Studieretningsprojektet - SRP

Den afsluttende opgave på STX

Oversigt

Klik på spørgsmålene for at læse mere

Hvorfor skal jeg skrive SRP?

Formålet med SRP

SRP-køreplan 2020
 
Torsdag 19/12:

1. modul: Information om SRP

2. modul: SRP-inspiration

 

Mandag 6/1:

12:00: Deadline for fagvalg. Typisk to fag. Mindst et fag på A-niveau og mindst et studieretningsfag.

Uge 3:

15 minutters skemalagt vejledning med vejlederne. Fokus på område og materialer.

Uge 6:

15 minutters skemalagt vejledning med vejlederne. Fokus på formuleringen.

14/2:

Vejlederne indtaster formuleringer i Netprøver

SRP-skrivningen:

2/3 kl. 15: Offentliggørelse af formuleringer

3/3: SRP-skrivning - Formalia + evt. vejledning

11/3: SRP-skrivning - 15 min skemalagt vejledning (den foreløbige opgave vises frem)

19/3 til 27/3: SRP-skrivning + evt. vejledning

27/3 kl. 15:05:

Studieretningsprojektet afleveres i Netprøver

I eksamensperioden:

30 minutters mundtligt forsvar af studieretningsprojektet med ekstern censur.

 

Studieretningsprojektet er kulminationen på alle de andre skriftlige opgaver og flerfaglige forløb. Du har fået trænet forskellige kompetencer siden 1g, som en del af den samlede progression frem mod netop SRP.

 

​"Studieretningsprojektet med tilhørende flerfaglige forløb udgør en central del af det faglige samspil i en studieretning. I det samlede forløb indgår naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag i samspil indenfor og på tværs af hovedområder. I studieretningsprojektet med tilhørende flerfaglige forløb arbejder eleverne med almene og videnskabsrelaterede problemstillinger, som overskrider det enkelte fag. Eleverne undersøger og behandler problemstillingerne ved hjælp af viden, kundskaber og faglige metoder fra de indgående fag med inddragelse af basal videnskabsteori."

Fra bekendtgørelsen for SRP 2017

Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensdisciplin og optræder selvstændigt på studentereksamensbeviset. Karakteren har vægten 2 ligesom A-niveaufagene. Hver elev udarbejder et individuelt studieretningsprojekt, hvor eleven fordyber sig i en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Som afslutning på projektet udarbejdes et skriftligt produkt, der danner udgangspunkt for en mundtlig eksamination.

Hvilke fag kan jeg skrive SRP i?

Fagvalg

 

Der er ikke frit valg på alle hylder, når du skal vælge fag til dit SRP. Du skal som hovedregel vælge to fag. Du skal vælge et studieretningsfag og mindst et fag på A-niveau. Hvis du skriver i et studieretningsfag på A-niveau, kan det andet fag således være på enten A-, B- eller C-niveau

 

"Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag.

 

Studieretningsprojektet skrives inden for et område og en faglig problemstilling, der giver mulighed for fagligt samspil mellem to fag, eleven har eller har haft. Projektets problemstilling behøver ikke at have lige stor vægt i forhold til de to indgående fag."

Fra bekendtgørelsen for SRP 2017

Bemærk at det i bekendtgørelsen fremgår at det to fag IKKE behøver at have lige stor vægt i SRP.

 

Herudover er det jf. bekendtgørelsen også muligt at skrive SRP med kun ét fag. Dette fag skal være på minimum A-niveau, men behøver ikke være et studieretningsfag. Hvis du skal skrive SRP kun i et fag, skal det være fordi din problemstilling egner sig bedst hertil. Du skal kunne argumentere for at en enkeltfaglig SRP er mest fordelagtigt overfor din vejleder, som skal godkende at der skrives i kun ét fag.

"Der gives samtidig mulighed for, at studieretningsprojektet kan skrives i kun ét fag på A-niveau, hvis det valgte område og den faglige problemstilling egner sig bedst til et enkeltfagligt projekt. Vejlederen godkender det enkeltfaglige projekt efter en faglig dialog med eleven. Til grund for godkendelsen skal lægges vejlederens skøn af områdets og den faglige problemstillings egnethed som henholdsvis fler- og enkeltfagligt projekt samt elevens mulighed for at inddrage metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser i projektet."

