Historie

på Fjerritslev Gymnasium

Historiefaget i gymnasiet bygger videre på din historiske viden fra folkeskolen og gør dig i stand til at tage kritisk stilling til fortidsfortolkninger og brug og misbrug af historien.

Det helt centrale i faget er at kunne fortolke fortiden, for at kunne forstå nutiden, og have en forventning om fremtiden. Se figuren til højre. Vi analyserer kilder så du selvstændigt og kritisk kan danne dig et billede af fortiden og spore forbindelser til vores nutid. Således beskæftiger faget sig både med historien og brugen af denne i nutidig og fremtidig sammenhæng.

Historiefaget er kort sagt et fag, der giver dig solide kompetencer i analytisk og kritisk tænkning, og du vil opnå en almen viden, der er relevant i andre fag og i helhedsforståelsen for intellektuel opståen og fortidige referencer.

Figur 2: Det helt centrale i historie er fortidstolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Ovenfor eksemplificeret med parforhold.

Hvad kan den kilde bruges til? Kilde: "Fra fortid til historie" (Hassing og Vollmond, 2017)

Figur 1: Vladimir Putin i gang med at skrive om Ruslands historie under hans ledelse.

Hvad kan den kilde bruges til? Illustration: Rasmus Høyer

Hvordan er eksamen i historie?
 

I 3g afsluttes faget i historie på STX, og det er mulighed at komme op til en mundtlig prøve. Denne prøve varer 30 minutter, og der gives 90 minutters forberedelsestid.

Eleven trække et ukendt materialesæt med et omfang på 3 – 5 normalsider, med forskelligartede materialer (tekst, billeder osv.). Materialesættene har relation til de i undervisningen gennemførte forløb. Temaet er klart angivet på materialesættet og er identisk med forløbets titel i undervisningsbeskrivelsen. Materialesættene kan gå igen max 3 gange på hvert hold.

 

Du skal bruge forberedelsestiden på at læse og forstå de udleverede materialer, samt opstille og besvare to til tre relevante problemstillinger på baggrund af materialet sættet. Efter de 90 minutters forberedelsestid starter eksaminationen med at du de første 7-10 minutter af eksaminationen fremlægger dine problemstillinger og svarene herpå – husk at inddrage de udleverede materialer - og forbind det med din øvrige viden fra undervisningen. Derefter har du ca. 15 minutter dialog med eksaminator og censor, inden du forlader lokalet, for at komme ind igen og få din karakter.

Hvad skal jeg have styr på inden eksamen?

Lad vær med at læse alt materiale fra undervisningen og lektierne igennem – det er ikke den mest hensigtsmæssige måde at forberede sig på. Gør i stedet følgende.

  • Find undervisningsbeskrivelsen for historieundervisningen i din klasse. Få et overblik over de forløb, som du har haft – og som du derfor har mulighed for at trække et materialesæt til ved eksamen.

  • Saml dine noter fra forløbene og find alle udleverede materialer, kilder, billeder PowerPoints mv. Hvis der mangler noget, skal du skrive til din underviser.

  • Skriv hvert enkelt forløbs tidsmæssige og geografiske afgrænsning, samt de vigtigste begivenheder og personer ned – se boksen til højre.

  • Forsøg at lave nogle problemstillinger eller spørgsmål til forløbet, og besvar dem. Det er ikke sikkert at dette kan bruges direkte til eksamen, men det er god måde at repetere og arbejde med stoffet på.

Hvad gør jeg når jeg har trukket materialesættet?

Når du har hilst pænt på eksaminator og censor, og du har trukket materialesættet skal du gøre følgende, i de 90 minutters forberedelsestid.

  1. Find materialerne fra forløbet der svarer til temaet på materialesættet frem. Lad dine øvrige materialer til de andre temaer blive i tasken. Materialerne skal ikke genbruges, så du må gerne skrive på dem.

  2. Læs alle materialerne grundigt igennem, og skriv notater undervejs

  3. Få et overblik over alle materialerne og overvej – hvilke spørgsmål materialerne ville kunne besvare. Til eksemplet på et materialesæt til højre kunne et godt spørgsmål måske være, ”Hvordan udnyttede nazisterne propaganda til at overbevise den tyske befolkning om deres politik?”.

