Større skriftlig opgave - SSO

Den afsluttende opgave på HF

Oversigt

Klik på spørgsmålene for at læse mere

Hvorfor skal jeg skrive SSO?

Formålet med SSO

Den større skriftlige opgave (SSO) er afslutningen på HF-uddannelsen. Du har fået trænet forskellige kompetencer siden du startede, som en del af den samlede progression frem mod netop SSO.

 

​"Den større skriftlige opgave består af undersøgelse og skriftlig formidling af en problemstilling inden for et selvvalgt område, hvor eleverne anvender deres faglige viden, færdigheder og kompetencer fra et eller to fag til at undersøge en konkret faglig problemstilling ved hjælp af fagligt stof og faglige metoder."

Fra bekendtgørelsen for SSO 2017

Den større skriftlige ogpave (SSO) er en eksamensdisciplin og optræder selvstændigt på studentereksamensbeviset. Karakteren har vægten 1,5. Hver elev udarbejder en individuel større skriftlig opgave, hvor eleven fordyber sig i en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område.

SSO-køreplan 2020
 
Torsdag 19/12:

1. modul: Information om SSO

2. modul: SSO-inspiration

 

Mandag 6/1:

12:00: Deadline for fagvalg.

Uge 3:

15 minutters skemalagt vejledning med vejlederne. Fokus på område og materialer.

Uge 6:

15 minutters skemalagt vejledning med vejlederne. Fokus på formuleringen.

17/3:

Vejlederne indtaster formuleringer i Netprøver

SSO-skrivningen:

20/3 kl. 15:05: Offentliggørelse af formuleringer

21. - 22: Kom i gang med opgaven selv

23/3 i 1. og 2. modul: Formalia i SSO + vejledning

24/3: Hjemmearbejddag

25/3 i 1. og 2. modul: Skrivning og vejledning

26/3: Hjemmearbejdsdag

27/3: 1. - 4. modul: SSO-aflevering på skolen

​​​27/3 kl. 15:05:

Større skriftlig opgave afleveres i Netprøver

Inden eksamensperioden:

Vejlederen voterer opgaven med ekstern skriftlig censor. Karakteren offentliggøres inden eksamensperioden.

 
Hvilke fag kan jeg skrive SSO i?

Fagvalg

 

Der er ikke frit valg på alle hylder, når du skal vælge fag til din SSO. Du skal vælge enten et fag eller to fag. Hvis der skrives enkeltfagligt skal faget være på mindst B-niveau. Skrives der i to fag, skal minimum et af de to fag være på B-niveau.

 

"Den større skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for et eller to fag. Skrives opgaven i ét fag, skal eleven enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i faget på mindst B-niveau. Skrives opgaven i to fag, skal eleven følge eller have aflagt prøve i fagene, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau. Eleven skal udarbejde opgaven på det højeste faglige niveau, eleven har eller har fulgt i fagene"

 

Fra bekendtgørelsen for SSO 2017

 

 

Eksempler på fagvalg
 
Rasmus har valgfaget Biologi B og vælger at skrive SSO i dette fag.
Peter er glad for sit tidligere KS-fag Historie B og skriver sin SSO i dette fag.
Edith er vild med religion, men har kun haft faget på C-niveau i KS. Hun vælger derfor at skrive i Historie B og Religion C.
Hvordan skal min SSO bygges op?

De formelle krav til SSO

 
Den større skriftlige opgave (SSO) skal leve op til nogle formelle krav, og der er nogle opgaveelementer som der skal være i opgaven. Det kan være en god ide at lave en disposition, eller en slags skelet for opgaven, så man er sikker på at få det hele med. Nedenfor præsenteres opgaveelementerne i den rækkefølge de skal være i opgaven. Bemærk at omfanget for SSO er 10-15 sider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum), uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.
Forside

Opgaven skal have en forside med opgavens titel, opgaveformuleringen, fagene, vejlederne, gymnasium, dit navn og din klasse samt årstal. Alle disse informationer fremgår af den opgaveformulering, som udleveres via Netprøver, hvorfor det er en god ide blot at benytte denne. Er der et stort ønske om illustrationer mv. på forsiden skal de have relation til opgavens emne og skal være forsynet med en henvisning (husk at en "pæn" forside ingen betydning har).

Resumé

Der skal skrives et resume på dansk på ca. 10 til 15 linjer. Resuméet skal placeres lige efter din forside, og på siden inden din indholdsfortegnelse. Resuméet skal give læseren et overblik over hele opgaven. Selvom resuméet er det første i din opgave, er det sandsynligvis det sidste du skriver lige inden afleveringen. Det er nødvendigt have alle andre dele på plads, inden der kan skrives et præcist sammendrag. Fortæl læseren hvad du undersøger i dit projekt, hvilke resultater du er kommet frem til, og hvad du kan konkludere.

