Biologi
på Fjerritslev Gymnasium
Figur 1: Trust me i´m a Biologist
Find et hurtigt svar:
Klik på spørgsmålene og få svar
Hvad kan jeg lære om i biologi?
Biologi handler om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Faget arbejdet med de egenskaber, sammenhænge og processer, der karakteriserer biologiske systemer på alle niveauer, det molekylære niveau, celle, individ, population og økosystem. Biologisk viden anvendes inden for en række områder som bioteknologisk produktion,
sundhedsvidenskab og miljøbeskyttelse. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen.
Nedenfor ses eksempler på kernestoffet i biologi
Eksempel: Søen som økosystem
Eksempel: Translation
Eksempel: Transkription
“It is not the strongest of the species that survives, nor the most intelligent that survives. It is the one that is most adaptable to change.”
Charles Darwin
Den skriftlige eksamen i biologi:
Der er kun en skriftlig eksamen på A-niveau. Varighed på prøven er 5 timer, og opgavesættet består normalt af 4 opgaver. Det er vigtigt at eksaminanden kun vælger 3 af de 4 opgaver, så sørg for at læse dem godt igennem før der vælges. Hvis man laver alle 4, vil censor kun rette de tre først forekommende opgaver. Det er ikke lovligt at bruge internettet.
Bedømmelseskriterier:
Bedømmelsen af opgaven udføres af to censorer der skal blive enige om den givne karakter. Bedømmelsen er en helhedsvurdering på baggrund af de faglige mål og bedømmelseskriterierne. Dvs karakteren ikke alene er en opgørelse af rigtige versus fejlagtige svar på de enkelte opgaver. Der lægges vægt på at eksaminanden er i stand til at vise overblik og inddrage og anvende relevant kernestof og relevante metoder eller modeller i besvarelsen af opgavens problemstilling. Der lægges vægt på at besvarelsen er fokuseret og tankegangen fremstår klart ved sammenhængende faglige forklaringer, anvendelse af fagbegreber, fagsprog, grafer, figurer, modeller, beregninger, digitale værktøjer og forklarende tekst. For de enkelte opgaver er det således ikke tilstrækkeligt, hvis den nok indeholder det korrekte resultat, men ikke indeholder dokumentation eller begrundelser i tilstrækkeligt omfang.
Mere præcist lægges der vægt på at eleven kan
-
Strukturere og formidle stoffet med sikker anvendelse af fagudtryk
-
Vise faglig indsigt og overblik
-
Inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling
-
Forstå biologiske problemstillinger
-
Sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiske problemstillinger
-
Analysere og vurdere eksperimentelt arbejde i biologi
-
Analysere og vurdere biologiske data
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation
Den mundtlige eksamen i biologi:
På A- niveau er eksamen en 24 timers eksamen, hvor du trækker en opgave ca. 24 timer før du skal til en 30 minutters eksamen. Til opgaven vil der være en række kendte og ukendte bilag samt en artikel eller case.
Du skal i de 24 timer før eksamen udarbejde et foredrag hvor du skal løse din eksamensopgave ud fra de tilhørende bilag og artikel/case. Dit foredrag skal vare i ca 10 minutter, hvorefter eksamen gerne skulle blive en samtale mellem elev og eksaminator
På B-niveau er selve eksaminationen på 30 minutter og forberedelsesdelen er på ca 60 minutter. Man trækker en opgave lige inden forberedelsen starter og de tilhørende bilag (som både er kendte og ukendte) udleveres samtidig. Igen skal eksaminanden lave et foredrag på omkring de 10 minutter og efterfølgende skulle eksaminationen gerne blive en samtale
På C-niveau er selve eksaminationen på ca 24 minutter og forberedelsestiden er på omkring de 24 minutter. Ligesom på B-niveau trækker man en opgave med bilag lige inden forberedelsen starter.
Her skal eksaminanden også lave et foredrag på baggrund af opgaven og de tilhørende bilag
Opgaverne uden bilag skal være kendte af eksaminanderne inden prøven på alle niveauer. De kan derfor angive retning og rammer for eksamenslæsningen, men eksaminanderne skal være opmærksomme på at det er opgavens bilag, der danner udgangspunkt for eksaminandens fremlæggelse og at samtalen ved prøven kan inddrage andet relevant indhold fra undervisningen
Bedømmelses kriterier:
Der lægges vægt på eksaminandens evne til at anvende relevant faglig viden, fagbegreber og fagsprog til beskrivelse, forklaring og analyse af bilagsmaterialets problemstilling.
