Dansk- historieopgaven - DHO

Den afsluttende opgave på STX

Oversigt

Klik på spørgsmålene for at læse mere

Hvorfor skal jeg skrive DHO?

Formålet med DHO

Dansk-historieopgaven (forkortes DHO) er den første store opgave der skal skrives. Opgaven udarbejdes individuelt og hænger sammen med de øvrige aktiviteter i progressionen på uddannelsen. DHO er vigtig for at opøve evne til at producere en faglig opgave der lever op til denne genre. Eleverne træner i mundtligt at kunne præsentere et skriftligt produkt i et korrekt sprog og kunne indgå i en faglig dialog herom. Herudover stifter vi bekendtskab med med de faglige mål, og bliver fortrolige med dem, inden de når frem til det afsluttende studieretningsprojekt i 3g.

 

 

 

​"I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samarbejde mellem de to fag på minimum 10 timer i hvert fag med vægt på fordybelse i et historisk emne samt på skriftlig og mundtlig formidling og relevante metoder i fagene, jf. læreplanerne i dansk A og historie A. Der afsættes fordybelsestid til udarbejdelse af dansk-historieopgaven"

 

Fra bekendtgørelsen for SRP 2017

Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i fagene dansk og historie. I forløbet skal også indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.

DHO-køreplan 2020
 
Foråret 2020:

Fagligt arbejde med relation til DHO-temaet i dansk- og historiemodulerne.

 

Uge 19/20

Puljetimer med fokus på litteratursøgning og henvisninger/litteaturliste.

28. maj

1. modul: Information om DHO

2. modul: DHO skrivning på skolen

29. maj

1. modul: Information om DHO

2.  modul: DHO skrivning på skolen

2. juni kl. 08.00

Dansk- historie opgaven afleveres i Lectio

I eksamensperioden:

20 minutters mundtligt forsvar af DHO med danske og historielærerne.

 

I forløbet skal indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.

 

 Historiefaget har særligt fokus på:

  • elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale

  • faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.

  • historiefagets identitet og metoder.

Danskfaget særligt fokus på:

  • tekstlæsning i en historisk sammenhæng

  • faglig formidling

  • danskfagets identitet og metode.

Hvilke fag skal jeg skrive DHO i?

Dansk og historie

 

Dansk-historieforløbet og dansk-historieopgaven skrives selvfølgelig i fagene dansk og historie. Fagene indgår ligeværdigt, som et eksempel på, hvordan to fag meningsfuldt kan arbejde sammen om en flerfaglig problemstilling. Det skal samtidig være et eksempel for eleverne på, hvordan en undersøgelsesproces og skriveproces hænger sammen, hvordan man kan få vejledning mens man skriver, hvordan man skriver en akademisk genre med dertil krævet faglig argumentation, dokumentation og formalia, og hvordan man kan fremlægge væsentlige resultater mundtligt og indgå i en faglig dialog herom.

Det er hensigtsmæssigt at det konkrete arbejde med DHO begynder i det flerfaglige forløb, der således kan udgøre optakten til elevens opgaveskrivning. Det er oplagt, at eleverne bruger viden og metode oparbejdet i forløbet og altså overfører f.eks. kilder, teksteksempler eller lignende til deres egen undersøgelse. Fagene vil med fordel kunne benytte fælles materiale - f.eks. (skønlitterære) tekster, hvor der anlægges forskellige analytiske vinkler, eller ved at bruge en fælles metodisk tilgang, f.eks. diskursanalyse eller andre. Dette kan igangsættes på forskellig vis. F.eks. kan eleverne undervejs i forløbet skrive en kildeanalyse af et af forløbets lærervalgte materialer, modtage feedback og lade en revideret version indgå mere eller mindre omskrevet i deres DHO. Derved vil der dannes en bro mellem forløbet og elevens undersøgelse.

Hvad skal jeg skrive DHO om?

Opgaveformulering 2020

 

Dansk-historieopgaven kan skrives i stort set alle perioder med forskelligt fokus. Centralt er det dog at valget af periode og fokus har relevans for de to fag i samarbejde. Elever vælger enten opgave A eller opgave B, og skriver et skriftligt produkt med et  omfang på 5-8 sider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum), uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.

Opgave A

Urbaniseringen i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet

Problemformulering:

Hvad betød urbaniseringen i slutningen af 1800-tallet for bybefolkningens levevilkår?

 

Underspørgsmål:

Redegør for urbaniseringen og baggrunden herfor  i slutningen af 1800-tallet, i Danmark.