Fra bekendtgørelsen for SRP 2017

Eksempler på fagvalg
 
Rasmus har Biologi A som studieretningsfag og vælger at skrive SRP i dette fag, og idræt C
Peter skriver sin SRP enkeltfagligt i A-niveau faget Historie. Han har argumenteret for den enkeltfaglige vinkel, og har fået det godkendt af sin vejelder.
Lene har Kemi B som studieretningsfag, og vælger sammen med dette fag, A-niveau faget Dansk.

Fagvalget indtastes i Lectio. Husk at give så mange informationer så muligt.

Hvilken rolle spiller mine vejledere i SRP?

Vejlederne

 

1. Udvalgte lærere i SRP relevante fag giver en faglig orientering, således at eleverne har et kvalificeret grundlag for valg af de fag, de ønsker at gennemføre projektet i, og således at de bliver gjort bekendt med særlige forhold for det/de enkelte fag. Det er en god idé, at lærerne viser eksempler på opgaveformuleringer, så eleven kan danne sig et indtryk af den ønskede faglighed.

2. Herefter ønsker elever fag i Lectio. Eleven har ikke krav på at have sine faglærere som vejledere. I fag, hvor der er mange elever, der skriver studieretningsprojekt, vil vejlederopgaven blive delt ud på andre faglærere (inden for de relevante fagkombinationer); der kan derfor være tilfælde, hvor flere elever fra samme klasse har forskellige vejledere, som ikke altid er klassens normale faglærer.

 

3. I samråd med vejlederne vælger eleven faglig problemstilling, som vejlederne skal godkende. Her skal man være opmærksom på, at der skal være en hensigtsmæssig sammenhæng mellem den valgte problemstilling og kombinationen af fag. Det er derfor vigtigt, at eleven allerede ved første vejledning taler med vejlederne om deres ønsker. 

4. Til næste vejledning skal eleven have udformet en problemformulering og ud fra den laver vejlederne opgaveformuleringen. Det er med andre ord vejlederne, som i sidste instans formulerer det projekt, som du skal skrive. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at du ikke på forhånd kan udarbejde den endelige besvarelse. Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset, og den skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af dig. Flere elever kan godt vælge samme område, men skal i sådanne tilfælde have forskellige opgaveformuleringer. Vejlederne i de enkelte fag koordinerer arbejdet, således at to eller flere elever ikke får udleveret samme opgaveformulering.  Opgaveformuleringen er strengt hemmelig indtil mandag d. 2. marts 2020 kl. 15.05, hvor alle elever kan hente deres opgaveformulering på Netprøver.dk. Underviserne er tilstede ved offentliggørelsen, og kan hjælpe med eventuelle uklarheder.

5. Der er en omgang skemalagt vejledning i skriveperioden efter opgaveformuleringen er kendt. Øvrig vejledning i resten af projektforløbet aftales mellem elev og vejledere, da eleven også skal have mulighed for at få vejledning i skriveperioden. Vejlederne må gerne forhold sig formativt til mindre skriftlige oplæg, men bemærk at vejlederne ikke give en egentlig vurdering af opgaven. Skolens lokaler, bibliotek og øvrige udstyr vil være til rådighed for dig i de uger, projektet skrives. Laboratorier og andre særlige faciliteter vil være til rådighed i passende omfang, og i eksperimentelle fag vil en af fagets lærere efter aftale være til stede for at kunne give praktiske råd og vejledning i korrekt anvendelse af apparaturer mv.

 

6. I vejledningen er det eleven, der skal være den aktive. Det er en god ide at eleven deler sit arbejde med sine vejledere, og sender materialer forud for møder mv.  Det er eleven, der skal formulere spørgsmål, disponere stoffet og finde materiale, mens vejledernes rolle er at påpege svagheder, andre disponeringsmuligheder af stoffet, komme med nye synsvinkler m.v.

Hvordan skal mit SRP bygges op?

De formelle krav til SRP

 
Studieretningsprojektet (SRP) skal leve op til nogle formelle krav, og der er nogle opgaveelementer som der skal være i opgaven. Det kan være en god ide at lave en disposition, eller en slags skelet for opgaven, så man er sikker på at få det hele med. Nedenfor præsenteres opgaveelementerne i den rækkefølge de skal være i opgaven. Bemærk at omfanget for Studieretningsprojektet er 15-20 sider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum), uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.
Forside

Opgaven skal have en forside med opgavens titel, opgaveformuleringen, fagene, vejlederne, gymnasium, dit navn og din klasse samt årstal. Alle disse informationer fremgår af den opgaveformulering, som udleveres via Netprøver, hvorfor det er en god ide blot at benytte denne. Er der et stort ønske om illustrationer mv. på forsiden skal de have relation til opgavens emne og skal være forsynet med en henvisning (husk at en "pæn" forside ingen betydning har).

