Psykologi

          på Fjerritslev Gymnasium

Hvad kan jeg lære om i psykologi?
 

Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder som et resultat af samspillet mellem psykologiske, sociale, kulturelle og fysiologiske faktorer.

Psykologi bidrager til en dybere forståelse af en selv og andre, herunder hvordan vi udvikler os, tænker, lærer, handler i verden, håndterer stress og indgår i relationer med andre. Denne viden kan både bruges i dagligdagen, og i en lang række uddannelser og job. Psykologi indgår fx i uddannelser indenfor pædagogik, undervisning, kommunikation, reklame, salg, sundhed, politi m.m.

 

Undervisningen i psykologi har fokus på fem kerneområder:

  1. Personlighedspsykologi

  2. Udviklingspsykologi

  3. Socialpsykologi

  4. Kognitionspsykologi

  5. Metode

Desuden kan der inddrages supplerende stof om emner som fx ondskab, psykiske lidelser, kærlighed og parforhold, sundhed, arbejdsliv, sport, pædagogik m.m.

​​Personlighedspsykologien har fokus på personlighed og identitet, samt individuelle forskelle i hvordan vi håndterer livets udfordringer herunder stress.

Udviklingspsykologi har at gøre med livs lang udvikling fra fødsel til alderdom. Fokus er dog på barndom og ungdom, herunder betydningen af omsorg, opdragelse, køn, kultur og social arv.

Socialpsykologi har blandt andet at gøre med samspillet mellem individ og gruppe, samspil og konflikter mellem grupper samt kommunikation på og udenfor sociale medier.

 

Kognitionspsykologien er den del af psykologien, som har at gøre med læring, motivation, hukommelse og tænkning.

Hvordan er undervisning i psykologi?
 

Undervisningen er organiseret i temaer med fokus på emner som fx ”Køn i kærlighed og konflikt”, ”Omsorg, udvikling og læring”, ”Unge og sociale medier”, ”Vidnepsykologi” og ”Ondskab”.

I timerne arbejdes der med forskellige teorier og begreber, som anvendes i analyse af tekster, videoklip, dokumentarfilm m.m. Desuden gennemføres små forsøg og undersøgelser, hvor teorierne afprøves i praksis.

 

Der er ingen skriftlige afleveringer på c-niveau, men der er forberedelse til timerne i form af læselektier (ca. 4-8 sider pr. modul). På b-niveau skal man træne udarbejdelse af synopser, men disse udarbejdes overvejende i undervisningstiden. Der er ikke elevtid i faget.

Hvordan analyseres tekster?
 

Det første trin i tekstlæsning er altid at danne sig et overblik over teksten. Dette kan fx gøres via den model, som du kan se i dokumentet ” Arbejde med aktuelt stof og undersøgelser i psykologi”.

 

I det daglige arbejde med tekster, vil vi typisk starte med at identificere psykologiske problemstillinger i teksten, det vil sige temaer eller problemer der optræder i teksten, som vi kan analysere via psykologisk viden.

En psykologisk problemstilling kan fx være "hvordan man bedst tilegner sig viden", "i hvilken grad vi påvirkes af gruppepres", eller "hvilken betydning omsorgssvigt har for børns udvikling".

Problemstillinger kan identificeres via stikord, som spørgsmål eller som en sammenhængende præsentation af en tekst.

Når tekstens psykologiske problemstillinger er identificeret, kan disse analyseres på baggrund af psykologiske teorier, undersøgelser og begreber.

Psykologiske analyser kan se ud på mange måder, men de vil altid kombinere begreber og viden fra teorier eller undersøgelser med konkrete eksempler fra den tekst der analyseres på. I eksemplet ovenfor ville det være oplagt at inddrage viden om omsorgssvigt, social arv, depression m.m.

Nedenfor ser du en analyse af læserbrev fra et forældrepar, der er frustreret over datterens adfærd ved middagsbordet. I analysen anvendes begreber fra Watsons teori om læring via klassisk betingning (ubetinget reaktion, betinget reaktion, association, generalisering, udslukning):

EKSEMPEL PÅ PSYKOLOGISK PROBLEMSTILLING:

"Big Brother-Jill i ny bog 'Jeg var bange for min far'":

 

EKSEMPEL PÅ PSYKOLOGISK ANALYSE:

Watsons teori: Det frustrerede forældrepar

 

"Majas ubetingede reaktion, det vil sige hendes naturlige instinktive reaktion på samvær med forældrene og indtagelse af mad, må forventes at være positiv. Derimod må man forvente, at hendes reaktion på at blive skældt ud eller at blive sendt på værelset ville være negativ. Maja har dog lært at associere, det vil sige forbinde aftensmåltidet med noget ubehageligt, fordi hun ofte oplever at blive skældt ud eller at blive sendt alene ind på værelset (time out). Hermed er der opstået en betinget reaktion på aftensmad med forældrene. Denne reaktion kan i værste fald ende med en generalisering, hvor Maja generelt får en negativ holdning til mad og/eller samvær med i første omgang forældrene og i værste fald mennesker generelt.

Vil forældrene ændre på Majas adfærd, kan hendes betingede reaktion udslukkes. Dette kan ske ved at ophører med at skælde ud og sende Maja alene på værelset, ligesom der kan arbejdes på mere positive associationer, ved fx at gøre aftensmåltidet hyggeligt og sjovt. Så vil Maja associere aftensmåltidet med noget rart, hun vil holde op med at være sur, og stemningen vil blive bedre". 