Ved helhedsvurderingen lægges vægt på analyse af data, sammenhængende faglige forklaringer og argumentation og på perspektivering. Eksaminandens samlede overblik og indsigt har større vægt end detaljen
Hvordan er eksamen i biologi?
Fig 2: Forløbet af den skriftlige eksamen i Biologi A
Figur 3: Forløbet af den mundtlige eksamen i Biologi.
Figur 4: Eksempler på skriftlige opgaver og deres besvarelse
Portugisisk orlogsmand
Fun facts
-
Den er en superorganisme, hvilket betyder
den består af flere forskellige dyretyper -
Det mærkelige navn kommer af den luftfyldte blære skulle minde om et vindfyldt sejl på et gammel krigsskib
-
Den er meget giftig, og kontakt med dens brændetråde kan medføre døden
Foto: Rasmus Højer, Porto Santo
Hvad skal jeg huske til den skriftlige eksamen i biologi?
7 råd til eksaminanden til den skriftlige eksamen:
-
Vær opmærksom på hvilke krav, der stilles i opgaven, fx beskriv, forklar, diskutér eller vurdér.
-
Svar så præcist som muligt på de stillede spørgsmål. Skriv ikke fyld – mængden af tekst giver ikke i sig selv bedre karakter.
-
Undlad at skrive indledninger til opgaverne og lad være med at gentage de stillede spørgsmål i din opgavebesvarelse.
-
Besvar altid alle de opgaver, der forlanges i besvarelsen og spring aldrig et delspørgsmål over. Planlæg din tid, så du når det hele.
-
Brug bøger til opslag. Undlad at skrive afsnit af efter bøger eller hente hele afsnit ind fra egen computer.
-
Læs korrektur på din besvarelse og kontroller, at du har svaret præcist på alt og på det, der bliver spurgt om.
-
Anvend biologiske, kemiske og bioteknologiske fagudtryk frem for dagligdagsudtryk, og formuler dig i øvrigt på almindeligt forståeligt dansk.
Fig 5: Gode råd til den skriftlige eksamen
Typeord til den skriftlige eksamen
Opgaverne i den skriftlige eksamen består af en række delopgaver hvor der vil optræde et såkaldt typeord der bestemmer på hvilket niveau og og med hvilket fokus der ønskes for besvarelsen. Det er meget vigtigt man besvare opgaven efter hvilket typeord der spørges med. F.eks betyder typeordet analyser at du skal:
Give en grundig gennemgang og forklaring af data, fx en figur. Afslut med en konklusion, hvis det er muligt. En ren beskrivelse er ikke tilstrækkelig.
Fig 6: Typeord man kan støde på til den skriftlige eksamen og hvordan man skal forklare og analysere en figur i skriftlig biologi
Gepard
Fun facts:
-
Den kan løbe omkring 119 kilometer i timen
-
I sprint er skridtlængden omkring de 8 meter
-
tårestriberne menes at fungere som "solbriller"
-
De har meget lav genetisk variation
-
Den eneste af de store katte der ikke kan brøle
den piber som en lille fugl
Foto: Rasmus Højer, Reepark
Hvad skal jeg lære i biologi?
I bekendtgørelsen for Biologi A, B og C niveau på STX er der angivet et kernestof der skal sikre faglig forståelse og dybde.
De overordnede emner i kernestoffet er næsten det samme på de tre forskellige niveauer. Dog er dybden og detaljerne man arbejder med meget forskellige. På alle tre niveauer skal man lære om temaer inden for:
-
Cellebiologi
-
Mikrobiologi
-
Makromolekyler
-
Enzymer
-
Biokemiske processor
-
Genetik og molekylær biologi
-
Evolutionsbiologi
-
Fysiologi
-
Populationsbiologi (A-niveau)
De faglige mål for alle tre niveauer kan kategoriseres i følgende fire naturvidenskabelige kompetence områder:
-
Repræsentations- og modellerings kompetencer
-
Empirikompetencer
-
Formidlingskompetencer
-
Perspektiveringskompetencer
Nedenstående kan de faglige kompetencer ses på skemaform
FIG 8: et eksempel på differentiering og niveau forskelle inden for emnet genetik for biologi C, B og A
Fig 7: Bekendtgørelse for Biologi A, B og C
Fig 8: Tabeller der beskriver de fire videnskabelige kompetence områder i biologi
Den naturvidenskabelige metode
Biologi er et naturvidenskabeligt fag hvor vi arbejder ifølge den naturvidenskabelige metode. Det vil sige vi indsamler data i felten og laboratoriet, via observationer og eksperimenter. Herudfra opstilles der hypoteser, disse testes via analyse af resultaterne. Derefter kan der opstilles teorier og modeller. Det vil sige fagets teori er evidensbaseret ud fra objektive undersøgelser.