Resumé

Der skal skrives et resume på dansk på ca. 10 til 15 linjer. Resuméet skal placeres lige efter din forside, og på siden inden din indholdsfortegnelse. Resuméet skal give læseren et overblik over hele opgaven. Selvom resuméet er det første i din opgave, er det sandsynligvis det sidste du skriver lige inden afleveringen. Det er nødvendigt have alle andre dele på plads, inden der kan skrives et præcist sammendrag. Fortæl læseren hvad du undersøger i dit projekt, hvilke resultater du er kommet frem til, og hvad du kan konkludere.

Indholdsfortegnelse + sidehoved og sidefod

Det er et formelt krav at projektet har en indholdsfortegnelse der angiver afsnit og underafsnit i opgaven med sidehenvisninger. Herudover skal der være et sidehoved med informationer om navn, opgave, skole og dato. Sidefoden skal indeholde sidetal og sideantallet i formatet "Side X af Y"

Indledning

Indledningen er den første "rigtige" side i din opgave, og står på side 1 af 1. Indledningen skal føre din læser ind i opgaven – se det som om, du skal tage din læser i hånden og forklare emnet, opridse problemstillingerne og begrunde opgavens disposition. Udover at introducere dit emne også afgrænse det. Brug din viden fra dansk, om at en god indledning indeholder; anslag, faglig motivation og struktur. Herudover kan der præsenteres videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser. Bemærk at afsnittet skal hedde "Indledning" i opgaven.

Besvarelse af redegørende spørgsmål

Redegørelsen er ofte første del af opgaven. Du forventes - i detaljer - at kunne fremstille hvordan noget er forløbet, eller hvordan noget forholder sig. Dette kunne eksempelvis være en historisk periode, et fagligt begreb, en teori eller forskellige modeller og beregninger. Redegørelser kan være meget forskellige på tværs af fag, men har det til fælles at de er baseret på sekundær litteratur som skal udvælges og bearbejdes. Du skal udtrække det væsentlige, og give en loyal beskrivelse på baggrund af materialet, som der skal være henvisninger til. Det vil ofte være fordelagtigt at lave en relevant afsnitsinddeling fx med under afsnit. Bemærk at afsnittet må ikke hedde "redegørelse" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet.

Besvarelse af analyserende spørgsmål

Analysen er det afsnit, hvor du skal vise, at du kan bruge fagenes metoder i besvarelsen af din opgaveformulering. En metode er et værktøj, og alle fag har en værktøjskasse med forskellige metoder, der benyttes når der analyseres. Dette kan eksempelvis være en retorisk analyse i dansk, beregning i matematik, eksperimentelt arbejde i kemi, dataanalyse i erhvervsøkonomi, målinger i idært og feltundersøgeler i biologi. Der er ligeså mange værktøjskasser, som der er fag, og de kan være meget forskellige.

 

Analyse betyder på græsk at pille noget fra hinanden, og det er netop det du skal gøre. Du skal dykke ned i dit materiale og nærstudere dets enkelte dele. Når en tekst analyseres (tit i humaniora), brydes teksten ned og en fortolkning udledes. Når egne eller andres data analyseres (tit samfundsfagligt) ser man efter mønstre og tendenser. Når der udføres eksperimenter (tit naturvidenskabeligt) skal der tolkes på resultaterne i forhold til teorien. Fælles for alle analyserne er at empirien skal præsenteres fx i form at citater, tabeller eller grafer, og at det herefter skal kommenteres med henblik på besvarese af spørgsmålet.

 

Det er meget vigtigt at der i analysen benyttes de relevante fagtermer for de fag der skrives i, fx ophavssituation, repræsentavitet, troværdighed, tendens og beretning i historie. Alle fag har en fagterminologi, som du skal bruge til at løfte din analyse fagligt.

