Studieretningsopgaven - SRO

Generalprøven på den afsluttende opgave på STX

Oversigt

Klik på spørgsmålene for at læse mere

Hvorfor skal jeg skrive SRO?

Formålet med SRO

Studieretningsopgaven (SRO) er generalprøven på det afsluttende studieretningsprojekt (SRP). Formålet med opgaven er at ruste eleverne i at udarbejde en stor skriftlig opgave. Således er der udover det faglige, ligeledes stort fokus på at opøve evnen til faglig formidling, i en opgave med et godt sprog der lever op til de samme opgavetekniske formalia som SRP. Forud for skrivningen er der et optaktsforløb i studieretningsfagene der har til formål at ruste alle til forløbet.

 

​​​"I løbet af sidste del af 2.g gennemføres et flerfagligt forløb, som afsluttes med en studieretningsopgave som træning til studieretningsprojektet. I forløbet skal indgå mindst ét studieretningsfag, og der inddrages basal videnskabsteori og faglig metode med udgangspunkt i de fag, som indgår i forløbet. Eleven skriver en individuel besvarelse af den flerfaglige studieretningsopgave (ca. seks til otte sider). Hertil afsættes fordybelsestid. Forløbet med studieretningsopgaven afsluttes med elevens fremlæggelse af sin besvarelse, dialog mellem elev og vejledere herom og en evaluering rettet fremad mod studieretningsprojektet."

Fra bekendtgørelsen for SRP 2017

Studieretningsprojektet (SRO) evalueres med en årsprøve i eksamensperioden, hvor der gives gode råd frem i mod SRP.

SRO-køreplan 2019

 12 og 13. december

Prøveeksamen i SRO for 3g (afleveret i juni).

SRO-køreplan 2020
 
Januar/februar:

Der gennemføres et flerfagligt forløb i klassernes studieretninger.

XXX:

På baggrund af det flerfaglige forløb skal eleverne udforme en problemformulering og præsentere for vejlederne. På baggrund heraf skriver vejlederne en opgaveformulering.

19/3 til 24/3:

Flerfagligt forløb om videnskabsteori

 

​​24/3 til 29/3

​Opgaveformuleringen udleveres 24/3 kl. 08.05, hvorefter der er SRO skrivning i fire dage

 

​​29/3 kl. 23:55:

​Studieretningsopgaven afleveres i Lectio

I eksamensperioden:

24 minutters mundtligt forsvar af studieretningsopgaven.

 
Hvordan forløber SRO prøven?

Årsprøven i SRO

 

Studieretningsopgaven afsluttes med en mundtlig prøve. Dine vejledere drøfter inden prøven, hvilke områder og problemstillinger i relation til det skriftlige produkt eleven skal uddybe. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af opgavens centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner. Præsentationen har en varighed på op til 10 minutter. Eksaminationen former sig derefter som en faglig samtale mellem elev og vejledere med udgangspunkt i den mundtlige præsentation og det skriftlige produkt. I fremlæggelsen og den efterfølgende samtale skal der indgå metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser, som er relevante i forbindelse med opgavens gennemførelse.

Efter eksaminationen bedømmer vejlederne ud fra de faglige mål. Disse fremgår af bekendtgørelsen, og kan virke lidt ukonkrete - de er dog forsøgt "oversat" nedenfor.
Disposition til præsentation
 
Indledning
  • Medbring en printet disposition og giv den til eksaminator og censor.
  • Fortæl, hvad din problemstilling og de vigtigste konklusioner i dit SRP er.
Resultater
  • Præsenter det arbejde der ledte dig frem til konklusionen.
  • Vis hvad du har gjort og medbring gerne; citater fra tekster, modeller og grafer.
Refleksioner
  • Forklar, hvorfor dine fag har været relevante ift. din opgave?
  • Beskriv dine metoder, og hvilke udfordringer og muligheder det gav dig.
  • Gør dig evt. overvejelser om hvad der ville kunne forbedre opgaven.
Afrundning
  • Gentag den vigtigste konklusion
  • Inviter i en retning til videre samtale

I bedømmelsen af det skriftlige produkt, lægges der vægt på;

– om opgaveformuleringen er besvaret

  • Imødekommes ved at svare fyldestgørende og veldisponeret på alle dele af den opgaveformulering, som dine vejledere har givet dig?

– relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag

  • Imødekommes ved at bruge, kombinere og have styr på teori og metode fra de fag du skriver i, fx kildeanalyse i historie, eller teorien om pladetektonik i naturgeografi.

– den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i nye faglige områder

  • Imødekommes ved at arbejde med en problemstilling og bruge fagene i en (for dig) ny sammenhæng. Det kan være et nyt område, eller et allerede kendt, som du udvider eller undersøger nærmere.

– anvendelse af relevant materiale

  • Imødekommes ved at finde og bruge gode forskelligartede materialer i opgaven. Materialerne skal bearbejdes og ikke blot gengives.

– den faglige formidling og fremstillingsform.

  • Imødekommes ved at bruge relevant fagsprog, skrive sammenhængende og fornuftigt, samt leve op til de formelle krav for opgaven, fx have korrekte henvisninger, litteraturliste mv.

 

I bedømmelsen af den mundtlige prøve, lægges der vægt på;

– den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner

  • Imødekommes ved at kunne præsentere hvilke svar du er kommet frem til, og hvordan du er kommet frem til disse svar.

– faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag.

  • Imødekommes ved at kunne indgå i en faglig dialog om teori og metode fra de fag du skriver i, fx kildeanalyse i historie, eller teorien om pladetektonik i naturgeografi.

– eksaminandens evne til at foretage metodiske, tværfaglige og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse valg af fag

  • Imødekommes ved at tale om hvordan fag og metoder hænger sammen med den problemstilling du har arbejdet med. Inddrag i den forbindelse eventuel relevante videnskabsteoretiske begreber, fra det flerfaglige forløb om videnskabsteori.

– (Hvis studieretningsprojektet omfatter innovative løsningsforslag, indgår eksaminandens evne til at udvikle og vurdere løsningsforslag også)

  • Imødekommes ved at du præsenterer hvordan du har udviklet en løsning på et konkret problem. Løsningsforslaget skal have værdi for andre, og du skal have et solidt indblik i det område du arbejder indenfor.


Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation omfattende det skriftlige produkt og eksaminandens mundtlige præstation. Det er alene eksaminator og censor, der bedømmer den samlede præstation.

 
Hvordan skal min SRO bygges op?

De formelle krav til SRO

Studieretningsopgaven (SRO) skal leve op til nogle formelle krav, og der er nogle opgaveelementer som der skal være i opgaven. Det kan være en god ide at lave en disposition, eller en slags skelet for opgaven, så man er sikker på at få det hele med. Nedenfor præsenteres opgaveelementerne i den rækkefølge de skal være i opgaven. Bemærk at omfanget for Studieretningsopgaven er 6 - 8 sider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum), uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.
Forside

Opgaven skal have en forside med opgavens titel, opgaveformuleringen, fagene, vejlederne, gymnasium, dit navn og din klasse samt årstal. Alle disse informationer fremgår af den opgaveformulering, som udleveres via Netprøver, hvorfor det er en god ide blot at benytte denne. Er der et stort ønske om illustrationer mv. på forsiden skal de have relation til opgavens emne og skal være forsynet med en henvisning (husk at en "pæn" forside ingen betydning har).

Resumé

Der skal skrives et resume på dansk på ca. 10 til 15 linjer. Resuméet skal placeres lige efter din forside, og på siden inden din indholdsfortegnelse. Resuméet skal give læseren et overblik over hele opgaven. Selvom resuméet er det første i din opgave, er det sandsynligvis det sidste du skriver lige inden afleveringen. Det er nødvendigt have alle andre dele på plads, inden der kan skrives et præcist sammendrag. Fortæl læseren hvad du undersøger i dit projekt, hvilke resultater du er kommet frem til, og hvad du kan konkludere.

Indholdsfortegnelse + sidehoved og sidefod

Det er et formelt krav at projektet har en indholdsfortegnelse der angiver afsnit og underafsnit i opgaven med sidehenvisninger. Herudover skal der være et sidehoved med informationer om navn, opgave, skole og dato. Sidefoden skal indeholde sidetal og sideantallet i formatet "Side X af Y"

Indledning

Indledningen er den første "rigtige" side i din opgave, og står på side 1 af 1. Indledningen skal føre din læser ind i opgaven – se det som om, du skal tage din læser i hånden og forklare emnet, opridse problemstillingerne og begrunde opgavens disposition. Udover at introducere dit emne også afgrænse det. Brug din viden fra dansk, om at en god indledning indeholder; anslag, faglig motivation og struktur. Herudover kan der præsenteres videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser. Bemærk at afsnittet skal hedde "Indledning" i opgaven.