Det er derfor helt grundlæggende inden for naturvidenskaben at være nysgerrig og stille spørgsmål og definere problemer
Fig 10: Et eksempel på hvordan den naturvidenskabelige arbejdsmetode kan se ud
Fig 9: Beskrivelse af den naturvidenskabelige
arbejdsmetode
Kapgrib
Fun facts:
-
Er en endemisk art for sydafrika
-
Har et vingespænd på næsten 3 meter
-
Har områder i nakken man mener kan registrere termik
-
De kan blive over 30 år gamle
Foto: Rasmus Højer, Drakensberg
Hvordan laver jeg en rapport/journal i biologi?
I biologi faget kommer du til at lave en række forskellige typer af afleveringer. Bl.a. rapporter, journaler, film, posters/planchers.
I dette afsnit vil der blive fokuseret på hvordan en rapport/journal skal opstilles. En journal er en kortfattet beskrivelse af et forsøg og dets resultater og er – uanset om de skal afleveres til retning eller ej – beregnet til eget/teamets brug, som en slags meget grundig og gennemarbejdet note. Derfor er kravene til omfang og formalia mindre end til en rapport.
En rapport er en gennemarbejdet og udvidet journal, der som udgangspunkt skal kunne udgives. Der er derfor krav om at teori er dokumenteret med kildehenvisninger og litteraturliste. Da den er til eksternt brug, er der naturligvis også større krav til grundighed af forsøgets udførelse (metode), resultater, diskussion og konklusion.
Både journal og rapport skal som minimum indeholde:
-
Forside/sidehoved – med navn, klasse, gruppemedlemmer, afleveringsdato og forsøgstitel
-
Indledning – kort beskrivelse af øvelsens/undersøgelsens emneområde og problemstilling. I indledningen sættes undersøgelsen ind i et større perspektiv. En god indledning fører naturligt til formålet.
-
Formål – hvad er meningen med at lave undersøgelsen/forsøget?
-
Teori – relevant baggrundsviden fra bøger, artikler, internettet, undervisning, dokumentarfilm mv.
-
Hypotese – et velbegrundet gæt på udfaldet af forsøget. Laves før forsøget udføres. (Nogle gange er hypotesen overflødig)
-
Materialer – hvilket udstyr og materialer har været anvendt til forsøgets udførelse.
-
Metode/fremgangsmåde – hvordan er forsøget udført. Jo mere præcist jo bedre. Ofte kan en forsøgsskitse/-billede være et godt supplement. Skriv kort og præcist.
-
Resultater – rådata og behandlede data. Billeder, målinger osv. er rådata. Hvis der laves beregninger eller diagrammer er det behandlede data. Nogle gange giver det mening at dele resultater op i 2 afsnit: Rådata og Behandlede data.
-
Diskussion – hvad viser resultaterne? Passer resultaterne med det forventede (altså teorien)? Har forsøgsdesignet (metoden) kunne opfylde formålet/hypotesen? Har der været betydende fejlkilder?
-
Konklusion – en opsummering af hvad I har fundet ud af. En konklusion er kort – især hvis diskussionen er god!
-
(Perspektivering – ofte vil forsøget og dets konklusioner give anledning til tilretninger til forsøgsdesignet eller en ny undren, der kan undersøges).
Som I kan se, er journaler og rapporter opbygget ens. Den væsentligste forskel ligger i omfanget af afsnittene og grundigheden af teorien, hvor rapporten er mere grundig. Desuden er der også krav om kildehenvisninger og litteraturliste i en rapport. Dette skyldes, som tidligere nævnt, at en rapport er et dokument som potentielt skal kunne offentliggøres, mens en journal er et dokument til internt brug.
I en journal kan forsiden erstattes af et sidehoved med de relevante oplysninger,
Figurmateriale til rapporten/journalen
Alt figurmateriale skal:
-
Alle grafer, tabeller o. lign skal så vidt muligt være forsynet med enheder på akserne, overskrifter eller andre forklaringer, der kan hjælpe læseren til hurtigt at fortolke figuren.
-
Have en figurtekst (i Word: højreklik på foto/grafik og vælg ”Indsæt billedtekst”). Der dukker nu en tekst op under graf/foto: ”Figur 1”, næste du indsætter, hedder så ”Figur 2” osv.).
