SPANSK

PÅ FJERRITSLEV GYMNASIUM
Formål

Hvad skal jeg lære i SPANSK

Spansk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel kommunikativ kompetence. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger gensidigt hinanden og sikrer faglig dybde. Fagets centrale arbejdsområde er det spanske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og globale sammenhænge, dels som genvej til forståelse af andre sprog og kulturer. Fagets arbejdsområde er sprog, kultur, historie og samfundsforhold i bredeste forstand i de spansksprogede områder.

Faget spansk bidrager til, at eleverne udvikler deres evne til at kommunikere på spansk. Faget bibringer eleverne indsigt i og forståelse af væsentlige aspekter af de spansksprogede samfund og kulturer og øger deres kommunikative, interkulturelle og æstetiske bevidsthed.

 

Faget udvikler elevernes evne til at anvende fremmedsproget som indgang til at forstå og agere i en globaliseret og digitaliseret verden. Undervisningen i fagets forskellige discipliner udvikler elevernes sproglige og kulturelle viden samt demokratiske bevidsthed og bidrager dermed både til studie- og karrierekompetence og til elevernes almene dannelse. Gennem arbejdet med sproget opnår eleverne viden, kundskaber og færdigheder i relation til kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de spansksprogede områder.

Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:

  • et centralt alment ordforråd til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation

  • et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner

  • grundlæggende principper for sprogets anvendelse og opbygning, herunder morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik

  • moderne fiktive og ikke-fiktive tekster fra Spanien og andre spansksprogede områder

  • historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner

  • centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Spanien og andre spansksprogede områder

  • aktuelle forhold i Spanien og andre spansksprogede områder

  • fagets centrale hjælpemidler, herunder hensigtsmæssig anvendelse af digitale hjælpemidler.

Faglige mål og eksamen

Hvad skal jeg kunne til eksamen i SPANSK

 

I den daglige undervisning trænes de faglige mål, ligesom det er disse der er afgørende for dine karaktere.

 

Eleverne skal kunne:

  • forstå hovedpunkterne i et tydeligt talt spansk om almene og kendte emner formidlet gennem forskellige medier

  • læse og forstå ubearbejdede spansksprogede fiktive og ikke-fiktive tekster

  • deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende spansk, herunder beskrive oplevelser og begivenheder samt begrunde og forklare holdninger

  • præsentere og redegøre for kendte problemstillinger på et klart og nogenlunde flydende mundtligt spansk

  • udtrykke sig skriftligt på et ukompliceret og sammenhængende spansk

  • analysere og fortolke tekster inden for forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, interkulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhænge

  • perspektivere den erhvervede viden om samfunds- og kulturforhold i de spansksprogede områder til andre samfunds- og kulturforhold

  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag

  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder

  • benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde.

Den mundtlige prøve

Mundtlig prøve med eksaminationstid på ca. 30 minutter. Der gives 60 minutters forberedelsestid.


1) Præsentation på spansk af en ukendt, ubearbejdet spansksproget tekst af et omfang på ca. en normalside. Teksten skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende perspektiverende samtale.


2) Samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billede om almene emner.

Den skriftlige prøve

​Grundlaget for den skriftlige prøve er en todelt centralt stillet opgave. Prøvens varighed er fire timer. Under første delprøve må hjælpemidler ikke benyttes. Efter højst én time afleveres besvarelsen af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet.

Læs mere om den skriftlige prøve, samt de gode råd hertil nedenfor
Tjeklisten til skriftlige opgaver

Gennemgå nedenstående tjekliste hver gang du skriver i SPANSK

 
 
Læs din tekst igennem med fokus på ét af de nedenstående spørgsmål af gangen.
1. Formalia:

Har du opfyldt kravene til det ønskede antal ord? (STX ca. 250 ord. HHX ca. 200 ord)

Husk at accepterede afvigelser max må være på 10 % +/- hvilket svarer til at STX'ere skal skrive mellem 225 og 275 ord i delprøve 2 og HHX'ere skal skrive mellem 180 og 220 ord i delprøve 2).

Læs opgaveformuleringerne grundigt, og gør du det, du bliver bedt om?

