_HISTORIE_
_PÅ FJERRITSLEV GYMNASIUM_
Hvorfor skal jeg have historie?
Historiefaget i gymnasiet bygger videre på din historiske viden fra folkeskolen og gør dig i stand til at tage kritisk stilling til fortidsfortolkninger og brug og misbrug af historien.
Det helt centrale i faget er at kunne fortolke fortiden, for at kunne forstå nutiden, og have en forventning om fremtiden. Vi analyserer kilder så du selvstændigt og kritisk kan danne dig et billede af fortiden og spore forbindelser til vores nutid. Således beskæftiger faget sig både med historien og brugen af denne i nutidig og fremtidig sammenhæng.
Historiefaget er kort sagt et fag, der giver dig solide kompetencer i analytisk og kritisk tænkning, og du vil opnå en almen viden, der er relevant i andre fag og i helhedsforståelsen for intellektuel opståen og fortidige referencer.
Hvordan er eksamen i Historie?
I 3g afsluttes Historie på STX, og der er chance for at skulle til en mundtlig prøve. Denne prøve varer 30 minutter, og der gives 90 minutters forberedelsestid.
Eleven trækker et ukendt materialesæt med et omfang på 3 – 5 normalsider, med forskelligartede materialer (tekst, billeder osv.). Alle materialesæt har relation til de i undervisningen gennemførte forløb. Temaet er klart angivet på materialesættet og er identisk med forløbets titel i undervisningsbeskrivelsen. Materialesættene kan gå igen maksimalt 3 gange på hvert hold.
Eksempel på et materialesæt
Et materialesæt med titlen ”Nazismens totalitære samfund”, kunne indeholde:
-
et uddrag fra nazists erindringer fra 1960
-
to nazistiske propagandaplakater
-
et filmklip fra en propagandafilm
-
en historikers vurdering af, hvorfor Hitler fik succes. med at tage magten i Tyskland
Du skal bruge forberedelsestiden på at læse og forstå de udleverede materialer, samt opstille og besvare to til tre relevante problemstillinger på baggrund af materialet sættet. Efter de 90 minutters forberedelsestid starter eksaminationen med at du de første 7-10 minutter af eksaminationen fremlægger dine problemstillinger og svarene herpå – husk at inddrage de udleverede materialer - og forbind det med din øvrige viden fra undervisningen. Derefter har du ca. 15 minutters dialog med eksaminator og censor, inden du forlader lokalet, for at komme ind igen og få din karakter.
Hvad skal jeg have styr på inden eksamen?
Lad vær med at læse alt materiale fra undervisningen og lektierne igennem – det er ikke den mest hensigtsmæssige måde at forberede sig på. Gør i stedet følgende.
-
Find undervisningsbeskrivelsen for historieundervisningen i din klasse. Få et overblik over de forløb, som du har haft – og som du derfor har mulighed for at trække et materialesæt til ved eksamen.
-
Saml dine noter fra forløbene og find alle udleverede materialer fx. kilder, billeder, PowerPoints mv. Hvis der mangler noget, skal du skrive til din underviser.
-
Skriv hvert enkelt forløbs tidsmæssige og geografiske afgrænsning, samt de vigtigste begivenheder og personer ned – brug evt nedenstående dokument.
-
Forsøg at lave nogle problemstillinger eller spørgsmål til forløbet, og besvar dem. Det er ikke sikkert at dette kan bruges direkte til eksamen, men det er god måde at repetere og arbejde med stoffet på.
Hvad gør jeg når jeg har trukket materialesættet?
Når du har hilst pænt på eksaminator og censor, og du har trukket materialesættet skal du gøre følgende, i de 90 minutters forberedelsestid.
-
Find materialerne fra forløbet der svarer til temaet på materialesættet frem. Lad dine øvrige materialer til de andre temaer blive i tasken. Materialerne skal ikke genbruges, så du må gerne skrive på dem.
-
Læs alle materialerne grundigt igennem, og skriv notater undervejs
-
Få et overblik over alle materialerne og overvej – hvilke spørgsmål materialerne ville kunne besvare. Til eksemplet på et materialesæt ovenfor kunne et godt spørgsmål måske være, ”Hvordan udnyttede nazisterne propaganda til at overbevise den tyske befolkning om deres politik?”.
-
Formuler 2-3 spørgsmål, som du besvarer ved hjælp af materialesættet. Husk at hæve dig op på de høje taksonomiske niveauer, find evt. inspiration i boksen til højre. Husk det funktionelle kildebegreb – der findes ingen dårlige kilder.
Eksempler på spørgsmål
Redegørende spørgsmål
Afklaring af faktuel viden, med udgangspunkt i sekundærlitteratur (lærebøger). Eksempler:
-
Hvad er feudalisme?