-
Være beskrevet i figurteksten under fotoet/grafen: ”I billedet ses..” eller ”Denne graf viser…”
-
Være henvist til i selve rapportens tekst, f.eks.: ”Resultaterne af undersøgelsen ses i Figur 1”.
-
Figurteksten skal indeholde et nummer, en overskrift, hvad læseren skal bemærke samt kilde for data
eksempel ses nedenfor
Fig 11: Ugens Vejrudsigt. bemærk vinden skifter retning samtidig med opklaringen på tirsdag. Kilde: dmi.dk
Fig 12: Et eksempel på hvordan en rapport kan besvares
Hvidt Næsehorn
Fun facts:
-
Som voksen er de ekstremt nærsynet
-
Navnet Hvid næsehorn kommer af en fejloversættelse
af ordet wijd (Hollandsk og betyder bred) til det engelske
ord white der betyder hvid. I Danmark har vi så oversat
det engelske ord til Hvid, derfor det danske navn
Hvidt Næsehorn
Foto: Rasmus Højer, Sydafrika
Hvordan laver jeg en poster/planche i biologi
Hvad er meningen med en poster
At formidle naturvidenskabelige resultater eller emner er ikke altid lige nemt. Derfor kan man bruge posters/plancher til at fremvise sine resultater på en overskuelig måde. Meningen med en poster er altså at fortælle om din viden kort og præcist og på en måde der fanger læserens interesse. Den skal kunne læses af alle inden for målgruppen på max 10minutter.
Når du skal lave din poster
Det er en god ide at tænke over hvad det er du gerne vil fortælle med din poster, hvad er meningen/formålet med din poster?
En ide kunne være at lave en råd tråd der skal guide læseren fra start til slut, lav en historie som læseren kan følge, som helst skal gøre dit budskab lettere at forstå
Sådan laver du din poster
Det er meget vigtigt med et godt layout til din poster, det skal nemlig hjælpe dig med at fortælle om dit budskab på en let og overskuelig måde.
-
Brug 10 minutter på at skitsere din poster, så du har en ide om hvordan din poster skal se ud før du begynder på selve posteren, f.eks skal den være liggende eller stående?
-
SKitsens formål er at alle i gruppen er med på hvordan posteren skal se ud og hvad dens mål er. Husk at skitsen selvfølgelig kan laves om hvis man finder på en bedre ide hen ad vejen.
-
Det er ofte vigtigt at guide læseren i den rækkefølge man gerne vil have læseren skal læse posteren. Dette kan gøres med grafiske elementer som billeder eller grafik, men en nummerering kan også sagtens fungere
-
Powerpoint er et rigtig godt program til at lave postere i, i sideopsætning skal du i starten definere posterens størrelse
-
Det er vigtigt at du fortæller mest muligt med grafik og billeder og at du minimere tekst. Brug tabeller, billeder, grafer og illustrationer og understøt dem med forklarende figur tekster. Tekst kan også placeres i fakta bokse eller skemaer.
-
Når du bruger billeder til din poster skal du tænke på at de skal have en høj nok opløsning til at blive skalleret op
-
Farvevalget på en poster er også yderst vigtigt. Farverne på en poster bør som udgangspunkt være relativt afdæmpede så de ikke stjæler fokus fra det udførte arbejde som posteren skal formidle. Dog kan der benyttes stærke farver til at ligge særlig vægt på enkelte elementer som fx en særlig vigtig graf eller figur.
-
Det vigtigste ved teksten på en poster er at den er letlæselig. Dette opnås lettest hvis der er stor kontrast mellem farven på teksten og baggrunden.
-
Ofte skal man i naturvidenskabelige fag lave en poster/plance over en rapport eller et forsøg. Her skal posteren indeholde næsten de samme afsnit som selve rapporten.
1. Titel og navn. Overskriften på posteren, må gerne være lidt chatchy, det er det første læseren ser og bør derfor være spændende for at fange opmærksomhed.
2. Introduktion. Her gives kort baggrunden for projektet og en angivelse af målet med posteren.
3. Metoder og materialer. Hvilke metoder er der brugt til at opnå resultaterne. Fotos af forsøgsudstyr eller opstillinger er gode.
4. Resultater. Her vises dine resultater. Det vil ofte vor i form af billeder, grafer eller tabeller: Dette afsnit bruger ofte meget plads på posteren. Det er vigtigt kun at medtage de vigtigste resultater.