Sørg for at du skriver du i den genre, du er bedt om? Sørg for at have de ting med, som er karakteristiske for genren.

  •  Tjek, at du har husket at bruge verberne fra boksen?

  • Tjek, at du har bøjet verberne i de 3 krævede tider?

  • Har du husket at markere verberne fra boksen med fed eller understregning i besvarelsen?

  • Har du husket at angive den valgte verbaltid i en fodnote eller en parentes efter verbet i din tekst? Fx han tenido (perfektum)

Der er mange gode gloser og udtryk i teksterne, som det er en god ide at bruge, men skriv ikke dele eller hele sætninger af fra originalteksterne. Skriver du noget direkte af fra teksten, skal du huske at sætte det i citationstegn, så man kan se at du citerer fra teksten. Ellers kan det opfattes som plagiat. Bemærk, at citater ikke tæller med i antallet af ord i din besvarelse!

2. Generelt:

Skriv hellere let, enkelt og flydende end meget avanceret, hvor det hele vælter. Brug det spansk du har til at fortælle det, du kan! Skriv så du selv forstår, hvad du skriver. Kog komplicerede sætninger ned til flere korte og enkle konstruktioner, som du er sikre på.

Hvis du er i tvivl om brugen af et særligt ord eller begreb, så overvej, om du kan finde alternative formuleringer (omskriv), eller se om du kan finde det i stikordslisten i Tag Tyren ved Hornene s. 287-293.

3. Skal verbet bøjes?

Enhver sætning kræver et bøjet verbum. Der er altid kun et bøjet verbum i en sætning. Tjek, at det er det rigtige verbum, der er bøjet? 

Hvis der er infinitiv på dansk, skal der være infinitiv på spansk.
Husk de faste udtryk på spansk, fx ir + a + infinitiv og tener que + infinitiv. Her er det (naturligvis) kun henholdsvis "ir" og "tener", der bøjes. Tjek om verberne er bøjet rigtigt i forhold til subjektet.
I nutid: § 164 i Tag tyren ved hornene.


Om entals- eller flertalsord. Husk at fx familia, policía, dinero, gente, población, clase osv. alle er entals-ord, - hvorfor at verbet så skal bøjes i 3. person ental. § 19 i Tag tyren ved hornene.
 

Bøjes nogle af verberne uregelmæssigt (herunder også difongering og vokalskifte)? Check for en sikkerheds skyld i Tag Tyren ved Hornene eller Verbix under den tid, du bøjer verbet i, om der skulle være uregelmæssigheder. Herom i Tag tyren ved hornene § 165 - 168.


4. Ser/estar/hay
  • Har du brugt ”ser” ved substantiver? - altså når nogen/noget ER "et substantiv, fx. (Pedro) es un chico.

  • Har du brugt ”ser” ved adjektiver, der betegner nogetvedvarende eller kendetegnende? - fx es simpático.

  • Har du brugt ”estar” ved adjektiver, som betegner noget forbigående eller en tilstand? - fx está cansada.

  • Har du brugt ”estar”, når "at være" kan erstattes af "at befinde sig/ligge/stå/sidde"? - fx está en Cuba

  • Har du brugt "hay" når du ville sige "der er" eller "er der" på dansk? - fx hay dos chicas en la foto.

Kig evt. i Tag tyren ved hornene § 273 – 285.


5. Gustar og andre dativstyrede verber:

Husk dativpronomen før verbet: me, te, le , nos, os , les (det er den/dem, der kan lide noget...)

”Gustar” står i singularis, hvis nogen kan lide noget i singularis. ”Gustar” står i pluralis, hvis nogen kan lide noget i pluralis. – fx  ”Le gusta el libro”. ”Le gustan los libros”.

Hvis den, der kan lide noget, nævnes, skal der "a" foran : A Pedro/a él le gusta el libro.

Andre dativ-verber er fx parecer (le parece = han/hun synes), importar (no le importa = han/hun er ligeglad), encantar (le encanta el vestido = hun/han er vild med kjolen).

doler [dift.] (le duele la cabeza = han/hun har ondt i hovedet).
Kig lige i § 88-90 i Tag Tyren ved Hornene.