 

 

Besvarelse af diskuterende spørgsmål

Ordet diskussion indgår måske ikke i din opgaveformulering, og der kan istedet stå vurdering eller perspektivering. Det afhænger af de fag der skrives i, samt formålet med projektet. En diskussion kan ende ud i en vurdering, og det er derfor en god ide at få afklaret med dine vejledere hvilke foventninger de har til opgavens sidste spørgsmål. Diskussion betyder at se et område fra flere sider og dermed inddrage forskellige synspunkter/tolkninger. Diskussion henviser til en meningsudveksling, og ligesom man kan gøre det mundtligt, skal du i SRP gøre det skriftligt. Du skal benytte dig af dine pointer fra redegørelse og analyse, og betragte dit område oppefra. Dette kan i nogle tilfælde glide over i en vurdering, som i større eller mindre grad er din subjektive tolkning på baggrund af det faglige arbejde - undgå at præsentere personlig stillingtagen.

Konklusionen

Opgavens pointer samles og præsenteres i en ny sammenfatning. Konklusionen skal demonstrere overblik, forståelse og sammenhæng i opgaven. Husk at opgaveformuleringen og konklusionen skal kunne læses i direkte forlængelse af hinanden. Kan de ikke det, er konklusionen ikke god nok.

 

Det kan være en god ide at lave delkonklusioner jævnligt undervejs i opgaven, så læseren fastholdes på det relevante af, hvad der læses. Udover at det holder læserens fokus fast, er det også en god måde at styre skrivningen, således at teksten rent faktisk er en besvarelse af opgaveformuleringen. Afsnittet skal hedde "Konklusion" i opgaven.

 

Henvisninger og litteraturliste

Henvisningerne i opgaven skal henvise til litteraturlisten. Henvisninger skrives altid (Forfatterens efternavn, årstal for udgivelse s. XX - XX), eksempelvis (Beck, 1999 s. 32). Henvisninger til både bøger, artikler, websider mv. skal skrives ind efter samme fremgangsmåde. Der må ikke fremgå flere informationer i de ovenstående i henvisningerne, hvorfor et link ikke må indsættes som en henvisning. Henvisningerne skal indsættes umiddelbart efter afsnittet til hvilke litteraturen er benyttet, enten i teksten eller i en fodnote. Det er valg frit om det gøres i teksten eller i fodnote, så længe den samme metode følges hele vejen igennem. De supplerende oplysninger, og fx en websides linkadresse, skal fremgå af litteraturlisten som skal forefindes til sidst i opgaven. Litteraturlisten skal være sorteret efter forfatterens efternavn, og der skal fremgå tilstrækkelige oplysninger til at litteraturen umiddelbart kan genfindes. Litteraturlisten skal indeholde alle de værker der refereres til i opgaven. Der findes mange forskellige metoder til at opstille litteraturlisten, men så længe ovenstående krav er imødekommet, er disse valgfri så længe den samme metode følges hele vejen igennem. Læs mere HER

 

Evt. bilag

Skulle der i opgaven være benyttes materialer, som det umiddelbart ikke muligt at tilgå, skal disse vedlægges som bilag. Dette kan være egne billeder, interviews eller andet materiale lignende materialer som ikke kan rekvireres direkte. Herudover kan store I forbindelse med udarbejdelsen af de fleste opgaver vil der være relevant indhold, som ikke passer ind i selve opgaven. Dette kan eksempelvis være store tabeller med resultater. Hvis der er så relevant at du alligevel gerne vil stille materialet tilrådighed for læseren, kan du vedlægge materialet som et bilag.

Hvad skal jeg tjekke inden SRP afleveres?

Tjekliste

 
Når opgaven er "færdig" er det en god i de at lægge den fra sig et stykke tid. Herefter skal du læse den grundigt igennem (print den eventuelt ud) og tjek følgende:
  1. Er de påkrævede afsnit i opgaven? (mange glemmer resuméet)

  2. Svarer opgaven på opgaveformuleringen? Løbende igennem afsnittene og samlet i konklusionen?

  3. Er opgaven klar i sin formidling? (Er sproget godt? Er argumentationen i orden?)

  4. Er den sat hensigtsmæssigt op? (Skrifttype, logiske afsnit, overskrifter, andet layout)

  5. Er opgaven rettet for stavefejl, og er der sat korrekte kommaer?

  6. Er der styr på henvisninger og litteraturliste? (Er der henvisninger hvor der skal være det og er metoderne stringente?)

Ret fejlene og få eventuelt også en anden til at læse din opgave og give dig feedback.