Indholdsfortegnelse + sidehoved og sidefod

Det er et formelt krav at projektet har en indholdsfortegnelse der angiver afsnit og underafsnit i opgaven med sidehenvisninger. Herudover skal der være et sidehoved med informationer om navn, opgave, skole og dato. Sidefoden skal indeholde sidetal og sideantallet i formatet "Side X af Y"

Indledning

Indledningen er den første "rigtige" side i din opgave, og står på side 1 af 1. Indledningen skal føre din læser ind i opgaven – se det som om, du skal tage din læser i hånden og forklare emnet, opridse problemstillingerne og begrunde opgavens disposition. Udover at introducere dit emne også afgrænse det. Brug din viden fra dansk, om at en god indledning indeholder; anslag, faglig motivation og struktur. Herudover kan der præsenteres videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser. Bemærk at afsnittet skal hedde "Indledning" i opgaven.

Besvarelse af redegørende spørgsmål

Redegørelsen er ofte første del af opgaven. Du forventes - i detaljer - at kunne fremstille hvordan noget er forløbet, eller hvordan noget forholder sig. Dette kunne eksempelvis være en historisk periode, et fagligt begreb, en teori eller forskellige modeller og beregninger. Redegørelser kan være meget forskellige på tværs af fag, men har det til fælles at de er baseret på sekundær litteratur som skal udvælges og bearbejdes. Du skal udtrække det væsentlige, og give en loyal beskrivelse på baggrund af materialet, som der skal være henvisninger til. Det vil ofte være fordelagtigt at lave en relevant afsnitsinddeling fx med under afsnit. Bemærk at afsnittet må ikke hedde "redegørelse" i opgaven - giv en overskrift med relation til spørgsmålet.

Besvarelse af analyserende spørgsmål

Analysen er det afsnit, hvor du skal vise, at du kan bruge fagenes metoder i besvarelsen af din opgaveformulering. En metode er et værktøj, og alle fag har en værktøjskasse med forskellige metoder, der benyttes når der analyseres. Dette kan eksempelvis være en retorisk analyse i dansk, beregning i matematik, eksperimentelt arbejde i kemi, dataanalyse i erhvervsøkonomi, målinger i idært og feltundersøgeler i biologi. Der er ligeså mange værktøjskasser, som der er fag, og de kan være meget forskellige.

 

Analyse betyder på græsk at pille noget fra hinanden, og det er netop det du skal gøre. Du skal dykke ned i dit materiale og nærstudere dets enkelte dele. Når en tekst analyseres (tit i humaniora), brydes teksten ned og en fortolkning udledes. Når egne eller andres data analyseres (tit samfundsfagligt) ser man efter mønstre og tendenser. Når der udføres eksperimenter (tit naturvidenskabeligt) skal der tolkes på resultaterne i forhold til teorien. Fælles for alle analyserne er at empirien skal præsenteres fx i form at citater, tabeller eller grafer, og at det herefter skal kommenteres med henblik på besvarese af spørgsmålet.

 

Det er meget vigtigt at der i analysen benyttes de relevante fagtermer for de fag der skrives i, fx ophavssituation, repræsentavitet, troværdighed, tendens og beretning i historie. Alle fag har en fagterminologi, som du skal bruge til at løfte din analyse fagligt.

 

Besvarelse af diskuterende spørgsmål

Ordet diskussion indgår måske ikke i din opgaveformulering, og der kan istedet stå vurdering eller perspektivering. Det afhænger af de fag der skrives i, samt formålet med projektet. En diskussion kan ende ud i en vurdering, og det er derfor en god ide at få afklaret med dine vejledere hvilke foventninger de har til opgavens sidste spørgsmål. Diskussion betyder at se et område fra flere sider og dermed inddrage forskellige synspunkter/tolkninger. Diskussion henviser til en meningsudveksling, og ligesom man kan gøre det mundtligt, skal du i SRP gøre det skriftligt. Du skal benytte dig af dine pointer fra redegørelse og analyse, og betragte dit område oppefra. Dette kan i nogle tilfælde glide over i en vurdering, som i større eller mindre grad er din subjektive tolkning på baggrund af det faglige arbejde - undgå at præsentere personlig stillingtagen.

Konklusionen

Opgavens pointer samles og præsenteres i en ny sammenfatning. Konklusionen skal demonstrere overblik, forståelse og sammenhæng i opgaven. Husk at opgaveformuleringen og konklusionen skal kunne læses i direkte forlængelse af hinanden. Kan de ikke det, er konklusionen ikke god nok.

 

Det kan være en god ide at lave delkonklusioner jævnligt undervejs i opgaven, så læseren fastholdes på det relevante af, hvad der læses. Udover at det holder læserens fokus fast, er det også en god måde at styre skrivningen, således at teksten rent faktisk er en besvarelse af opgaveformuleringen. Afsnittet skal hedde "Konklusion" i opgaven.