6. Efter en bøjet form af deber, poder, querer, soler og saber

Efter en bøjet form af deber, poder, querer, soler og saber
bruges infinitiv af det efterfølgende verbum uden indleder (uden ”que”). F.eks. Juan quiere estudiar todo el día. 
Kig i Tag tyren ved hornene § 292 -  294.

7. Refleksive verber: f.eks. llamarse, lavarse

Husk at bøje pronominerne i person og tal: me, te, se, nos, os, se.
Placerer dem rigtigt = før det bøjede verbum eller bagpå infinitiv eller gerundium.

Eksempler:

Me voy a lavar = Voy a lavarme.

Me estoy lavando = Estoy lavándome (bemærk accenten i gerundium når pronominet er hæftet bagpå).
Se Tag tyren ved hornene § 112 – 115.

8. Førnutid/perfektum

F. eks.: he hablado, has hablado, ha hablado – Se i Spontant Spansk s. 13 (under haber), eller i Tag tyren ved hornene § 184 – 187.

Tener >< haber: Haber er kun hjælpeverbum ved førnutid og før datid. Det kan ikke bruges i andre sammenhænge om ”at have” – her bruges tener.


Uregelmæssige korte tillægsformer: escribir> escrito, ver> visto, decir> dicho, descubrir> descubierto, hacer> hecho, volver> vuelto.

Ved førdatid – bøj haber i datid (había, habías, había, habíamos, habíais, habían) – og ellers samme fremgangsmåde.


9. Datid - Præteritum/Imperfektum

De to datider:

Imperfektum = baggrundsbeskrivende, ikke tidsafgrænset.

Præteritum = handling, tidsafgrænset, med fokus på begyndelsestidspunktet.

10. Verbalperifraser (herunder gerundium)

Brug dem! Men husk, at kun hjælpeverbet skal bøjes (tengo que trabajar, estoy trabajando). 
 

11 Menings- og ytringsverber + que

Verber, som udtrykker mening, holdning eller ytring (det, at man udtrykker sig om noget) efterfølges altid af 'que'

Creo que...= jeg tror at...., opino que...= jeg mener at..., pienso que... = jeg synes/tænker at..., digo que...= jeg siger at...
 

12. Pronominer

Har du brugt de rigtige personlige pronominer?

  • Som subjekt/grundled: Yo, tú, él/ella/(ello)/usted, nosotros/-as, vosotros/-as, ellos/ellas/ustedes. Brug dem kun, hvis der er tvivl om hvem, der tales om.

  • Efter præposition: mi, tí – og resten af vejen = som subjektspronominerne.

 

OBS – ved con: med mig = conmigo, med dig = contigo og med sig selv = consigo mismo.

 

Akkusativ/som genstandsled: me, te, lo/la, nos, os, los/las

Dativ/som hensynsled: me, te, le, nos, os, les OBS: le og les bliver til ”se” foran lo/la/los/las

 

Placering af pronominerne: Enten før det personbøjede verbum eller skrevet sammen med infinitv eller gerundium.

Eksempler: 

  • Hun kysser ham: Lo besa

  • Hun står og kysser ham : Lo está besando ELLER Está besándolo (bemærk i øvrigt accenten i besándolo – den kommer, fordi pronominet lo bliver klistret på!)

  • Ana giver ham pengene : Ana le da el dinero (a él)

  • Ana giver ham dem (= pengene) : Ana se lo da (a él)

  • Han vil ikke give mig den (om bogen) : No me lo quiere dar ELLER No quiere dármelo

Ved gerundium (-ando/-iendo) og infinitiv (-ar, -er, -ir) kan direkte og indirekte objektspronominer klistres bag på.

Se s. 61 i Tag tyren ved hornen: oversigt over pronominer + s. 113 om refleksive pronominer

13. Bestemt person-objekt:

"a" foran: Hvis direkte eller indirekte objekt er en eller flere bestemte personer, skal der 'a' foran, fx Matan a su padre - ¿Conoces a María? (Dog ikke efter ”tener”).


14. Kongruens:

Kig din tekst igennem, og se om køn og tal passer ved artikler, substantiver og adjektiver + person og tal ved verber. fx las chicas son muy simpáticas. Las conozco bien. 