Hvordan er den mundtlige eksamination i SRP?

Formålet med SRP

 

Studieretningsprojektet afsluttes med en mundtlig eksamination i eksamensperioden i slutningen af 3.g. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige eksamination, hvilke områder og problemstillinger i relation til det skriftlige produkt eksaminanden skal uddybe. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner. Præsentationen har en varighed på op til 10 minutter. Eksaminationen former sig derefter som en faglig samtale mellem eksaminand, eksaminator og censor med udgangspunkt i den mundtlige præsentation og det skriftlige produkt. I fremlæggelsen og den efterfølgende samtale skal der indgå metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser, som er relevante i forbindelse med projektets gennemførelse.

Efter eksaminationen bedømmer eksaminator og censor præstationen ud fra de faglige mål. Disse fremgår af bekendtgørelsen, og kan virke lidt ukonkrete - de er dog forsøgt "oversat" nedenfor.

Disposition til præsentation
 
Indledning
  • Medbring en printet disposition og giv den til eksaminator og censor.
  • Fortæl, hvad din problemstilling og de vigtigste konklusioner i dit SRP er.
Resultater
  • Præsenter det arbejde der ledte dig frem til konklusionen.
  • Vis hvad du har gjort og medbring gerne; citater fra tekster, modeller og grafer.
Refleksioner
  • Forklar, hvorfor dine fag har været relevante ift. din opgave?
  • Beskriv dine metoder, og hvilke udfordringer og muligheder det gav dig.
  • Gør dig evt. overvejelser om hvad der ville kunne forbedre opgaven.
Afrundning
  • Gentag den vigtigste konklusion
  • Inviter i en retning til videre samtale

I bedømmelsen af det skriftlige produkt, lægges der vægt på;

– om opgaveformuleringen er besvaret

  • Imødekommes ved at svare fyldestgørende og veldisponeret på alle dele af den opgaveformulering, som dine vejledere har givet dig?

– relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag

  • Imødekommes ved at bruge, kombinere og have styr på teori og metode fra de fag du skriver i, fx kildeanalyse i historie, eller teorien om pladetektonik i naturgeografi.

– den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i nye faglige områder

  • Imødekommes ved at arbejde med en problemstilling og bruge fagene i en (for dig) ny sammenhæng. Det kan være et nyt område, eller et allerede kendt, som du udvider eller undersøger nærmere.

– anvendelse af relevant materiale

  • Imødekommes ved at finde og bruge gode forskelligartede materialer i opgaven. Materialerne skal bearbejdes og ikke blot gengives.

– den faglige formidling og fremstillingsform.

  • Imødekommes ved at bruge relevant fagsprog, skrive sammenhængende og fornuftigt, samt leve op til de formelle krav for opgaven, fx have korrekte henvisninger, litteraturliste mv.

 

I bedømmelsen af den mundtlige prøve, lægges der vægt på;

– den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner

  • Imødekommes ved at kunne præsentere hvilke svar du er kommet frem til, og hvordan du er kommet frem til disse svar.

– faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag.

  • Imødekommes ved at kunne indgå i en faglig dialog om teori og metode fra de fag du skriver i, fx kildeanalyse i historie, eller teorien om pladetektonik i naturgeografi.

– eksaminandens evne til at foretage metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse valg af fag

  • Imødekommes ved at tale om hvordan fag og metoder hænger sammen med den problemstilling du har arbejdet med. Inddrag i den forbindelse eventuel relevante videnskabsteoretiske begreber, fra det flerfaglige forløb om videnskabsteori.

– (Hvis studieretningsprojektet omfatter innovative løsningsforslag, indgår eksaminandens evne til at udvikle og vurdere løsningsforslag også)

  • Imødekommes ved at du præsenterer hvordan du har udviklet en løsning på et konkret problem. Løsningsforslaget skal have værdi for andre, og du skal have et solidt indblik i det område du arbejder indenfor.


Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation omfattende det skriftlige produkt og eksaminandens mundtlige præstation. Det er alene eksaminator og censor, der bedømmer den samlede præstation.

Kontakt "Fagpaletten":

pab@fjerritslev-gym.dk

Fjerritslev Gymnasium - 2019

www.fjerritslev-gym.dk

  • Instagram - sorte cirkel
  • facebook-square

Fjerritslev Gymnasium

på Instagram

Fjerritslev Gymnasium

på Facebook