Analyser Herman Bangs reportage (Nationaltidende, 19.12.1880) og sammenhold med en analyse af selvvalgt materiale (tekst, billede eller andet).

Vurdér på baggrund af analysen, hvordan levevilkårene var for en storbyboer i slutningen af 1800-tallet.

Opgave B

Landbefolkningens levevilkår i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet

Problemformulering:

Hvordan var leveforholdene for den fattige del af landbefolkningen i slutningen af 1800-tallet?

Underspørgsmål:

Redegør for landbosamfundet i slutningen af 1800-tallets Danmark, kom herunder ind på Tyendesagen.

Analyser Henrik Pontoppidans Bonde-Idyl (1883) og sammenhold med en analyse af selvvalgt materiale (tekst, billede eller andet).

Vurdér på baggrund af analyse hvordan levevilkårene var for den fattige del landbefolkningen i slutningen af 1800-tallet.

 
Hvordan skal min DHO bygges op?

De formelle krav til DHO

Et at formålene med dansk-historieopgaven er at træne evnen til at sætte en opgave korrekt op. Nedenfor præsenteres opgaveelementerne i den rækkefølge de skal være i opgaven.
 
Bemærk at omfanget af dansk-historieopgaven er 5 -8 sider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum), uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.
Forside

Opgaven skal have en forside med opgavens titel, opgaveformuleringen, faget, vejlederen, gymnasium, dit navn og din klasse samt årstal. Er der et stort ønske om illustrationer mv. på forsiden skal de have relation til opgavens emne og skal være forsynet med en henvisning (husk at en "pæn" forside ingen betydning har).

Indholdsfortegnelse + sidehoved og sidefod

Efter forsiden skal opgaven have en indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelsen skal angive hovedafsnit og underafsnit i opgaven med sidehenvisninger. Herudover skal der være et sidehoved med informationer om navn, opgave, skole og dato. I bunden af dokumentet skal sidefoden indeholde sidetal og sideantallet i formatet "Side X af Y".

Indledning

Indledningen er den første "rigtige" side i din dansk-historieopgave, og skal stå på side lige efter indholdsfortegnelsen. Indledningen skal føre din læser ind i opgaven – se det som om, du skal tage din læser i hånden og forklare emnet, opridse problemstillingerne og begrunde opgavens disposition. Udover at introducere dit emne kan du evt. også afgrænse det.

 

Brug din viden fra dansk, om at en god indledning indeholder; anslag, faglig motivation og struktur.

 

Anslag = Den gnist der skal vække nysgerrigheden hos læseren. Anslaget kan være et spørgsmål, et citat, en fængende ytring.

 

Eksempel: "Stalin i Sovjetunionen, Hitler i Tyskland og Mussolini i Italien: Alle tre frygtindgydende diktatorer, som men banebrydende tanker stormede frem i starten af det 20. århundredes Europa."

 

Faglig motivation = Forklar hvorfor emnet er vigtigt og interessant, gør de gerne relevant og aktuelt. Lad vær med at skrive hvorfor du selv synes det er interessant - hold fokus på hvorfor det er fagligt interessant.

 

Eksempel: "Alle de nye diktaturer var totalitære - men hvad dækker begrebet totalitarisme over, og hvordan kunne de totalitære diktaturer vinde frem i et ellers moderne Europa? Den engelske forfatter George Orwell beskæftiger sig netop med denne undren og stiller blandt andet det spændende spørgsmål; hvorfor totalitarismen ikke mødte mere modstand i Europa?

 

Struktur = Til sidst forklarer du hvordan du svarer på opgaveformuleringen. Dette gøres ved at omskrive opgaveformuleringen til sammenhængende tekst.

 

Eksempel: "For at besvare opgaveformuleringen gives der først en definition af begrebet totalitarisme. I forlængelse heraf skitseres baggrunden for totalitarismens opblomstring i Europa i det 20. århundrede, da det er denne periode Orwells roman Animal Farm omhandler. Dette leder frem til en analyse og fortolkning af romanen Animal Farm [...]."

Besvarelse af det redegørende spørgsmål

Redegørelsen er ofte første del af opgaven. Du forventes - i detaljer - at kunne fremstille hvordan noget er forløbet eller hvordan noget specifikt forholder sig. Dette kunne eksempelvis være en historisk periode, et fagligt begreb, en teori eller forskellige modeller og beregninger. Redegørelser kan være meget forskellige på tværs af fag, men har det til fælles at de er baseret på sekundær litteratur som skal udvælges og bearbejdes. Du skal udtrække det væsentlige, og give en loyal beskrivelse på baggrund af materialet, som der skal være henvisninger til.