15. Nægtelser fx.:No, No…nunca, no…nada:


No står altid umiddelbart foran det bøjede verbum.

Ved no…nunca/ no…nada: Enten skal nunca eller nada stå alene foran det bøjede verbum, eller også skal der stå no foran verbet og nunca/nada efter verbet:

Nunca he estado aquí/ no he estado aquí nunca (jeg har aldrig været her)


Nada tengo/no tengo nada (jeg har ikke noget/intet)
Se Tag tyren ved hornene side 49.

16. Ordbogsopslag:


Har du slået rigtigt op? Fx skal verber jo slås op under infinitiven. Hvis man skal sige "han taber", skal man ikke slå op under ”taber” fordi det jo er navneordet ”en taber". Det korrekte er at slå op under ”tabe”, som jo er infinitiven/at-formen. Altså vær opmærksom ordklassen!

Når du har slået et ord op i dansk spansk, så lav genopslag, dvs. slå det også op i spansk-dansk, så vil du helt sikkert opdage, hvis du har slået den forkerte ordklasse op.


Vær også grundig med ordbogen (se under ordforbindelser) især ved faste eller specielle udtryk.


17. Accenter:


Er der de accenter, der skal være. Alle spørgeord skal have en accent, der hvor trykket ligger. Så er der "ens ord" hvor det ene har accent, fx se=sig/man, sé=jeg ved.

Der er normalt accent, hvis trykket ikke følger trykreglerne: trykket ligger på næstsidste stavelse i ord, der ender på n eller s eller vokal. Trykket ligger på sidste stavelse, hvis ordet ender på en konsonant (bortset fra n og s).

Og alle spørgeord har en accent, der hvor trykket ligger, fx dónde, qué, - men kun når de bruges som spørgende – donde kan jo godt være konstaterende: der hvor jeg bor = donde vivo.

18. Præpositioner:

Præpositioner må aldrig stå til sidst i en sætning, fx Han har ikke nogen at gå til festen sammen med: No tiene a nadie con quien ir a la fiesta

Gode råd til skriftlig eksamen

Print evt. denne side ud og medbring til eksamen

Den skriftlige eksamen i spansk varer 4 timer i alt. Der er to delprøver:

 

Delprøve 1 - varer 1 time, og det er ikke tilladt at bruge nogen hjælpemidler til denne prøve. Der udleveres en tekst på ½-1 normalside og 14 opgaver, som skal besvares på baggrund af den udleverede tekst. Opgaverne handler om læsefærdighed, tekstforståelse, grammatisk forståelse og ordforråd. Desuden skal du vise, at du kan formulere dig på spansk uden brug af hjælpemidler.

Delprøve 2 - varer 3 timer og her er følgende hjælpemidler tilladt: egne noter, grammatikbog, downloadet materiale samt netadgang til materialer og hjælpemidler, som har været brugt i undervisningen.

Besvarelsen af delprøve 2 tager udgangspunkt i den tekst, du fik udleveret og læste til delprøve 1. Derudover vil der være en ny tekst og andre ’tekster’ i form af billeder, lyd eller film. Du skal også vælge mindst én af disse øvrige ’tekster’ til delprøve 2, men bemærk at det godt kan være et foto. Du kan altså nøjes med at læse én tekst, nemlig den fra delprøve 1, og så inddrage foto/billedmateriale/film/lyd som den anden ’tekst’.

I delprøve 2 skal du skrive en besvarelse på 250 ord. Besvarelse skal skrives i én af følgende genrer:

  • artikel (ikke til El País men fx til et skoleblad)

  • læserbrev/blog

  • dagbog/personlig blog

  • brev/e-mail

 

Hvilken genre, du skal skrive i, vil fremgå af opgaveformuleringen.

I opgaveformuleringen er der desuden en boks med nogle forskellige verber, som du skal bruge i din besvarelse. Opgaveformuleringen vil blandt andet omfatte følgende instruks:

 

”Du skal bruge mindst 5 af nedenstående verber. Verberne står i infinitiv nedenfor. I din tekst skal du bøje verberne, så følgende verbalformer indgår naturligt i teksten. Du skal markere de fem anvendte verber med enten fed eller understregning samt markere den anvendte verbaltid i parentes eller fodnote."