Besvarelse af redegørende spørgsmål

Redegørelsen er ofte første del af opgaven. Du forventes - i detaljer - at kunne fremstille hvordan noget er forløbet, eller hvordan noget forholder sig. Dette kunne eksempelvis være en historisk periode, et fagligt begreb, en teori eller forskellige modeller og beregninger. Redegørelser kan være meget forskellige på tværs af fag, men har det til fælles at de er baseret på sekundær litteratur som skal udvælges og bearbejdes. Du skal udtrække det væsentlige, og give en loyal beskrivelse på baggrund af materialet, som der skal være henvisninger til. Det vil ofte være fordelagtigt at lave en relevant afsnitsinddeling fx med under afsnit. Bemærk at afsnittet må ikke hedde "redegørelse" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet.

Besvarelse af analyserende spørgsmål

 

 

Besvarelse af diskuterende spørgsmål

Konklusionen

Opgavens pointer samles og præsenteres i en ny sammenfatning. Konklusionen skal demonstrere overblik, forståelse og sammenhæng i opgaven. Husk at opgaveformuleringen og konklusionen skal kunne læses i direkte forlængelse af hinanden. Kan de ikke det, er konklusionen ikke god nok.

 

Det kan være en god ide at lave delkonklusioner jævnligt undervejs i opgaven, så læseren fastholdes på det relevante af, hvad der læses. Udover at det holder læserens fokus fast, er det også en god måde at styre skrivningen, således at teksten rent faktisk er en besvarelse af opgaveformuleringen. Afsnittet skal hedde "Konklusion" i opgaven.

 

Henvisninger og litteraturliste

Henvisningerne i opgaven skal henvise til litteraturlisten. Henvisninger skrives altid (Forfatterens efternavn, årstal for udgivelse s. XX - XX), eksempelvis (Beck, 1999 s. 32). Henvisninger til både bøger, artikler, websider mv. skal skrives ind efter samme fremgangsmåde. Der må ikke fremgå flere informationer i de ovenstående i henvisningerne, hvorfor et link ikke må indsættes som en henvisning. Henvisningerne skal indsættes umiddelbart efter afsnittet til hvilke litteraturen er benyttet, enten i teksten eller i en fodnote. Det er valg frit om det gøres i teksten eller i fodnote, så længe den samme metode følges hele vejen igennem. De supplerende oplysninger, og fx en websides linkadresse, skal fremgå af litteraturlisten som skal forefindes til sidst i opgaven. Litteraturlisten skal være sorteret efter forfatterens efternavn, og der skal fremgå tilstrækkelige oplysninger til at litteraturen umiddelbart kan genfindes. Litteraturlisten skal indeholde alle de værker der refereres til i opgaven. Der findes mange forskellige metoder til at opstille litteraturlisten, men så længe ovenstående krav er imødekommet, er disse valgfri så længe den samme metode følges hele vejen igennem. Læs mere HER

 

Evt. bilag

Skulle der i opgaven være benyttes materialer, som det umiddelbart ikke muligt at tilgå, skal disse vedlægges som bilag. Dette kan være egne billeder, interviews eller andet materiale lignende materialer som ikke kan rekvireres direkte. Herudover kan store I forbindelse med udarbejdelsen af de fleste opgaver vil der være relevant indhold, som ikke passer ind i selve opgaven. Dette kan eksempelvis være store tabeller med resultater. Hvis der er så relevant at du alligevel gerne vil stille materialet tilrådighed for læseren, kan du vedlægge materialet som et bilag.

Kontakt "Fagpaletten":

pab@fjerritslev-gym.dk

Fjerritslev Gymnasium - 2019

www.fjerritslev-gym.dk

  • Instagram - sorte cirkel
  • facebook-square

Fjerritslev Gymnasium

på Instagram

Fjerritslev Gymnasium

på Facebook