 

Det vil ofte være fordelagtigt at lave en relevant afsnitsinddeling fx med under afsnit. Bemærk at afsnittet må ikke hedde "redegørelse" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet. Pas på ikke blot at lave et referat af et matetiale , men hold fokus på det stillede spørgsmål og svar på dette. 

 

Eksempel: "Selvfremstillingen på det sociale medier inddrager aspekter af den økonomiske, sociale og kulturelle kapital, der ifølge Pierre Bourdieu har betydning for individets samfundsposition, som gør sig gældende for en online-indflydelse og identitetsopfattelse. Den økonomiske kapital afspejles i omtalen af materielle gevinster, den sociale kapital i antallet af venner og den kulturelle kapital i individets beskæftigelse og viden, der vises gennem sproget på sociale netværkssider (Brejnrod, 2011 s. 45). En central pointe er, at den mediemæssige afspejling af samfundets magtmønstre og normer betegnes som afgørende for udformningen af det ideale selvbillede, hvilket giver de sociale medier rollen som et selvreflekterende forum. Grundlæggende kan de sociale medier siges at fungere som den generaliserende anden, da begrebet ifølge George Herbert Mead dækker over skabelsen af et socialt "me" på baggrund af, at selvet kan se sig selv fra andres synsvinkel (Brøndum, 2011 s. 67 - 69)

Besvarelse af det analyserende spørgsmål

Analysen er det afsnit, hvor du skal vise, at du kan bruge fagenes metoder i besvarelsen af din opgaveformulering. En metode er et værktøj og alle fag har en værktøjskasse med forskellige metoder der benyttes når der analyseres. Der arbejdes med primært materiale, som der typisk er udleveret sammen med opgaveformuleringen. 

Analyse betyder på græsk at pille noget fra hinanden, og det er netop det du skal gøre. Du skal dykke ned i dit materiale og nærstudere dets enkelte dele. For at løfte den faglige argumentation skal du præsentere det du tolker ud fra, fx dine data fra undersøgelser eller citater fra tekster. Dette skal kommenteres med henblik på besvarelsen af spørgsmålet. Det er meget vigtigt at der i analysen benyttes de relevante fagtermer for de fag der skrives i,

 

Eksempel: "(citat af Hitler fra udleveret primært materiale) - af citatet fremgår det hvordan Hitler på tendentiøs vis plukker af Darwins hypotese, så den passer ind i hans egen dagsorden og styrker hans budskab. Det er vigtigt at huske på at selvom Darwin forudså tanken om eugenik, var han bestemt ikke fortaler for den. Alligevel lykkes det Hitler at bruge Darwins hypotese til at overbevise om og retfærdiggøre eugenikkens nødvendighed i samfundet."

 

Bemærk at afsnittet må ikke hedde "analyse" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet.

Besvarelse af det vurderende spørgsmål

Ordet vurdering indgår måske ikke i din opgaveformulering, og der kan i stedet stå diskussion eller perspektivering. Fokus kan være en smule forskelligt, men udgangspunktet er at du på baggrund af hovedpointerne fra redegørelse og analyse skal lave en faglig vurdering. Det skal være en faglig vurdering og ikke din personlige subjektive vurdering.

Eksempel: "Som nævnt i analysen er udtrykket blevet langt mere aggressivt og provokerende, og man fornemmer mere kampånd fra Harvey og Dent end hos tidligere kunstnere. Alligevel er deres udtryk vidt forskellige. På den ene side har vi Harvey, som er indadvendt pessimistisk og distanceret. På den anden side Dent, som er positiv, udadvendt og direkte. Dette indikerer at genren har større betydning for udtrykket end køn. Sangene deler desuden, som tidligere nævnt, et budskab om selvtillid og at kvinder skal tro på sig selv". 

Bemærk at afsnittet må ikke hedde "vurdering" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet.

Konklusionen

I konklusionen skal opgavens pointer samles og præsenteres i en ny sammenfatning. Konklusionen skal demonstrere overblik, forståelse og sammenhæng i opgaven. Husk at opgaveformuleringen og konklusionen skal kunne læses i direkte forlængelse af hinanden. Kan de ikke det, er konklusionen ikke god nok.

