Dansk- historieopgaven - DHO

Den afsluttende opgave på STX

Oversigt

Klik på spørgsmålene for at læse mere

Hvorfor skal jeg skrive DHO?

Formålet med DHO

Dansk-historieopgaven (forkortes DHO) er den første store opgave der skal skrives. Opgaven udarbejdes individuelt og hænger sammen med de øvrige aktiviteter i progressionen på uddannelsen. DHO er vigtig for at opøve evne til at producere en faglig opgave der lever op til denne genre. Eleverne træner i mundtligt at kunne præsentere et skriftligt produkt i et korrekt sprog og kunne indgå i en faglig dialog herom. Herudover stifter vi bekendtskab med med de faglige mål, og bliver fortrolige med dem, inden de når frem til det afsluttende studieretningsprojekt i 3g.

 

 

 

​"I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samarbejde mellem de to fag på minimum 10 timer i hvert fag med vægt på fordybelse i et historisk emne samt på skriftlig og mundtlig formidling og relevante metoder i fagene, jf. læreplanerne i dansk A og historie A. Der afsættes fordybelsestid til udarbejdelse af dansk-historieopgaven"

 

Fra bekendtgørelsen for SRP 2017

Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb med fagene dansk og historie i samspil med dansk.  I forløbet skal også indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.

DHO-køreplan 2020
 
Foråret 2020:

Fagligt arbejde med relation til DHO-temaet i dansk- og historiemodulerne.

 

Uge 19/20

Puljetimer med fokus på litteratursøgning og henvisninger/litteaturliste.

28. maj

1. modul: Information om DHO

2. - 3. modul: DHO skrivning på skolen

29. maj

1. modul: Information om DHO

2. - 3. modul: DHO skrivning på skolen

2. juni kl. 08.00

Dansk- historie opgaven afleveres i Lectio

I eksamensperioden:

20 minutters mundtligt forsvar af DHO med danske og historielærerne.

 

I forløbet skal indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.

 

 Historiefaget har særligt fokus på:

  • elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale

  • faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.

  • historiefagets identitet og metoder.

Danskfaget særligt fokus på:

  • tekstlæsning i en historisk sammenhæng

  • faglig formidling

  • danskfagets identitet og metode.

Hvilke fag skal jeg skrive DHO i?

Dansk og historie

 

Dansk-historieforløbet og dansk-historieopgaven, skrives selvfølgelig i fagene dansk og historie. Fagene indgår ligeværdigt, som et eksempel på, hvordan to fag meningsfuldt kan arbejde sammen om en flerfaglig problemstilling. Det skal samtidig være et eksempel for eleverne på, hvordan en undersøgelsesproces og skriveproces hænger sammen, hvordan man kan få vejledning mens man skriver, hvordan man skriver en akademisk genre med dertil krævet faglig argumentation, dokumentation og formalia, og hvordan man kan fremlægge væsentlige resultater mundtligt og indgå i en faglig dialog herom.

Det er hensigtsmæssigt at det konkrete arbejde med DHO begynder i det flerfaglige forløb, der således kan udgøre optakten til elevens opgaveskrivning. Det er oplagt, at eleverne bruger viden og metode oparbejdet i forløbet og altså overfører f.eks. kilder, teksteksempler eller lignende til deres egen undersøgelse. Fagene vil med fordel kunne benytte fælles materiale - f.eks. (skønlitterære) tekster, hvor der anlægges forskellige analytiske vinkler, eller ved at bruge en fælles metodisk tilgang, f.eks. diskursanalyse eller andre. Dette kan igangsættes på forskellig vis. F.eks. kan eleverne undervejs i forløbet skrive en kildeanalyse af et af forløbets lærervalgte materialer, modtage feedback og lade en revideret version indgå mere eller mindre omskrevet i deres DHO. Derved vil der dannes en bro mellem forløbet og elevens undersøgelse.

Hvad skal jeg skrive DHO om?

Opgaveformulering 2020

 

Dansk-historieopgaven kan skrives i stort set alle perioder med forskelligt fokus. Centralt er det dog at valget af periode og fokus har relevans for de to fag i samarbejde. Elever vælger enten opgave A eller opgave B, og skriver et skriftligt produkt med et  omfang på 5-8 sider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum), uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.

Opgave A

 

​​​XXXXXXXXXXXXXXXXX

Opgave B

 

​​​XXXXXXXXXXXXXXXXX

 
Hvordan skal min DHO bygges op?

De formelle krav til DHO

Dansk-historieopgaven skal leve op til nogle formelle krav, og der er nogle opgaveelementer som der skal være i opgaven. Det kan være en god ide at lave en disposition, eller en slags skelet for opgaven, så man er sikker på at få det hele med. Nedenfor præsenteres opgaveelementerne i den rækkefølge de skal være i opgaven. Bemærk at omfanget for Studieretningsprojektet er 5-8 sider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum), uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.
Forside

Opgaven skal have en forside med opgavens titel, opgaveformuleringen, fagene, vejlederne, gymnasium, dit navn og din klasse samt årstal.  Er der et stort ønske om illustrationer mv. på forsiden skal de have relation til opgavens emne og skal være forsynet med en henvisning (husk at en "pæn" forside ingen betydning har).

