tag Tyren ved Hornene.
6.
Efter bøjet form af deber, poder, querer, soler og saber?
Efter en bøjet form af deber, poder, querer, soler og saber
bruges infinitiv af det efterfølgende verbum uden indleder (uden ”que”). F.eks. Juan quiere estudiar todo el día. Kig i Tag tyren ved hornene § 292 - 294.
7.
Refleksive verber: f.eks. llamarse, lavarse
Husk at bøje pronominerne i person og tal: me, te, se, nos, os, se.
Placerer dem rigtigt = før det bøjede verbum eller bagpå infinitiv eller gerundium. Se "Tag tyren ved hornene" § 112 – 115.
Eksempler:
-
Me voy a lavar = Voy a lavarme.
-
Me estoy lavando = Estoy lavándome (bemærk accenten i gerundium når pronominet er hæftet bagpå).
8.
Førnutid/perfektum
F. eks.: he hablado, has hablado, ha hablado – Se fx i Spontant Spansk s. 13 (under haber) eller i Tag tyren ved hornene § 184 – 187.
Tener vs. haber: 'Haber' er kun hjælpeverbum ved førnutid og før datid. Det kan ikke bruges i andre sammenhænge om ”at have” – her bruges tener.
Uregelmæssige korte tillægsformer: escribir > escrito, ver > visto, decir > dicho, descubrir > descubierto, hacer > hecho, volver > vuelto.
Ved førdatid – bøj haber i datid (había, habías, había, habíamos, habíais, habían) – og ellers samme fremgangsmåde.
9.
Datid - Præteritum/Imperfektum
De to datider:
Imperfektum = baggrundsbeskrivende, ikke tidsafgrænset.
Præteritum = handling, tidsafgrænset, med fokus på begyndelsestidspunktet.
10.
Verbalperifraser (herunder gerundium)
Brug dem! Men husk, at kun hjælpeverbet skal bøjes (tengo que trabajar, estoy trabajando).
11.
Menings- og ytringsverber + que
Verber, som udtrykker mening, holdning eller ytring (det, at man udtrykker sig om noget) efterfølges altid af 'que'
12.
Pronominer
Har du brugt de rigtige personlige pronominer?
-
Som subjekt/grundled: Yo, tú, él/ella/(ello)/usted, nosotros/-as, vosotros/-as, ellos/ellas/ustedes. Brug dem kun, hvis der er tvivl om hvem, der tales om.
-
Efter præposition: mi, tí – og resten af vejen = som subjektspronominerne.
OBS ifm. con: med mig = conmigo, med dig = contigo og med sig selv = consigo mismo.
Akkusativ/direkte objekts pronomen (genstandsled): me, te, lo/la, nos, os, los/las
Dativ/indirekte objekts pronomen (hensynsled): me, te, le, nos, os, les. OBS: le og les bliver til ”se” foran lo/la/los/las
Placering af pronominerne: Enten lige før det personbøjede verbum eller skrevet sammen med infinitv eller gerundium.
Eksempler:
-
Hun kysser ham: Lo besa
-
Hun står og kysser ham: Lo está besando ELLER está besándolo (bemærk i øvrigt accenten i besándolo – den kommer, fordi pronominet lo bliver klistret på!)
-
Ana giver ham pengene: Ana le da el dinero (a él)
-
Ana giver ham dem (= pengene): Ana se lo da (a él)
-
Han vil ikke give mig den (om bogen): No me lo quiere dar ELLER No quiere dármelo
Ved gerundium (-ando/-iendo) og infinitiv (-ar, -er, -ir) kan direkte og indirekte objektspronominer klistres bag på.
Se s. 61 i Tag tyren ved hornen: oversigt over pronominer + s. 113 om refleksive pronominer
13.
Bestemt person-objekt
"a" foran: Altid foran indirekte objekt og foran direkte objekt, hvis det er en eller flere bestemte personer. Fx Matan a su padre - ¿Conoces a María? (Dog ikke efter ”tener”).
14.
Kongruens
Kig din tekst igennem, og se om køn og tal passer ved artikler, substantiver og adjektiver + person og tal ved verber. fx las chicas son muy simpáticas. Las conozco bien.
15.
Nægtelser fx.:No, No…nunca, no…nada
No står altid umiddelbart foran det bøjede verbum.
Ved no…nunca/ no…nada: Enten skal nunca eller nada stå alene foran det bøjede verbum, eller også skal der stå no foran verbet og nunca/nada efter verbet:
Nunca he estado aquí/ no he estado aquí nunca (jeg har aldrig været her)
Nada tengo/no tengo nada (jeg har ikke noget/intet)
Se Tag tyren ved hornene side 49.
16.
Ordbogsopslag
Har du slået rigtigt op? Fx skal verber jo slås op under infinitiven. Hvis man skal sige "han taber", skal man ikke slå op under ”taber” fordi det jo er navneordet ”en taber". Det korrekte er at slå op under ”tabe”, som jo er infinitiven/at-formen. Altså vær opmærksom ordklassen!
Når du har slået et ord op i dansk spansk, så lav genopslag, dvs. slå det også op i spansk-dansk, så vil du helt sikkert opdage, hvis du har slået den forkerte ordklasse op.
Vær også grundig med ordbogen (se under ordforbindelser) især ved faste eller specielle udtryk.
17.
Accenter
Er der de accenter, der skal være. Alle spørgeord skal have en accent, der hvor trykket ligger. Så er der "ens ord" hvor det ene har accent, fx se=sig/man, sé=jeg ved.
Der er normalt accent, hvis trykket ikke følger trykreglerne: trykket ligger på næstsidste stavelse i ord, der ender på n eller s eller vokal. Trykket ligger på sidste stavelse, hvis ordet ender på en konsonant (bortset fra n og s).
Og alle spørgeord har en accent, der hvor trykket ligger, fx dónde, qué, - men kun når de bruges som spørgende – donde kan jo godt være konstaterende: der hvor jeg bor = donde vivo.
18.
Præpositioner
Præpositioner må aldrig stå til sidst i en sætning, fx Han har ikke nogen at gå til festen sammen med: No tiene a nadie con quien ir a la fiesta.