5. Diskussion og konklusion. Her diskuteres og konkluderes på resultaterne. Diskussionen kan også præsenteres i forbindelse med resultaterne, det kommer an på hvad der giver det bedste overblik 6. Referencer og litteraturliste
-
Keep it simpel!!, undlad hellere noget forklarende tekst eller nogen resultater ide en overfyldt poster nemt kan blive kedelig. Posteren skal i bund og grund være et illustreret resume!!
Fig 13: Eksempel på planche. Kilde: docplayer.dk
Fig 14: Teksten kan afbildes i diagrammer. I dette tilfælde ledes læserens fra den ene oplysning til den næste
Fig 15: To eksempler af postere, den til venstre er fra en 3.g klasse og den til højre er en professionel poster hvor talebobler præsentere posterens pointer
Fig 16: Et eksempel på hvordan en poster der dækker over en rapport kan se ud
Kaskelot Hval
Fun facts:
-
Den kan dykke ned til 3000 meters dybde
-
Den kan holde vejret i omkring 2 timer
-
Byttes fanges via ekkolokalisering ligesom mange flagermus
-
Kaskelot hvaler "snakker" sammen via en form for
morsekode. De laver kliklyde i næsen og sender dem ud igennem vandet.
Foto: Rasmus Højer, Andalusien
Hvordan laver jeg en figuranalyse i biologi
Noget helt grundlæggende i biologifaget er anvendelse og analyse af forskellige figurtyper.
I følgende afsnit vil der være et forslag til hvordan man metodisk laver en præsentation af en figur. Husk det ikke nødvendigvis alle punkter der skal inddrages, da figurer har forskelligt indhold.
Grundlæggende skal man igennem 3 hovedpunkter når man arbejder med en figuranalyse
-
Beskrivelse
-
Analyse
-
Vurdering
En figuranalyse er både nemt og svært. Det er ligetil at begynde (punkt 1-3), det bliver lidt svære at uddrage det relevante indhold (punkt 4-5) og det kan være ret svært at få det hele til at gå op i en højere enhed (punkt 6)
Fig 17: Evolutionstræet viser hvordan alt liv har et fælles udspring
Beskrivelse
-
Hvilken figurtype?
Start med at forklare hvilken type figur det drejer sig om, et billede, en graf, et diagram, et tekstuddrag -
Hvordan er figuren bygget op
Forklar f.eks hvad der er den forklarende og afhængige variabel i et koordinatsystem. Eller hvad kurverne viser i et kurvediagram. Eller om farverne har en betydning. Hvilke enheder der bruges osv osv -
Brug figurteksten til at afgøre hvad der er figurens indhold. Ved en pulskurve over tid så nævn arbejdsområder, tidsintervaller, afvigelser osv osv
Analyse -
Hvad er typisk ved figuren?
Afgør hvilke tendens(er), typisk udvikling eller hvilket hovedindhold figuren har. Det er overblikket af figuren der skal vises her -
Hvilke undtagelser er der fra reglen
Er der tal, udsving på en kurve eller punkter på et diagram der er atypiske, så udpeg dem og giv en mulig forklaring. Du skal dog passe på ikke at gå i for små detaljer, da det er det er det overordnede spørgsmål du skal belyse
Vurdering -
Alle figurer er en del af en større sammenhæng. Hvis man referere den ene figur efter den anden uden at kunne placere dem i en overordnet sammenhæng som f.eks. et eksamensspørgsmål lægger op til, har man ikke klaret det til top karakter. Hvis man derimod forstår at kæde sine fremlæggelse af materialet sammen til et hele, hvor man udtrækker de nødvendige oplysninger fra de enkelte figurer til en flydende præsentation, klare man sig ofte rigtig godt.
Fig 18: Gennemgang af en figuranalyse i biologi
Greater double-collared sunbird
Fun facts:
-
Når hannen laver display for hunnen har den nogle fine små gule fjer på skuldrene den viser frem
-
Den lever hovedsageligt af nektar
-
Er Sydafrikas svar på en kolibri, et eksempel på konvergent evolution
Foto: Rasmus Højer, Drakensberg
SRP/SRO i Biologi
Biologi er et fag der kan tilføre et "levende" element i dit projekt med en naturvidenskabelig faglighed.
Fagets rolle i et tværfagligt samspil er at biologi ofte tager udgangspunkt i eller perspektivere til relevante/aktuelle problemstillinger og anvendelser. Disse problemstillinger involvere ofte andre fag og kan være det der netop binder din opgave sammen så den fremstår som en enhed.