  4. Formuler 2-3 spørgsmål, som du besvarer ved hjælp af materialesættet. Husk at hæve dig op på de høje taksonomiske niveauer, find evt. inspiration i boksen til højre. Husk det funktionelle kildebegreb – der findes ingen dårlige kilder.

 

Hvad gør jeg når jeg skal præsentere til eksamen?

Kom ind til eksamen og præsenter censor og eksaminator for en disposition for din 7 – 10 minutter lange fremlæggelse af spørgsmålene og svarene herpå. Inviter gerne til efterfølgende samtaleemner.

 

Præsenter herefter et spørgsmål, og besvar det grundigt vha. de udleverede materialesæt og evt. materialer fra undervisningen og din historiske viden. Læs gerne korte passager direkte op fra kilderne.

Husk den faglige argumentation, og hav belæg for de påstande du fremsætter fx vha. af direkte citater.

Eksaminator og censor vil vurdere din præstation på baggrund af de faglige mål, som ses i forsimplet form nedenfor.til højre. Forsøg at imødekomme de 5 krav i din præsentation.

Held og lykke til eksamen!

Eksempel på et materialesæt

Et materialesæt med titlen ”Nazismens totalitære samfund”, kunne indeholde:

  1. et uddrag fra nazists erindringer fra 1960

  2. to nazistiske propagandaplakater

  3. et filmklip fra en propagandafilm

  4. en historikers vurdering af, hvorfor Hitler fik succes. med at tage magten i Tyskland

Figur 3: Eksempel på et materialesæt til eksamen i Historie A.

En god måde at forberede sig på

Lav et dokument til hvert forløb, der kan trækkes til eksamen, hvor du nedskriver følgende:

  • Periodisering (hvornår starter og slutter perioden) og begrundelsen herfor.

  • Dominerende tendenser (fx styreformer, kultur og menneskesyn)

  • Centrale begreber, og en forklaring herpå (fx feudalisme - et hierarkisk samfundssystem)

  • Centrale personer og deres betydning (fx Winston Chruchill - Storbritanniens præmierminister under 2. verdenskrig)

  • Centrale begivenheder (fx D-day i Normandiet)

  • Centrale kilder/materialer fra forløbet

Figur 4: Et forslag til hvordan man kunne forberede sig til eksamen i Historie A. Download skema ved at trykke på knappen.

Eksempler på spørgsmål

Redegørende spørgsmål

Afklaring af faktuel viden, med udgangspunkt i sekundærlitteratur (lærebøger). Eksempler:

  • Hvad er feudalisme?

  • Hvordan forløb industrialisering i England?

Analyserende spørgsmål

Forsøg på at forstå primærlitteratur, typisk de udleverede kilder - lav en historisk analyse

Eksempler:

  • Hvilken holdning til raceadskilles kommer til udtryk i kilderne fra de amerikanske sydstater i 1960’erne?

  • Hvilket syn på Holocaust kommer til udtryk i David Irvings (holocaustbenægter) bog?

 

Vurderende/diskuterende spørgsmål

Selvstændig og argumenteret vurdering, på baggrund af redegørelse og analyse. Eksempler:

  • Hvilke konsekvenser fik reformationen i Danmark?

  • Hvilke forskelle er der på kvindernes forhold på arbejdsmarkedet i 1870’erne og i dag?

  • Hvilke årsager var der til den franske revolution?

Figur 5: Eksempler på spørgsmål man kunne stille sig selv og besvare ud fra materialesættet til eksamen.

Du bedømmes ud fra de faglige mål, der er gengivet forsimplet nedenfor.

Kronologi: Evnen til at kunne sætte forskellige perioder og begivenheder i relation til hinanden

 

Formulere problemstillinger: Evnen til at kunne stille relevante historiske spørgsmål ud fra kilder.

 

Vurdere materialer: Evnen til at forholde sig til styrker og svagheder ved forskellige materialer

 

Analysere materialer: Evnen til at udlede de vigtigste pointer i en tekst, og løfte argumentationen

 

Formidle: Evnen til at præsentere og besvare historiske problemstillinger og sætte dem ind i en sammenhæng.

Figur 6: De faglige mål i historie, er afgørende for din karakter.

Hvad skal jeg lære i historie?
 