Det kan være en god ide at lave delkonklusioner jævnligt undervejs i opgaven, så læseren fastholdes på det relevante af, hvad der læses. Udover at det holder læserens fokus fast, er det også en god måde at styre skrivningen, således at teksten rent faktisk er en besvarelse af opgaveformuleringen.

 

Eksempel: "Totalitarismen kan defineres som et politisk styre, hvor staten har den totalte kontrol over individet [...] De totalitære diktatorer kunne vinde frem, i et ellers moderniseret Europa i begyndelsen af det 20. århundrede, fordi de gav befolkningen håb om bedre tider. I romanen Animal Farm fremstiller og kritiserer George Orwell totalitære styrer - især Sovjetunionen som bogen er en satirisk allegori over. Persongalleriet viser at de totalitære ledere, i kraft af grisene i historien, misbruger deres magt [...]. Orwell forklarer og begrunder totalitarisme med løgnagtig propaganda og udpeger dette som en af de væsentligste årsager til at totalitarismen kunne vinde frem. I Animal Farm bliver netop dette fremhævet som den væsentligste årsag til at styret opretholdes.",

Bemærk at afsnittet skal hedde "Konklusion" i opgaven.

Henvisninger og litteraturliste

Når man skriver sin historieopgave, og generelt arbejder skriftligt skal man lave kildehenvisninger til en litteraturliste, der klart præsenterer det materiale der er benyttet i opgaven. Formålet er at vise læseren hvor  man har sine oplysninger og viden fra. Hvis man ikke laver korrekte henvisninger kan man risikere at bliver taget for plagiat. LÆS MERE OM PLAGIAT HER: http://stopplagiat.nu/

 

En kildehenvisning har til formål at give læseren en ide, om hvilket materiale de givne passager, er skrevet på baggrund af. For at sikre dette skal en kildehenvisning ALTID indeholde informationer om: forfatteren af materialets efternavn, årstallet materialet er udgivet, samt sidetallet hvor informationerne er fundet. Alle øvrige informationer som fx bogens titel mv. skal IKKE angives i henvisningen, men derimod i litteraturlisten.

 

Eksempel: 

Eleven har fundet følgende materiale på nettet, på siden: Efterafgrøder: Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Skrevet af Østergaard, H.S., Tersbøl, M., & Thorup-Kristensen, K. i 1999.

 

Eleven skriver følgende i sin tekst udfra materialet: For at undgå at efterafgrøden på denne måde konkurrerer med den kommende hovedafgrøde om kvælstof, bør man derfor nedpløje vinterfaste efterafgrøder i det sene efterår eller om vinteren, Således kan vinterfaste efterafgrøder formuldes inden hovedafgrøden skal bruge kvælstoffet. (Østergaard et al.,1999 s. 35 - 38)

Eleven skriver følgende i sin litteraturliste til sidst i opgaven: Østergaard, H.S., Tersbøl, M., & Thorup-Kristensen, K. (1999). Efterafgrøder: Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Århus: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Lokaliseret den 26. maj 2008 på http://www.lr.dk/planteavl/diverse/lpk07-151-efterafgrder.htm

 

Som det frem går af henvisningen er det angivet at forfatterens efternavn er “Østergaard” og flere andre forfattere (et. al), samt at materialet er skrevet i 1999, og den baggrundsviden som teksten er skrevet ud fra stammer fra side 35 til 38. De øvrige informationer om materialet skal læseren skulle kunne finde i litteraturlisten. Derfor skal bogens titel, udgiver mv. IKKE skrives ind i hver eneste henvisning.

I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at finde en forfatter, på fx internetsider. Her kan man blot skrive navnet på den institution, eller firma som har skrevet materialet fx DMU, Legoland mv. Hvis man ikke kan finde hverken forfatter, eller en bagvedliggende firma, bør man finde en anden kilde at basere sit arbejde på. Hvis man ikke kan finde årstallet som et materiale er fra, kan man skrive (Østergaard, UD s. 35 – 38). Men igen er det ikke fordelagtigt med udaterede kilder, og man bør man ligeledes lede efter bedre alternativer.

Man kan selv skrive sine henvisninger, altså (Østergaard et. al., 1999 s. 35 – 38), enten i teksten eller i en fodnote. Alternativt kan man bruge Words reference ystem, der automatisk hjælper dig med at lave korrekte kildehenvisninger og ligeledes hjælper dig med at lave litteraturlisten. Se en guide hertil nedenfor.