Skærmbillede 2022-08-16 14.38.58.png

EKSEMPEL PÅ EKSAMENSSPØRGSMÅL PÅ C-NIVEAU

 
Hvordan er eksamen i psykologi?
 

Eksamen på C-niveau

På c-niveau afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et kendt tema, ukendte underspørgsmål og et ukendt bilagsmateriale.

 

Opgaverne består af en overskrift, der angiver tema, underspørgsmål med flere taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse/undersøgelse, diskussion/vurdering), samt et bilagsmateriale på to til tre normalsider.

Bilagsmaterialet består normalt af to tekster, hvor den ene indeholder en undersøgelse.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter, hvor kun ca. 18 minutter er aktiv eksamenstid. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid.  

 

Eksaminationen indledes med elevens præsentation på ca. 5-10 minutter og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven.

 

Tema: Ung i en coronatid

  1. Redegør kort for de vigtigste psykologiske problemstillinger i de to bilag, samt undersøgelsen i Bilag B. 

  2. Foretag en psykologisk analyse af Bilag A, med fokus på at forklare, hvorfor nedlukningen har været særlig hård for unge. 

  3. Diskuter afslutningsvist med inddragelse af Bilag B, hvad der kan forklare, at nogle unge blev stærkere påvirket af coronanedlukningerne end andre.

Bilag A: "Unge har mere end en brandert på spil i en corona-begrænset verden"

 

Bilag B: "De unge føler sig ensomme under coronakrisen"

 

 

Eksamen på B-niveau

På B-niveau afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale. Opgaverne består af en overskrift, der angiver et tema, samt bilagsmateriale på fem til seks normalsider. Hver opgave indeholder materiale af forskellig art, herunder aktuelt stof og undersøgelser.

 

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter, hvor ca. 24 minutter er aktiv eksamenstid. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid.

 

På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof, supplerende stof samt evt. materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden alene eller som del af en gruppe på max 3 elever udarbejde en synopsis inklusiv problemformulering og problemstillinger.

 

Eksaminationen, som er individuel, indledes med eksaminandens præsentation af synopsen (ca. 10 minutter) og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i synopsen.

Hvordan udarbejder jeg en synopsis?
 

På b-niveau skal der udarbejdes en synopsis i forbindelse med eksamen.

En synopsis er i denne sammenhæng et talepapir, som indeholder en problemformulering, 3-4 problemstillinger, en besvarelse af problemstillingerne i stikordsform, en konklusion samt en diskussion og eventuel perspektivering.

Synopsen danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen på B-niveau. Til eksamen bedømmes synopsis ikke selvstændigt, men det er synopsis der sikrer at alle de nødvendige elementer er med i det mundtlige oplæg.

Typiske elementer i en synopsis til eksamen i psykologi b:

  • Tema eller titel på opgaven

  • Problemformulering og problemstillinger (Kortfattet præsentation af en problemformulering med evt. underspørgsmål med reference til den eller de identificerede problemstillinger i bilagsmaterialet)

  • Valg af teori (Kort præsentation og redegørelse for valg af relevant psykologisk viden, herunder evt. teori og undersøgelser fra bilagene, som inddrages til at belyse den formulerede problemstilling)

  • Analyse (præsentation af elementer af analyse, dvs. den faglige undersøgelse af de valgte problemstillinger samt en faglig begrundet stillingtagen til den inddragne psykologiske viden fra kernestof og supplerende stof, herunder i hvilket omfang den giver svar på den eller de valgte problemstillinger)

  • Konklusion (kort præsentation af resultatet af den faglige analyse/undersøgelse)

  • Diskussion (f.eks. mulige problemer i analysen, andre mulige måder at gribe undersøgelsen an på eller andre mulige svar på de rejste problemstillinger·

  • Perspektivering (f.eks. vurdering af mulige andre forklaringer eller perspektivering til andre forløb)

Hvordan bruger jeg psykologi i  SRP/SSO?
 

Psykologi kan indgå i større skriftlige opgaver i kombination med et studieretningsfag. På HF er det desuden muligt at skrive enkeltfaglig SSO i Psykologi B.

Psykologi kan indgå i samspil med alle gymnasieskolens øvrige fag. Dog skal man være opmærksom på, at psykologi ikke kan anvendes til analyse af fiktion. Det betyder, at der fx ikke kan arbejdes alene med spillefilm eller skønlitteratur. Til gengæld kan psykologi arbejde med empiri i form af dokumentarfilm, avisartikler, interviews, biografier, statistisk materiale, undersøgelser m.m.

Når psykologi indgår i større skriftlige opgaver, vil man altid både skulle redegøre for psykologiske teorier eller undersøgelser, samt anvende disse i analyse af empiri. Desuden vil psykologi også ofte indgå i diskussion eller vurdering.

Bemærk, at man ved redegørelse gengiver fagbogstekst med egne ord, mens man ved analyse anvender teorier og begreber på empiri (fx dokumentarfilm eller avisartikler). Ved diskussion bringes flere teoretiske perspektiver i spil, fx via forskellige teorier og/eller undersøgelser, eller via udsagn fra relevante eksperter.