 

 

Indholdsfortegnelse + sidehoved og sidefod

Det er et formelt krav at projektet har en indholdsfortegnelse der angiver afsnit og underafsnit i opgaven med sidehenvisninger. Herudover skal der være et sidehoved med informationer om navn, opgave, skole og dato. Sidefoden skal indeholde sidetal og sideantallet i formatet "Side X af Y"

Indledning

Indledningen er den første "rigtige" side i din opgave, og står på side 1 af 1. Indledningen skal føre din læser ind i opgaven – se det som om, du skal tage din læser i hånden og forklare emnet, opridse problemstillingerne og begrunde opgavens disposition. Udover at introducere dit emne også afgrænse det. Brug din viden fra dansk, om at en god indledning indeholder; anslag, faglig motivation og struktur.

Besvarelse af redegørende spørgsmål

Redegørelsen er ofte første del af opgaven. Du forventes - i detaljer - at kunne fremstille hvordan noget er forløbet, eller hvordan noget forholder sig. Dette kunne eksempelvis være en historisk periode, et fagligt begreb, en teori eller forskellige modeller og beregninger. Redegørelser kan være meget forskellige på tværs af fag, men har det til fælles at de er baseret på sekundær litteratur som skal udvælges og bearbejdes. Du skal udtrække det væsentlige, og give en loyal beskrivelse på baggrund af materialet, som der skal være henvisninger til. Det vil ofte være fordelagtigt at lave en relevant afsnitsinddeling fx med under afsnit. Bemærk at afsnittet må ikke hedde "redegørelse" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet.

Besvarelse af analyserende spørgsmål

Analysen er det afsnit, hvor du skal vise, at du kan bruge dansk- og historifagets metoder i besvarelsen af din opgaveformulering. En metode er et værktøj, og både dansk og historie har en værktøjskasse med forskellige metoder, der benyttes når der analyseres. Dette kan eksempelvis være en retorisk analyse i dansk, eller kildekritik i historie. Der er tale om to forskellige værktøjskasser, men begge tager udganspunkt i mennesket og menneskelige produkter tekster/kilder.

 

Analyse betyder på græsk at pille noget fra hinanden, og det er netop det du skal gøre. Du skal dykke ned i dit materiale og nærstudere dets enkelte dele. Når en tekst analyseres, brydes teksten ned og en fortolkning udledes. For at løfte den faglig argumentation skla der præsenteres citater, som skal kommenteres med henblik på besvarese af spørgsmålet.

 

Det er meget vigtigt at der i analysen benyttes de relevante fagtermer for dansk og historie, fx styrkemarkør, hjemmel, ophavssituation, repræsentavitet, troværdighed. Begge fag har en fagterminologi, som du skal bruge til at løfte din analyse fagligt. Bemærk at afsnittet må ikke hedde "analyse" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet.

 

 

Besvarelse af diskuterende spørgsmål

En diskussion kan ende ud i en vurdering, og det handler om  at se et område fra flere sider og dermed inddrage forskellige synspunkter/tolkninger. Diskussion henviser til en meningsudveksling, og ligesom man kan gøre det mundtligt, skal du i SRP gøre det skriftligt. Du skal benytte dig af dine pointer fra redegørelse og analyse, og betragte dit område oppefra. Dette kan i nogle tilfælde glide over i en vurdering, som i større eller mindre grad er din subjektive tolkning på baggrund af det faglige arbejde - undgå at præsentere personlig stillingtagen. Bemærk at afsnittet må ikke hedde "diskussion" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet.

Konklusionen

Opgavens pointer samles og præsenteres i en ny sammenfatning. Konklusionen skal demonstrere overblik, forståelse og sammenhæng i opgaven. Husk at opgaveformuleringen og konklusionen skal kunne læses i direkte forlængelse af hinanden. Kan de ikke det, er konklusionen ikke god nok.

 

Det kan være en god ide at lave delkonklusioner jævnligt undervejs i opgaven, så læseren fastholdes på det relevante af, hvad der læses. Udover at det holder læserens fokus fast, er det også en god måde at styre skrivningen, således at teksten rent faktisk er en besvarelse af opgaveformuleringen. Afsnittet skal hedde "Konklusion" i opgaven.