Biologi kan derfor bidrage til at forstå fænomener fra andre fag, både teoretisk og via det eksperimentelle. Faget kan tilføje faglige forklaringer eller viden der kan bruges til at forklare en case som kan være en del af en problemstilling. Nogle eksempler kunne være beregninger/vurderinger af kost, forklaring på et beskrevet fænomen, vækstberegninger, matematiske modeller osv osv. Biologi kan altså give et teknisk og videnskabeligt perspektiv på din problemstilling
Biologi har en række metodiske og redskabsmæssige muligheder
-
Opstille og afprøve modeller, f.eks. sammenhænge fundet ved måling og regression
-
Modeller og teorier som analyseredskaber
-
Flere mulige repræsentationsformer af samme fænomener (grafer, flowdiagramer, skitser, billeder, kvalitative og kvantitative resultater)
-
Undersøgelser/målinger/eksperimenter der kan diskuteres og perspektiveres til dit valgte emne
-
Teknisk anvendelse af biologisk viden som er samfunds relevant
-
Risikovurderinger i forhold til miljø og sundhed
Biologi kan give en analyse på et meget konkret niveau, pga. den oplagte mulighed for at lave eksperimentelt arbejde.
-
Dette er en fordel da man på den baggrund kan løfte det teoretiske arbejde over det redegørende niveau (Husk i biologi og generelt i naturvidenskab kan redegørelser sagtens være mere komplekse end en analyse)
-
Et særtræk for biologiske eksperimenter er at det ofte er nemt at måle på biologiske fænomener og processor... Forklaringerne på målingerne er dog ikke altid entydige og nemme at analysere...
-
Eksperimentelt arbejde kan være den indgangsvinkel for forklaringer man bruger til at inddrage samarbejdsfaget.
Gode råd
-
Læs hele problemformuleringen inden du starter og lav en disposition, så du har et overblik
-
Sørg for at besvare hele
problemformuleringen og kun problemformuleringen -
Problemformuleringer er ofte åbne, så husk at begrunde udvælgelse og vinkling af stoffet du har valgt
-
Hvis det giver mening så lav et eksperiment der passer til opgaven, eller inddrag forsøg du tidligere har lavet
-
Journaler der er lavet ved tidligere forsøg skal vedlægges som bilag. Det relevante fra journalen inddrages i opgaveteksten
-
Brug fagudtryk i stedet for dagligdagsord
-
Forklar fagudtryk når de bruges første gang, eller vis i teksten du forstår hvad de betyder
-
Vær kritisk med dine internetkilder, der er rigtig mange lægfolk (person der ikke er fagmand) der laver hjemmesider og ytre sig som om de er eksperter
Brug af figurer i din opgave
Figurer giver normalt mest mening hvis de integreres i opgaven og der skal altid være en meningsfuld figurtekst, kilde og figuren skal have et nr. Det samme gælder tabeller, grafer osv osv.
Fig 1: Nervecellen med synapse, dendritter og endeknopper. Læg mærke til de ranvirske indsnøringer mellem myelinskederne
https://www.nucleus.dk/images/figurer/fysiologibogen/celler-og-kommunikation/006.jpg?i=761
Brug af egne figurer i din opgave
Egne grafer skal altid have diagramtitel, aksetitel og forklaringer
Fig 1: LC50 tubocurarin afbilledet ud fra egne data. jf. forsøget i bilag 1 s. 23
Kafferbøffel med rødnæbbet oksehakker
Fun facts:
-
Et af de farligste dyr på savannen og de har mange menneskeliv på samvittigheden hvert år
-
Arten er en af "the big 5"
-
Gamle hanner der er udskilt fra flokken kaldes ofte for "Dagga boys"
-
Dagga boys er specielt farlige da deres bedste forsvar er at angribe. Årsagen til dette er at de ikke har den samme sikkerhed som i en stor flok
-
Folk der går på savannen lytter efter rødnæbbet oksehakker for på den måde at få en advarsel om der er Kafferbøfler i området
Foto: Rasmus Højer, Sydafrika
Laboratoriesikkerhed
I faget biologi vil du komme til at lave eksperimenter i et laboratorium.
Det vil sige du kommer til at arbejde med potentielt farligt eller dyrt udstyr, biologisk aktivt materiale (levende bakterier/virus) eller farlige kemiske stoffer. Derfor er der en række sikkerhedsregler der skal overholdes ud over almindelig sund fornuft.
Fig 19: Kort om laboratoriesikkerhed