Hvordan skriver man en artikel?

Du skal skrive en artikel, som på baggrund af et kildemateriale behandler et emne, skal informere en modtagergruppe. Artiklen skrives i en personlig stil. En artikel kan skrives til forskellige målgrupper og i forskellige sammenhænge. Derfor skal du være bevidst om afsender- og modtagerforhold, jf. Det retoriske pentagram

Vær opmærksom på følgende: Tjek opgaveformulering

  • Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om

  • Gør dig klart, hvilken avis artiklen skal trykkes i – dvs. tænk på modtageren og afsenderen, samt hvilket sprog man kan forvente

  • Vær opmærksom på, hvor lang artiklen må være (antal tegn)

 

Rubrik = En passende overskrift, der fænger

Manchet = Et ultrakort resumé af teksten: hvem, hvad, hvor, hvornår

Byline = Dato og forfatter (dvs. dit navn)

 

Brødtekst der består af:

  • En tekst som uddyber, præciserer og sammenfatter budskabet

  • Inddrager oplysninger fra baggrundsmaterialet

  • Strukturerer indholdet logisk og passende

  • Besvarer formuleringen fyldestgørende – vær opmærksom på opgaveformuleringen

  • En diskussion, hvor du overvejer emnet mere bredt ved at holde kildernes synspunkter op mod hinanden.

 

I brødteksten kan indgå fx citater, illustrationer, grafer etc. med tilhørende forklaringer. Egne kilder fra fx internettet skal mærkes med en kildehenvisning som fodnote.

 

Konklusion = Artiklen afsluttes med en sammenfatning af synspunkter

Tænk over layout, det må meget gerne ligne en artikel

Hvordan skriver man et brev? (formelt/uformelt)

Et brev kan både være formelt og uformelt. Vær opmærksom på genren, da ord, vendinger og hilsener varierer derefter. Du skal være opmærksom på, hvem afsender og modtager for brevet er. Tjek opgaveformuleringen

 

Brevhoved, med dato og en passende velkomsthilsen – vær opmærksom på, hvem modtager er.

Indledning - Skriv, hvorfor du henvender dig / eller skriv, hvis du henviser til tidligere breve

 

Hovedafsnit

  • Inddrag oplysninger fra baggrundsmaterialet

  • Opdel din tekst i klare logiske og passende afsnit

  • Sørg for, at du besvarer/stiller de spørgsmål, som opgaveformuleringen kræver

 

Afslutning

Afslut på en passende måde fx

  • En sætning, der peger frem mod yderligere kommunikation

  • Markere, at du vil afslutte

  • Udtrykke, hvis du vil bede om svar

  • Udtrykke held og lykke

  • Hilsner til og fra andre

  • Afskedshilsen

  • Efterskrift

  • PS

 

Hvordan skriver man et læserbrev?

Læserbreve skrives ikke af journalister, men af avisens læsere. De kan handle om alt: fra vigtige samfundsproblemer til personlige irritationer. Nogle læserbreve er både oplysende og fulde af gode argumenter, andre blot udtryk for helt personlige følelser.

Sørg for at følge opgaveformuleringens krav. Et læserbrev vil også kunne publiceres på en blog

 

Vær opmærksom på følgende: Tjek opgaveformulering

  • Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om

  • Gør dig klart, hvilken avis læserbrevet skal trykkes i – dvs. tænk på modtageren og hvilket sprog man kan forvente

  • Vær opmærksom på, hvor langt læserbrevet må være (antal tegn)

 

Opbygning:

  • Lav en overskrift som fænger og samtidig opsummerer læserbrevets budskab

  • Lav først en opsummering af sagen og dit budskab, evt. en personlig vinkling (tænk her på såvel afsender som modtager)

  • Argumenter og analyser for din sag (her skal man behandle det generelle)

  • Slut evt. af med at genoptage dit budskab på en anden måde end i begyndelsen

Sprog:

  • Brug forstærkende adverbier, fx først, dernæst, endelig

  • Lav eksemplificering

  • Lav henvisninger til andre kilder fx fra nettet (avisartikler, nyhedsudsendelser etc.)