I bekendtgørelsen for Historie A på STX er der angivet et kernestof, som skal sikre faglig fordybelse. Der skal være en spredning i tid og geografi og således skal mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500, mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500, mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900, og mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900. I forhold til geografi skal mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie, og mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

I historieundervisningen på Fjerritslev Gymnasium har vi typisk følgende forløb (forløb med en nummer udfor kan trækkes til eksamen):

1g:

1. Dansk og europæisk middelalder

2. Renæssance og reformation

Dansk- historie opgaven (DHO)

 

2g:

3. Ekspansion og imperialisme

4. Oplysningstid og revolution

5. Nationalisme og industrialisering

6. Ideologiernes kamp

 

3g:

7. Studieturs forløb

8. Velfærd og globalisering

9. Antikkens verden

10. Kina – riget i midten

Kronologi og opsamling

Figur 7: Historie er formidling af fortiden. I undervisningen bevæger vi os på forskellige niveauer. Kilde: "Fra fortid til historie" (Hassing og Vollmond, 2017)

Hvad er en kilde?
 

Kilder er de konkrete spor, som der er efterladt fra fortiden. Dette er fundamentet for al det faglige arbejde i historie. Kilderne er det eneste forbindelsesled mellem os og den fortidige virkelighed. Mange kilder er skriftlige, men også redskaber, billeder, bygninger og monumenter osv. er kilder til fortiden. Kilder er således alt hvad fortidens mennesker har fremstillet og brugt.

I historie er ambitionen er forklare fortiden, og dette gøres ved hjælp af kilderne. Hertil skal vi bruge metoden kildekritik til at behandle kilderne, og finde ud af om de kan bruges til at forklare fortiden. Hele denne proces er påvirket af historikerens tilgang til arbejdet, som afgørende for hvilke spørgsmål der stilles og hvilke kilder der vælges eller ikke vælges.

Figur 8: Arbejdsprocessen i historiefaget. Ambitionen er altid at forklare fortiden, og dette gøres ved hjælp af kilder. Kilde: "Fra fortid til historie" (Hassing og Vollmond, 2017)

Hvordan analyserer jeg en tekst i historie?

Et vigtigt udgangspunkt er at der ikke findes en facitliste på, hvordan den helt rigtige kildekritiske analyse skal foretages. Det der der præsenteres her et forsøg på at samle det bedste fra mange forskellige gode materialer om kildekritik.

 

Det helt centrale er at holde for øje hvilket spørgsmål der skal besvares vha. kilden. Det funktionelle kildebegreb bygger på at kildens svar er betinget af de spørgsmål, der stilles til den – derfor findes der ikke dårlige kilde. Formålet med kildekritik er at kunne argumentere for at den udvalgte kilde, kan sige noget om den fortid man ønsker at beskrive. Se eksemplet til højre.

 

Rækkefølgen i en tekstanalyse i historie behøver ikke altid være den samme. Forskellige kilder vil lægge op til forskelligt fokus i analysen. Det er vigtigt at der kun fokuseres på relevante forhold, og at analysen præsenteres sammenhængende - altså undgå punktform.

 

Et ufravigeligt punkt er dog altid kildens oprindelige afsender. Alle ytringer er subjektive - derfor er afsenderes intension med kilden er helt centralt at klarlægge. Husk at afsenderen altid har et motiv for at have udarbejdet kilden. Formålet er tit en eller flere af følgende: informere, penge, anerkendelse og magt. Benyt altid hele afsenderens navn, eller kun efternavn.

I alle analyser af historiske tekster skal der benyttes passager fra teksten, der præsenteres som citater. Dette gøres ved at markere det tydeligt i den skriftlige del, eller ved at præsentere og læse citatet ordret op i den mundtlige del. Hav ikke for mange citater med. Udvælg de vigtigste passager, som direkte kan benyttes til at besvare spørgsmålet der skal besvares.

Eksempel på anvendelse af kilder til forskellige spørgsmål:

De tyske avisers skildring af årsagerne til 2. verdenskrig, kan umiddelbart ikke bruges til at svare på hvad årsagerne til krigen var. De er derimod fordelagtige til at give et billede af hvordan den tyske befolkning blev informeret om begivenhederne.   

Eksempel på brug af et citat, i argumentationen:

 

Følgende citat sammenfatter Ernest Renans holdning til den franske stats fremfærd i Afrika.