-
Hvordan forløb industrialisering i England?
Analyserende spørgsmål
Forsøg på at forstå primærlitteratur, typisk de udleverede kilder - lav en historisk analyse
Eksempler:
-
Hvilken holdning til raceadskilles kommer til udtryk i kilderne fra de amerikanske sydstater i 1960’erne?
-
Hvilket syn på Holocaust kommer til udtryk i David Irvings (holocaustbenægter) bog?
Vurderende/diskuterende spørgsmål
Selvstændig og argumenteret vurdering, på baggrund af redegørelse og analyse. Eksempler:
-
Hvilke konsekvenser fik reformationen i Danmark?
-
Hvilke forskelle er der på kvindernes forhold på arbejdsmarkedet i 1870’erne og i dag?
-
Hvilke årsager var der til den franske revolution?
Hvad gør jeg når jeg skal præsentere til eksamen?
Kom ind til eksamen og præsenter censor og eksaminator for en disposition for din 7 – 10 minutter lange fremlæggelse af spørgsmålene og svarene herpå. Inviter gerne til efterfølgende samtaleemner.
Præsenter herefter et spørgsmål, og besvar det grundigt vha. de udleverede materialesæt og evt. materialer fra undervisningen og din historiske viden. Læs gerne korte passager direkte op fra kilderne.
Husk den faglige argumentation, og hav belæg for de påstande du fremsætter fx vha. af direkte citater.
Eksaminator og censor vil vurdere din præstation på baggrund af de faglige mål, som ses i forsimplet form nedenfor.
Du bedømmes ud fra de faglige mål, der er gengivet forsimplet nedenfor.
Kronologi: Evnen til at kunne sætte forskellige perioder og begivenheder i relation til hinanden
Formulere problemstillinger: Evnen til at kunne stille relevante historiske spørgsmål ud fra kilder.
Vurdere materialer: Evnen til at forholde sig til styrker og svagheder ved forskellige materialer
Analysere materialer: Evnen til at udlede de vigtigste pointer i en tekst, og løfte argumentationen
Formidle: Evnen til at præsentere og besvare historiske problemstillinger og sætte dem ind i en sammenhæng.
Hvordan analyserer jeg materialer i historie?
Et vigtigt udgangspunkt er at der ikke findes en facitliste på, hvordan den helt rigtige kildekritiske analyse skal foretages. Det der der præsenteres her et forsøg på at samle det bedste fra mange forskellige gode materialer om kildekritik.
Det helt centrale er at holde for øje hvilket spørgsmål der skal besvares vha. kilden. Det funktionelle kildebegreb bygger på at kildens svar er betinget af de spørgsmål, der stilles til den – derfor findes der ikke dårlige kilder. Formålet med kildekritik er at kunne argumentere for at den udvalgte kilde, kan sige noget om den fortid man ønsker at beskrive.
Eksempel på anvendelse af kilder til forskellige spørgsmål:
De tyske avisers skildring af årsagerne til 2. verdenskrig, kan umiddelbart ikke bruges til at svare på hvad årsagerne til krigen var. De er derimod fordelagtige til at give et billede af hvordan den tyske befolkning blev informeret om begivenhederne.
Rækkefølgen i en tekstanalyse i historie behøver ikke altid være den samme. Forskellige kilder vil lægge op til forskelligt fokus i analysen. Det er vigtigt at der kun fokuseres på relevante forhold, og at analysen præsenteres sammenhængende - altså undgå punktform.
Et ufravigeligt forhold er dog altid kildens oprindelige afsender. Alle ytringer er subjektive - derfor er afsenderes intention med kilden helt centralt at klarlægge. Husk at afsenderen altid har et motiv for at have udarbejdet kilden. Formålet er tit en eller flere af følgende: information, penge, anerkendelse og magt. Benyt altid hele afsenderens navn, eller kun efternavn.
I alle analyser af historiske tekster skal der benyttes passager fra teksten, der præsenteres som citater. Dette gøres ved at markere det tydeligt i den skriftlige del, eller ved at præsentere og læse citatet ordret op i den mundtlige del. Hav ikke for mange citater med. Udvælg de vigtigste passager, som direkte kan benyttes til at besvare spørgsmålet der skal besvares.
Eksempel på brug af et citat, i argumentationen:
Følgende citat sammenfatter Ernest Renans holdning til den franske stats fremfærd i Afrika.
”Der er intet chokerende i en højerestående races erobring af en laverestående races land med henblik på at herske over den. (…) lige så forkastelige som erobringer mellem jævnbyrdige racer er, lige så naturligt er det, at højerestående racer giver laverestående og dekadente racer nyt liv”
Synspunktet er typisk for den imperialistiske og darwinistiske tankegang der var fremherskende i Europa i slutningen af 1800-tallet.