  • Lav modsætninger og kontraster

  • Forklar (årsag/begrundelse) (følge/konsekvens)

  • Sørg for at opsummere, sammenfatte og konkludere til sidst.

  • Sørg for at afspejle avisens sprog (ordvalg + tone)

 

Læserbrevet bør indeholde:

  • En rubrik

  • En byline 

  • En brødtekst, opsummering af sagen + diskussion

  • En konklusion

 

Hvordan skriver man et dagbogsindlæg?

En dagbog er en bog til at skrive uformelle kronologiske, daterede indlæg. En dagbog er for det meste privat, hvor man skriver til sig selv om sin hverdag, sine tanker, holdninger og ønsker.

Du skal have dato og indledning - fx kære dagbog - og en afslutning. Afslutningen angiver grunden til at stoppe skriveriet og vil være af personlig karakter, som fx at du skal i seng eller at du skal i gang med at lave lektier.

Men en dagbog kan også bruges mere offentlig i form af en webblog, og vil i den forbindelse lægge sig op ad beskrivelsen under overskriften Hvordan skriver man et personligt blogindlæg. 

 

Vær opmærksom på følgende: Tjek opgaveformulering

  • Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om

  • Gør dig klart, hvem afsenderen er, og hvilket sprog man kan forvente

  • Vær opmærksom på, hvor lang indlægget må være (antal tegn)

 

Du skal forestille dig, at du skriver til dig selv i en reflekterende tone

  • Skriv i et let læseligt sprog – et sprog, der passer til indholdet

  • Sørg for at lave mange afsnit – så det ikke bliver for tungt at læse

  • Lav en indledning som fænger – den skal være interessant, men ikke love mere end den kan holde

  • Stram din tekst op, så det ikke bliver til gentagelser. Dine refleksioner skal gerne munde ud i en form for erkendelse for personen, som skriver bagbogen.

  • Lav originale tekster, der afspejler afsenderen. Brug gerne stilistiske figurer som fx retoriske spørgsmål, sammenligninger og metaforer.

  • Sørg for at læseren kan fornemme personen, der skriver (i denne genre er det en opdigtet person)

 

Sprogbrug i et dagbogsindlæg

  • adjektiver

  • menings- og ytringsverber

  • bruge af mange verbaltider (datid, førnutid, nutid, fremtid, konditionalis)

  • billedsprog og retoriske greb

 

HUSK: Du skal i dagbogsindlægget ikke skrive om dig selv, men være den person, som opgaveformuleringen fremsætter, at du skal være.

 Summa summarum: Et dagbogsindlæg er et spejlbillede af afsenderen (jf. Opgaveformuleringen)

 

Hvordan skriver man et interview?

Der er tre parter i et interview:  jf. opgaveformuleringen

  • Den der interviewer

  • Den der interviewes

  • Den der skal læse interviewet

 

Sprog, ordvalg og vinkling

  • Hvilken vinkel skal interviewet have. Tjek her opgaveformuleringen. Ordvalget skal være dækkende i forhold til emnet.

  • Hvem er målgruppen for interviewet

  • Intervieweren skal benytte sig af den stil, som den interviewede bruger

  • Brug af interrogative pronomener (spørgeord)

  • Vær bevidst om forskellen på åbne og lukkede spørgsmål

  • Få evt. den interviewede til at forklare en problemstilling

  • Intervieweren skal aldrig komme med gode råd og forslag – kun udspørge med uddybende spørgsmål

  • Husk at være høflig, brug høflighedsfraser og vær opmærksom på, om man skal tiltale personen med du eller De

 

Opbygning:

  • Lav en overskrift der fænger

  • Lav en manchet, der kort præsenterer interviewet

  • Indsæt et billede af den interviewede

  • Skriv, hvem der interviewer

  • Brødteksten - interviewet

Typer af interview – Læs opgaveformuleringen

 

Erfaringsinterview:

Er for eksempel et øjenvidnes fortælling om, hvad han eller hun så, hørte, tænkte og følte.