”Der er intet chokerende i en højerestående races erobring af en laverestående races land med henblik på at herske over den. (…) lige så forkastelige som erobringer mellem jævnbyrdige racer er, lige så naturligt er det, at højerestående racer giver laverestående og dekadente racer nyt liv”

Synspunktet er typisk for den imperialistiske og darwinistiske tankegang der var fremherskende i Europa i slutningen af 1800-tallet.

 

Figur 9: Det funktionelle kildebegreb - kilders anvendelighed afhænger af spørgsmålet der stilles.

Figur 10: I den faglige argumentation skal der anvendes citater fra kilderne, som belæg for påstande.

Fremgangsmåde ved tekstanalyse i historie

Rækkefølgen i en tekstanalyse i historie behøver ikke altid være den samme. Forskellige tekster vil lægge op til forskelligt fokus i analysen. Det er vigtigt at der kun fokuseres på relevante forhold, og at analysen præsenteres sammenhængende - altså undgå punktform.

Hvem er tekstens oprindelige afsender?

  • Hvad hedder afsenderen? (kan også være fx en organisation eller institution)

  • Hvornår er han født/død?

  • Hvad er hans nationalitet?

  • Hvad var hans job? osv.

  • Andre relevante forhold (brug evt. Google - men husk kildekritikken og pas på ikke at blive snydt)

 

 

Hvilken type kilde er det, og hvornår er den fra?

  • Hvad er det for en kilde? fx brev, tale, dagbog (personlig/institutionel og offentlig/fortrolig)

  • Er det en første eller anden håndsberetning? (var forfatteren der selv?)

  • Bruges det der står i kilde (beretning), eller derimod som et objekt (levn)

  • Hvornår er kilden skrevet/sendt/præsenteres etc.

  • Er den samtidig eller ikke-samtidig? (er kilde nedskrevet samtidigt eller efterfølgende)

  • Hvilken historisk sammenhæng indgår kilden i?

  • Findes der andre kilder fra perioden? (der evt. repræsenterer et andet syn?)

 

Hvad er budskabet i kilden?

  • Lav en kort genfortælling af kilden, del den evt. op i forskellige dele

  • Hvad er budskabet i kilden?

  • Hvad er forfatterens holdning?

  • Hvordan kommunikeres denne holdning?

Præsenter citat der understøtter dine påstande om budskabet.

  1. Læs citatet ordret højt (skriv det som citat, hvis det er skriftligt)

  2. Forklar med egne ord hvad der står i citatet – det viser forståelse

  3. Fremhæv bemærkelsesværdige ord – hvorfor er de interessante?

Hvem er modtager(ne), og hvad er formålet med kilden?

  • Hvem er de(n) påtænkte modtager(e)?

  • Hvad er afsenderens formål med kilden? (HUSK på IPAM: Information, Penge, Anerkendelse og Magt)

 

Præsenter citat(er) der understøtter din påstand om formål/modtagere:

  1. Læs citatet ordret højt (skriv det som citat, hvis det er skriftligt)

  2. Forklar med egne ord hvad der står i citatet – det viser forståelse

  3. Fremhæv bemærkelsesværdige ord – hvorfor er de interessante?

Hvad kan kilden bruges til?

  • Hvilken brugbar information kan der udledes af kilden? (og hvad kan vi ikke bruge?)

  • Evne til at tale sandt? (ved afsender noget om det der kommunikeres om?)

  • Vilje til at tale sandt? (ønsker afsenderen at tale sandt, er der interesse i at tale usandt?)

  • Mulighed for at tale sandt? (kan afsenderen kommunikere frit?)

  • Bruger vi det kilden siger (beretning) eller kilden som objekt (levn)

  • Hvilken tendens har kilden? (Er der en særlig holdning, ideologi eller tolkning af virkeligheden)

  • Hvad kan kilden fortælle om det overordnede spørgsmål?

Sammenfatning

Afslut den kildekritiske analyse med en sammenfatning.

  1. Fremhæv de vigtigste pointer (præsenter ingen ny viden i sammenfatningen)

  2. Hvilken brugbar information er der udledet af kilden?

Hvordan analyserer jeg et billede i historie?
 