Man kan indsætte sin kildehenvisning to forskellige steder i sin opgave

1. I en fodnote, hvor der kommer et lille hævet i teksten og i bunden af siden, hvor henvisningen så står.

2. I teksten, hvor henvisningen står umiddelbart før punktum i slutningen af sætningen.

Vælg ÉN af metoderne og følg den igennem hele opgaven.

Hvordan er det mundtlige forsvar af DHO?

Formen på den mundtlige årsprøve

 

Arbejdet med dansk-historieopgaven afsluttes med en mundtlig evaluering af den enkelte elevs opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede, således at eleverne  prøver at skulle indgå i dialog om et større selvstændigt skriftligt produkt, som de skal i forbindelse med deres SRO og SRP.

 

Den enkelte elev skal til den mundtlige evaluering præsentere opgavekonklusionen samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Eleven skal præsentere overvejelser om, hvorfor der er valgt én tekst frem for en anden eller hvorfor en bestemt tekst er inddraget i en perspektivering.

Vejlederne har på forhånd læst opgaven og eventuel forberedt enkelte spørgsmål til dele af opgaven, som de ønsker at få uddybet. Herudover er der udfyldt et DHO-evalueringsark til eleven, som gennemgås og udleveres efter årsprøven. Eksaminationstiden er 20 minutter, og der gives ingen forberedelsestid. Årsprøven tager udgangspunkt i elevens præsentation af projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner. Præsentationen har en varighed på op til 5 minutter. Eksaminationen former sig derefter som en faglig samtale mellem elev og vejlederer med udgangspunkt i den mundtlige præsentation og det skriftlige produkt.

Til slut gives vejlederne en samlet fremadrettet evaluering, som den enkelte elev kan bruge i sit videre arbejde frem mod SRO og SRP. Evalueringen fokuserer på den samlede præstation dvs. både DHO og den mundtlige fremlæggelse, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia. Til slut udleveredes DHO-evalueringsarket, med skriftlig feedback og fremadrettede fokuspunkter. BEMÆRK AT DER IKKE GIVES EN KARAKTER.
Disposition til præsentation
 
Indledning
  • Medbring en printet disposition og giv den til eksaminator og censor.
  • Fortæl, hvad din problemstilling og de vigtigste konklusioner i dit SRP er.
Resultater
  • Præsenter det arbejde der ledte dig frem til konklusionen.
  • Vis hvad du har gjort og medbring gerne; citater fra tekster, modeller og grafer.
Refleksioner
  • Forklar, hvorfor dine fag har været relevante ift. din opgave?
  • Beskriv dine metoder, og hvilke udfordringer og muligheder det gav dig.
  • Gør dig evt. overvejelser om hvad der ville kunne forbedre opgaven.
Afrundning
  • Gentag den vigtigste konklusion
  • Inviter i en retning til videre samtale

I bedømmelsen af det skriftlige produkt, lægges der vægt på;

– om opgaveformuleringen er besvaret

  • Imødekommes ved at svare fyldestgørende og veldisponeret på alle dele af den opgaveformulering, som dine vejledere har givet dig?

– relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag

  • Imødekommes ved at bruge, kombinere og have styr på teori og metode fra de fag du skriver i.

– kende forskel på forskellige taksonomiske niveauer

  • Imødekommes ved at være bevidst om hvornår og hvordan man skriver redegørende, analyserende, perspektiverende afsnit med faglig argumentation underbygget af dokumentation.

– anvendelse af relevant materiale

  • Imødekommes ved at finde og bruge gode forskelligartede materialer i opgaven. Materialerne skal bearbejdes og ikke blot gengives.

– den faglige formidling og fremstillingsform.

  • Imødekommes ved at bruge relevant fagsprog, skrive sammenhængende og fornuftigt, samt leve op til de formelle krav for opgaven, fx have korrekte henvisninger, litteraturliste mv.

I bedømmelsen af den mundtlige prøve, lægges der vægt på;

– den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner

  • Imødekommes ved at kunne præsentere hvilke svar du er kommet frem til, og hvordan du er kommet frem til disse svar.

– faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag.

  • Imødekommes ved at kunne indgå i en faglig dialog om teori og metode fra de fag du skriver i.

Kontakt "Fagpaletten":

pab@fjerritslev-gym.dk

Fjerritslev Gymnasium - 2019

www.fjerritslev-gym.dk

  • Instagram - sorte cirkel
  • facebook-square

Fjerritslev Gymnasium

på Instagram

Fjerritslev Gymnasium

på Facebook