 

Ekspertinterview:

Skal præsentere eller underbygge de påstande, som journalisten præsenterer i sin fortælling

 

Partsinterview:

Er det kritiske interview, fordi journalisten typisk forholder sig kritisk til interviewpersonens argumentation ved at bede interviewpersonen om at forholde sig til journalistens researchmateriale og udtalelser fra øvrige interviewpersoner.

 

Portræt- og stemningsinterview:

Skal give indblik i en persons liv. Formålet er at underholde læseren.

 

Meningsinterview:

Skal dække flere forskellige personers holdninger for at skabe et bredt billede af begivenheden.

 

Hvordan skriver man et personligt blogindlæg?

En blog er en åben webbaseret dagbog, hvor der er mulighed for at afsenderen kan dele sin viden og læseren kan kommentere det (besvare blogindlæg)

 

Vær opmærksom på følgende: Tjek opgaveformulering

  • Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om

  • Gør dig klart, hvem modtageren er og hvilket sprog man kan forvente

  • Vær opmærksom på, hvor lang bloggen må være (antal tegn)

 

Du skal forestille dig, at du skriver til en god ven, som er i den målgruppe, som du skriver til. Skriv i et let læseligt sprog – et sprog der passer til indholdet. Sørg for at lave mange afsnit – så det ikke bliver for tungt at læse. Lav en overskrift som fænger – den skal være interessant, men ikke love mere end den kan holde. Stram din tekst op. Lav originale tekster, der afspejler afsenderen

 

Sørg for at læseren kan fornemme personen, der skriver:

  • Vedlæg evt. et billede (i denne genre er det en opdigtet person)

  • Lav evt. en side der hedder: ”Siden om mig”

  • Find evt. link, som du mener vil give læseren et helhedsbillede af dig(de skal selvfølgelig være på det sprog, som du skriver på)

  • Indsæt billeder der understøtter teksten (husk kilder)

 

Sprogbrug:

  • adjektiver

  • menings- og ytringsverber

  • bruge af mange verbaltider (datid, førnutid, nutid, fremtid, konditionalis)

 

HUSK: Du skal i blogindlægget ikke skrive om dig selv, men være den person, som opgaveformuleringen fremsætter, at du skal være.

Summa summarum: En blog er et spejlbillede af afsenderen (jf. Opgaveformuleringen)

 

Hvordan skriver man en e-mail?

En e-mail kan være formel eller uformel afhængig af modtagerforhold og kontekst

 

Vær opmærksom på følgende: Tjek opgaveformulering

  • Gør dig klart, hvad sagen drejer sig om

  • Gør dig klart, hvem modtageren er og hvilket sprog man kan forvente

  • Vær opmærksom på, hvor langt brevet må være (antal tegn)

 

En e-mail har normalt følgende opbygning

  • Hoved: Emnelinje – modtager- afsender - dato

  • Starthilsen

  • Hovedafsnit/brødtekst

  • Afslutning

 

Hoved - Emnelinje:

  • Lav en kort, enkel og præcis emnelinje, som samtidig formår at samle budskabet i din mail

  • Modtager - Tjek opgaveformuleringen

  • Afsender - Tjek opgaveformuleringen

 

Starthilsen

  • Lav en passende velkomsthilsen – vær opmærksom på, hvem modtager er

  • Skriv, hvorfor du henvender dig / eller skriv, hvis du henviser til tidligere mails

 

Hovedafsnit

  • Inddrag oplysninger fra baggrundsmaterialet

  • Opdel din tekst i klare logiske og passende afsnit

  • Sørg for, at du besvarer/stiller de spørgsmål, som opgaveformuleringen kræver

Afslutning

  • Afslut på en passende måde fx

  • Markere, at du vil afslutte

  • Udtrykke, hvis du vil bede om svar

  • Udtrykke held og lykke

  • Hilsner til og fra andre

  • Afskedshilsen

 

Kontakt "Fagpaletten":

pab@fjerritslev-gym.dk

Fjerritslev Gymnasium - 2019

www.fjerritslev-gym.dk

  • Instagram - sorte cirkel
  • facebook-square

Fjerritslev Gymnasium

på Instagram

Fjerritslev Gymnasium

på Facebook