Billeder er ligesom tekster spændende historiske kilder, som kan fortælle meget om den samtid de er blevet til i.

 

Alle billeder fortæller en historie, og det er billedmagerens (fx maleren eller fotografens) fremstilling af begivenheder og tilstande i fortiden, som præsenteres. Derfor er det nødvendig med en grundig analyse for at afgøre hvilket spørgsmål billedet kan besvare.

Billedet til højre skildrer en begivenhed fra 1644, men er malet i 1865. Således kan billedet ikke sige noget om begivenhederne i 1644, men det kan fortælle noget om hvordan Marstrand ønsker at fremstille begivenhederne i 1865, måske med det formål at give danskerne national stolthed efter nederlaget i 1864.

Figur 10: Christian den 4. om bord på skibet Trefoldighed

Den 1. juli 1644 ved Koelberger Heide. Maleri af Wilhelm Marstrand 1865.

Fremgangsmåde ved billedanalyse i historie

Rækkefølgen i en billedanalyse i historie behøver ikke altid være den samme. Forskellige billeder vil lægge op til forskelligt fokus i analysen. Det er vigtigt at der kun fokuseres på relevante forhold, og at analysen præsenteres sammenhængende - altså undgå punktform.

 

 

 

Hvem er billedets afsender?

  • Hvad hedder maleren/fotografen - er der evt. en person eller organisation der har betalt maleren/fotografen for billedet?

  • Hvornår maleren/fotografen født/død?

  • Hvad er hans nationalitet?

  • Andre relevante forhold (brug evt. Google - men husk kildekritikken og pas på ikke at blive snydt)

Hvilken type billeder er det, og hvornår er det fra?

  • Hvornår er billedet malet/fotograferet?

  • Hvor er billedet præsenteret henne (fx museum eller en avis)?

  • Er billedet samtidigt eller ikke-samtidigt?

  • Hvad er billedets dimensioner?

  • Er det malet med oliemaling eller er det et fotografi?

  • Hvilken historisk sammenhæng indgår kilden i?

  • Findes der andre kilder fra perioden? (der evt. repræsenterer et andet syn?)

Hvad ses der på billedet?

  • Hvad forestiller billedet?

  • Hvad er dets motiv?

  • Hvilke situationer, handlinger og problemer drejer det sig om?

 

Hvordan er billedet bygget op?

  • Hvordan er billedets komposition? (Placering af elementer i billedet)

  • Hvilke farver er der brugt?

  • Hvordan er mennesker og landskaber skildret?

  • Hvilket perspektiv er billede malet/taget i?

  • Indeholder billedet symboler/metaforer?

  • Hvilket handlingsforløb skildres i billedet?

 

Peg relevante steder på billedet i præsentationen

 

Hvad er budskabet i billedet?

 

  • Hvilken historie søges fortalt med billedet?

  • Hvilken synsvinkel (tendens) præger billedet

 

Hvem er modtager(ne), og hvad er formålet med billedet?

 

  • Hvem er de(n) påtænkte modtager(e)?

  • Hvad er afsenderens formål med billedet? (HUSK på IPAM: Information, Penge, Anerkendelse og Magt)

 

Hvad kan billedet bruges til?

 

Hvilken brugbar information kan der udledes af billedet? (og hvad kan vi ikke bruge?)

  • Evne til at tale sandt? (ved afsender noget om det der kommunikeres om?)

  • Vilje til at tale sandt? (ønsker afsenderen at tale sandt, er der interesse i at tale usandt?)

  • Mulighed for at tale sandt? (kan afsenderen kommunikere frit?)

  • Bruger vi det billedet beretter eller kilden som et levn

  • Hvilken tendens har billedet? (Er der en særlig holdning, ideologi eller tolkning af virkeligheden)

Sammenfatning

Afslut den kildekritiske analyse med en sammenfatning.

  1. Fremhæv de vigtigste pointer (præsenter ingen ny viden i sammenfatningen)

  2. Hvilken brugbar information er der udledet af billedet?

Kontakt "Fagpaletten":

pab@fjerritslev-gym.dk

Fjerritslev Gymnasium

www.fjerritslev-gym.dk

  • Instagram - sorte cirkel
  • facebook-square

Fjerritslev Gymnasium

på Instagram

Fjerritslev Gymnasium

på Facebook