 

Henvisninger og litteraturliste

Henvisningerne i opgaven skal henvise til litteraturlisten. Henvisninger skrives altid (Forfatterens efternavn, årstal for udgivelse s. XX - XX), eksempelvis (Beck, 1999 s. 32). Henvisninger til både bøger, artikler, websider mv. skal skrives ind efter samme fremgangsmåde. Der må ikke fremgå flere informationer i de ovenstående i henvisningerne, hvorfor et link ikke må indsættes som en henvisning. Henvisningerne skal indsættes umiddelbart efter afsnittet til hvilke litteraturen er benyttet, enten i teksten eller i en fodnote. Det er valg frit om det gøres i teksten eller i fodnote, så længe den samme metode følges hele vejen igennem. De supplerende oplysninger, og fx en websides linkadresse, skal fremgå af litteraturlisten som skal forefindes til sidst i opgaven. Litteraturlisten skal være sorteret efter forfatterens efternavn, og der skal fremgå tilstrækkelige oplysninger til at litteraturen umiddelbart kan genfindes. Litteraturlisten skal indeholde alle de værker der refereres til i opgaven. Der findes mange forskellige metoder til at opstille litteraturlisten, men så længe ovenstående krav er imødekommet, er disse valgfri så længe den samme metode følges hele vejen igennem. Læs mere HER

 

Evt. bilag

Skulle der i opgaven være benyttes materialer, som det umiddelbart ikke muligt at tilgå, skal disse vedlægges som bilag. Dette kan være egne billeder, interviews eller andet materiale lignende materialer som ikke kan rekvireres direkte. Herudover kan store I forbindelse med udarbejdelsen af de fleste opgaver vil der være relevant indhold, som ikke passer ind i selve opgaven. Dette kan eksempelvis være store tabeller med resultater. Hvis der er så relevant at du alligevel gerne vil stille materialet tilrådighed for læseren, kan du vedlægge materialet som et bilag.

Hvad skal jeg tjekke inden SSO afleveres?

Tjekliste

 
Når opgaven er "færdig" er det en god i de at lægge den fra sig et stykke tid. Herefter skal du læse den grundigt igennem (print den eventuelt ud) og tjek følgende:
  1. Er de påkrævede afsnit i opgaven? (mange glemmer resuméet)

  2. Svarer opgaven på opgaveformuleringen? Løbende igennem afsnittene og samlet i konklusionen?

  3. Er opgaven klar i sin formidling? (Er sproget godt? Er argumentationen i orden?)

  4. Er den sat hensigtsmæssigt op? (Skrifttype, logiske afsnit, overskrifter, andet layout)

  5. Er opgaven rettet for stavefejl, og er der sat korrekte kommaer?

  6. Er der styr på henvisninger og litteraturliste? (Er der henvisninger hvor der skal være det og er metoderne stringente?)

Ret fejlene og få eventuelt også en anden til at læse din opgave og give dig feedback.

Hvordan bedømmes min SSO?

Baggrund for SSO karakteren

 

Når du har afleveret din SSO læser din(e) vejleder(e), ligesom at der igennem Netprøver tildeles en censor. Vejleder og censor aftaler et tidspunkt at drøfte din opgave i forhold til de faglige mål, og finde frem til en karakter. Når alle vejledere og censorer har talt sammen, offentliggøres karaktererne for eleverne.

I bedømmelsen af SSO, lægges der vægt på;

– demonstrere evne til at planlægge og undersøge en faglig problemstilling gennem at anvende relevante faglige tilgange og metoder samt vurdere fagets/fagenes bidrag til resultatet af undersøgelsen. Samt besvare en stillet opgave, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

  • Imødekommes ved at svare fyldestgørende og veldisponeret på alle dele af den opgaveformulering, som dine vejledere har givet dig?

– demonstrere faglig indsigt og fordybelse gennem at opfylde relevante faglige mål i de(t) indgående fag og ved at sætte sig ind i nye faglige områder

  • Imødekommes ved at bruge, kombinere og have styr på teori og metode fra de fag du skriver i, fx kildeanalyse i historie, eller teorien om pladetektonik i naturgeografi.

- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

  • Imødekommes ved at finde og bruge gode forskelligartede materialer i opgaven. Materialerne skal bearbejdes og ikke blot gengives.– den

- beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse, herunder resumé, citatteknik, noter, kildehenvisninger og litteraturliste. Samt demonstrere evne til faglig formidling, herunder faglig argumentation og anvendelse af faglige begreber

  • Imødekommes ved at bruge relevant fagsprog, skrive sammenhængende og fornuftigt, samt leve op til de formelle krav for opgaven, fx have korrekte henvisninger, litteraturliste mv.

 

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Det er alene eksaminator og censor, der bedømmer den samlede præstation.

Kontakt "Fagpaletten":

pab@fjerritslev-gym.dk

Fjerritslev Gymnasium - 2019

www.fjerritslev-gym.dk

  • Instagram - sorte cirkel
  • facebook-square

Fjerritslev Gymnasium

på Instagram

Fjerritslev Gymnasium

på Facebook