 

Henvisninger og litteraturliste

Henvisningerne i opgaven skal henvise til litteraturlisten. Henvisninger skrives altid (Forfatterens efternavn, årstal for udgivelse s. XX - XX), eksempelvis (Beck, 1999 s. 32). Henvisninger til både bøger, artikler, websider mv. skal skrives ind efter samme fremgangsmåde. Der må ikke fremgå flere informationer i de ovenstående i henvisningerne, hvorfor et link ikke må indsættes som en henvisning. Henvisningerne skal indsættes umiddelbart efter afsnittet til hvilke litteraturen er benyttet, enten i teksten eller i en fodnote. Det er valg frit om det gøres i teksten eller i fodnote, så længe den samme metode følges hele vejen igennem. De supplerende oplysninger, og fx en websides linkadresse, skal fremgå af litteraturlisten som skal forefindes til sidst i opgaven. Litteraturlisten skal være sorteret efter forfatterens efternavn, og der skal fremgå tilstrækkelige oplysninger til at litteraturen umiddelbart kan genfindes. Litteraturlisten skal indeholde alle de værker der refereres til i opgaven. Der findes mange forskellige metoder til at opstille litteraturlisten, men så længe ovenstående krav er imødekommet, er disse valgfri så længe den samme metode følges hele vejen igennem. Læs mere HER

Hvordan er det mundtlige forsvar af DHO?

Formen på den mundtlige årsprøve

 

Arbejdet med dansk-historieopgaven afsluttes med en mundtlig evaluering af den enkelte elevs opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede, således at eleverne  prøver at skulle indgå i dialog om et større selvstændigt skriftligt produkt, som de skal i forbindelse med deres SRO og SRP.

 

Den enkelte elev skal til den mundtlige evaluering præsentere opgavekonklusionen samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Eleven skal præsentere overvejelser om, hvorfor der er valgt én tekst frem for en anden eller hvorfor en bestemt tekst er inddraget i en perspektivering.

Vejlederne har på forhånd læst opgaven og eventuel forberedt enkelte spørgsmål til dele af opgaven, som de ønsker at få uddybet. Herudover er der udfyldt et DHO-evalueringsark til eleven, som gennemgås og udleveres efter årsprøven. Eksaminationstiden er 20 minutter, og der gives ingen forberedelsestid. Årsprøven tager udgangspunkt i elevens præsentation af projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner. Præsentationen har en varighed på op til 5 minutter. Eksaminationen former sig derefter som en faglig samtale mellem elev og vejlederer med udgangspunkt i den mundtlige præsentation og det skriftlige produkt.

Til slut gives vejlederne en samlet fremadrettet evaluering, som den enkelte elev kan bruge i sit videre arbejde frem mod SRO og SRP. Evalueringen fokuserer på den samlede præstation dvs. både DHO og den mundtlige fremlæggelse, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia. Til slut udleveredes DHO-evalueringsarket, med skriftlig feedback og fremadrettede fokuspunkter. BEMÆRK AT DER IKKE GIVES EN KARAKTER.
Disposition til præsentation
 
Indledning
  • Medbring en printet disposition og giv den til eksaminator og censor.
  • Fortæl, hvad din problemstilling og de vigtigste konklusioner i dit SRP er.
Resultater
  • Præsenter det arbejde der ledte dig frem til konklusionen.
  • Vis hvad du har gjort og medbring gerne; citater fra tekster, modeller og grafer.
Refleksioner
  • Forklar, hvorfor dine fag har været relevante ift. din opgave?
  • Beskriv dine metoder, og hvilke udfordringer og muligheder det gav dig.
  • Gør dig evt. overvejelser om hvad der ville kunne forbedre opgaven.
Afrundning
  • Gentag den vigtigste konklusion
  • Inviter i en retning til videre samtale

I bedømmelsen af det skriftlige produkt, lægges der vægt på;

– om opgaveformuleringen er besvaret

  • Imødekommes ved at svare fyldestgørende og veldisponeret på alle dele af den opgaveformulering, som dine vejledere har givet dig?

– relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag

  • Imødekommes ved at bruge, kombinere og have styr på teori og metode fra de fag du skriver i.

– kende forskel på forskellige taksonomiske niveauer

  • Imødekommes ved at være bevidst om hvornår og hvordan man skriver redegørende, analyserende, perspektiverende afsnit med faglig argumentation underbygget af dokumentation.

– anvendelse af relevant materiale

  • Imødekommes ved at finde og bruge gode forskelligartede materialer i opgaven. Materialerne skal bearbejdes og ikke blot gengives.

– den faglige formidling og fremstillingsform.

  • Imødekommes ved at bruge relevant fagsprog, skrive sammenhængende og fornuftigt, samt leve op til de formelle krav for opgaven, fx have korrekte henvisninger, litteraturliste mv.

I bedømmelsen af den mundtlige prøve, lægges der vægt på;

– den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner

  • Imødekommes ved at kunne præsentere hvilke svar du er kommet frem til, og hvordan du er kommet frem til disse svar.

– faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag.

  • Imødekommes ved at kunne indgå i en faglig dialog om teori og metode fra de fag du skriver i.

Kontakt "Fagpaletten":

pab@fjerritslev-gym.dk

Fjerritslev Gymnasium - 2019

www.fjerritslev-gym.dk

  • Instagram - sorte cirkel
  • facebook-square

Fjerritslev Gymnasium

på Instagram

Fjerritslev Gymnasium

på Facebook